Raps, vikinger og vin

Ud af Malmö — gult i alle retninger

Du forlader Malmö mod sydøst. E65 tager alle andre — du har brune turistskilte at følge. Allerede i kanten af byen begynder rapsen. Brassica napus. Sveriges anden største afgrøde. I maj måned er hele Skåne kanariegul i striber så lange at horisonten forsvinder i farve. Lugten er sødlig og trykkende — bittersød honning blandet med kål. Fugle er overalt: viber, gærdesangere, lærker der hænger 50 meter over markerne og synger som om livet afhænger af det.

Vejen er smal, lige, asfaltstribet med blødende kanter af korn. Trafikken er sparsom — ingen lastbiler, kun en cyklist eller to og en gammel Volvo med en hund i bagagerummet. Til højre glimter Sundet, det lave sund mellem Sverige og Danmark, og Saltholm aner du som en grå streg på horisonten. Til venstre: rapsen, kornet, og bag det mose og lave bakker.

JoolzWiki · CC BY 3.0

Foteviken — vikingebyen under marken

15 km sydpå dukker Foteviken op. Ikke som en by — som et sted hvor jorden er løftet, og du ser palissader, langhuse med stråtag og røg fra ildsteder. Det er en rekonstrueret vikingeby bygget på det sted hvor arkæologer i 1990 fandt en hel havn fra 1100-tallet under en mark. 24 skibsvrag. Stenanker. Pottefragmenter. Resterne af en hansestation. Vikingebyen åbner i marts hvert år og lukker i oktober.

Det er ikke et museum med glasmontre. Folk bor her i sæsonen — håndværkere, bagere, smede, vævere. De arbejder med jernalderens redskaber og spiser jernalderens mad: rugbrød, syltet hvidkål, røget sild, æbler. Du kan gå mellem husene, lugte røgen, høre ambolten, og hvis du er heldig, se en kvinde male korn på en håndmølle som hun har gjort tusinde gange før.

Ökologix · Public Domain

Fra Foteviken kører du videre sydpå langs kysten. Vejen krymper, husene bliver færre, og pludselig er du i landbrugsland igen. Marker så langt øjet rækker. Vinden fra vest er konstant. Det føles som en tunnel af rapsguld med blå himmel ovenover.

Nils Raabe · CC BY-SA 4.0

Mellem Trelleborg og Ystad passerer du tre fiskerlejer langs Vej 9 der er værd at standse ved. Beddinge har en lille lystbådehavn og en strand med klitter. Smygehamn er den gamle havn neden for Smygehuk, lugter af tjære og salt — gamle pakhuse er omdannet til galleriboder. Abbekås er den næste — fiskefangstene losses stadig her hver morgen, og en lille badebro stikker ud i Hanö Bugt med læ for vestenvinden.

Landskabet ind imellem er sukkerrod og hvede — Skånes signaturafgrøder. Sukkerroer dyrkes på 90% af Sveriges samlede produktionsareal her. I oktober kører gigantiske roe-vogne i konvojer mod sukkerfabrikken i Örtofta. Hvedemarker i juli er en gylden bølge der følger vinden. Hvide kalkede kirker dukker op hver 5-7 km — Räng, Källstorp, Maglarp, Skivarp, Östra Vemmerlöv. De fleste fra 1100-1200-tallet, alle med små kirkegårde lukket inde af kalkmure.

Trelleborg — Sveriges eneste cirkulære vikingeborg

Ved Trelleborg by står Trelleborgen — Sveriges eneste cirkulære vikingeborg, en del af samme system som de berømte danske trelleborge ved Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg på Sjælland. Diameteren er 143 meter. Volden var oprindeligt 7 meter høj og 18 meter bred. Indvendigt stod 16 langhuse i en præcis geometrisk plan — alle af samme størrelse, alle vendt mod et indre torv.

Borgen blev bygget omkring 980 e.Kr., sandsynligvis under Harald Blåtand. Formålet er stadig debatteret: kongelig magtbase, militær base for at samle skat, eller central for kontrol af handelsruterne over Østersøen. Den blev kun brugt i 20-30 år før den blev forladt. Hvorfor? Ingen ved det. I 1988 blev resterne af voldene fundet under boligbyggeri, og en 175 meter sektion af volden er rekonstrueret efter præcise mål fra udgravningen. Du kan gå op og se ud over hele konstruktionens geometri.

Jorchr · CC BY-SA 3.0

Trelleborg by selv er en gammel hansestad og stadig en aktiv færgeby — færger sejler hver dag til Tyskland (Rostock, Travemünde, Sassnitz). Havnen lugter af diesel og salt. Fra havnefronten kan du se Tyskland som en grå streg på horisonten i klart vejr. Det er Sveriges sydligste by — 55°22'N, kun lidt nordligere end Edinburgh.

Fra Trelleborg er det værd at tage 25 km omvej vestpå til Smygehuk — Sveriges sydligste punkt. Hvidt fyrtårn fra 1883, en gammel havn med pakhuse, klippebadning fra molen, og et lille kunstnersamfund. Det er kontinentalsoklens sydligste punkt for hele Skandinavien — 55°20′N. Det er sydligere end Edinburgh, Moskva og København.

Philaweb · Public Domain

Ystad — Wallanders by

Fra Trelleborg kører du østpå langs kysten. Vej 9 tager over — historisk kystlandevej fra middelalderen, brugt som handelsrute mellem Skåne, Bornholm og hansestaden Lübeck. Den følger kystkonturen tæt: snor sig mellem klitterne, dykker ned til strandfladerne, klatrer op over små bakketoppe.

Ystad dukker op efter 40 km — 19.000 indbyggere, brostensbelagt centrum, og 300 bevarede bindingsværkshuse fra middelalderen. Det er Sveriges bedst bevarede middelalderbycentrum. Sankta Maria kyrka er fra 1200-tallet. Klostret Greyfriars (Sankta Maria-klostret) blev grundlagt af franciskanere i 1267. I tårnet ringer en vægter til hver halve time hele natten — en tradition der har eksisteret uafbrudt siden 1300-tallet.

Henning Mankells Wallander-bøger er sat i Ystad. 13 kriminalromaner mellem 1991 og 2013, oversat til 40 sprog, solgt i over 40 millioner eksemplarer. Wallander bor på Mariagatan, drikker kaffe på Fridolfs Konditori, går ned til havnen og kigger på færgerne. Du kan tage Wallander-tematuren (kort i turistinfoen) og se det hele på 1,5 timer. Det er ikke kitch — det er en by der har lært at bære sin litterære arv let.

Wallander-bøgerne har et overraskende oprindelseshistorie. Henning Mankell skrev første bog ("Mördare utan ansikte", 1991) som en reaktion på den stigende racisme i Sverige — ikke som et kommercielt krimi-projekt. Mankell var født i Stockholm og boede halvdelen af året i Mozambique. Han kom kun til Ystad én gang om året for research. Alligevel læses bøgerne som om han havde boet i byen i 30 år. Det er kraften i grundig research.

Klostret rummer i dag Klostret bryghus — et lille mikrobryggeri i et franciskanerkloster fra 1267. Du sidder under buehvælvinger der har stået i 750 år, drikker øl brygget på vand fra brønden i klostergården, og lytter til vægteren der ringer ovenfor. Det er den slags Sverige folk drømmer om uden at vide at det findes.

Håkan Svensson · CC BY 2.5

OleNeitzel · CC BY 4.0

Ud af Ystad — Vej 9 langs Hanö Bugt

Fra Ystads stortorv kører du østpå. Vej 9 følger kysten på første parket. Til højre: Hanö Bugt med skibe på vej til og fra Karlskrona. Til venstre: bølgende kornmarker der løber op mod indlandet. Vejen er smal, asfalten gammel, midterstriben falmer i lange stræk. På 20 km møder du måske 10 biler. Det er ikke en strækning folk skynder sig igennem — det er en strækning de kører for selve kørslen.

Fugle: viber over markerne, måger over havet, traner i V-formation om foråret og efteråret. Lyden er konstant havsus blandet med vinden gennem kornet. Lugten er salt fra havet, sødligt fra rapsen, og en og imellem en kraftig stank fra en gylletank på en bondegård 200 m inde i landet.

Kåseberga og Ales Stenar — Sveriges største skibssætning

15 km øst for Ystad drejer du af mod havet. Kåseberga dukker op — en lille fiskerby med 120 indbyggere, en stensat havn med plads til en håndfuld både, et røgeri i tredje generation, og en bakke der rejser sig 32 meter over havet. På toppen står 59 sten i en 67 meter lang skibsformation. Ales Stenar.

→ Ales Stenar · → Kåseberga havn

Jorchr · CC BY-SA 4.0

Stenene er rejst omkring år 600 e.Kr., i jernalderens slutning. Sten 1 og 59 er stævnstenene — de største, hver ca. 3,5 m høje. De andre 57 markerer skibets sider i en præcis ovalform. Det er Sveriges største skibssætning og en af de største i hele Skandinavien. Hvad det blev brugt til er stadig diskuteret: gravplads, kultcenter, astronomisk observatorium. Stenene er orienteret mod sommer- og vintersolhverv. Solen står op gennem stævnstenene på den korteste dag og går ned mellem dem på den længste.

Mysteriet om hvem "Ale" var, er stadig ubesvaret. Navnet kan stamme fra det gamle nordiske ord al (hellig) — altså "det hellige sted" — eller fra en sagnkonge ingen kender. Astronomen Bob G. Lind har siden 1990'erne hævdet at stenenes orientering markerer sommer- og vintersolhverv, og at hele anlægget fungerede som en kæmpe solkalender. Den teori er stadig kontroversiel blandt arkæologer, men solen står faktisk præcis op gennem stævnstenene den 21. juni og går ned mellem dem den 21. december.

Jorchr · CC BY-SA 3.0

Nede i havnen er Kåseberga Røgeri — tredje generation, samme metode siden 1947. De røger makrel, sild, laks og ål over bøg. Du køber en makrel og en pilsner og spiser ved bordene mellem fiskerbådene. Lugten af røg blander sig med havsalt og diesel. Ovenover hænger Ales Stenar i baggrunden. Det er den slags måltider du husker.

Sandhammaren — sand så fint det synger

10 km nordøst for Kåseberga ligger Sandhammaren — en af Sveriges bedst bedømte strande, kåret til "Sveriges bedste" flere gange af både Aftonbladet og National Geographic Sverige. Stranden er 3 km lang, sandet er sukkerhvidt og så fint at det suser når du går — luften mellem kornene gnider sig mod hinanden og laver en svag, høj lyd. Det er et fænomen der kun forekommer på meget få strande i verden.

→ Sandhammaren

Bag stranden står klitterne 8-10 meter høje, dækket af marehalm. Sandhammaren Fyr ved sydspidsen er rødmalet stål fra 1862 — det stadig aktive fyrtårn. Vandet er klart, bunden er rent sand uden sten, og dybden er behagelig — du kan vade 100 meter ud før du står til halsen. I juli-august når vandtemperaturen 20-22 grader. Det er Sveriges Caribien — bare 15 grader koldere.

Johan Jönsson · CC BY-SA 4.0

Jorchr · CC BY-SA 3.0

Glimmingehus — Karl XI gav op

8 km nord for Sandhammaren, midt i marker og æbleplantager, står Glimmingehus. En middelalderborg fra 1499. Murene er 2,4 meter tykke. Tårnet er 25 meter højt. Borgen blev bygget af en dansk adelsmand, Jens Holgersen Ulfstand, der ville have et hus der kunne modstå alt — krig, belejring, brand, jordskælv. Han fik det. Borgen står stadig præcis som han forlod den.

→ Glimmingehus

I 1676 forsøgte den svenske kong Karl XI at få borgen revet ned — han ville ikke have potentielle danske støttepunkter på svensk jord efter Skåne blev svensk i 1658. Stenhuggere blev sendt. De arbejdede i uger. De gav op. Murene var for tykke. Værktøjet kunne ikke følge med. Karl XI accepterede nederlaget og lod borgen stå. Det er Nordens bedst bevarede middelalderborg.

Inde i borgen er der ingen elektrisk lys. Vinduerne er smalle. Trapperne er stejle og slidte. Stuerne er store, tomme rum med stenmure og udsigt over æblemarkerne. På loftet er der bevaret venetiansk glas og spansk keramik fra 1500-tallet — adelsmandens importvarer fra Middelhavet, fundet ved arkæologiske udgravninger i 1900-tallet. Du går rundt i en bygning hvor tiden er stoppet.

C-M · CC BY-SA 3.0

Simrishamn — Österlens hovedstad

12 km nordpå ligger Simrishamn — Österlens hovedby med 6.000 indbyggere og en af Sveriges mest komplette middelalderbykerner. Stentorvet, Sankt Nikolaus kirke fra 1100-tallet (med Skånes ældste klokke fra 1240), maritimmuseum i en gammel toldbygning, og en aktiv fiskerhavn der stadig leverer fladfisk og laks til restauranterne.

Byen har vundet "Sveriges hyggeligste købstad" flere gange. Husene er kalkede i hvidt og pastel — gult, lyserødt, blegblåt — og roser klatrer op ad facaderne i juli. Stortorget har en torvedag hver onsdag og lørdag — friske jordbær, æbler fra Kivik, røgede pølser fra Brösarp og lokale oste fra Bondegårdsbutikken nordpå.

Mellem Brantevik og Skillinge har du "Sjöfartsmuseet Hoppet" — et lille søfartsmuseum i Brantevik nordhavn, opkaldt efter den tre-mastede skonnert Hoppet der blev bygget her i 1920. Sømændene fra Brantevik sejlede til Sydamerika, Afrika, Cuba — og kom hjem med kister fulde af souvenirs. Museet viser sø-instrumenter, kort, modelskibe og fotografier af de gamle skippere. Det er åbent kun lørdag-søndag i juli og august.

Brantevik 6 km sydpå er den anden lille perle — en fiskerby med kalkede huse, roser og en stensat havn med 8 fiskerbåde. → Brantevik Skillinge 5 km videre syd er gammel skipperby med tovværk og hejseværk indbygget i facaderne — sømændene byggede deres egne huse med skibsudstyr som dekoration.

Jorchr · CC BY-SA 3.0

Jorchr · CC BY-SA 3.0

Stenshuvud nationalpark 15 km nordøst er Skandinaviens varmeste kystklippe. → Stenshuvud Et 97 meter højt urbjerg, hvor varmeelskende planter som kristtjørn vokser pga. mikroklima fra granitten. Stensætning og stenring fra jernalder ligger på toppen — formodet kultsted, brugt før Ales Stenar blev rejst.

Ylvali · CC BY-SA 4.0

Mellem Ystad og Simrishamn ligger landsbyerne så tæt at du knap når at lægge mærke til hvor du er. Köpingebro 5 km øst for Ystad var sukkerfabriksby indtil 2007 — fabrikken er borte, men de gamle sukkerlagre står stadig som rødmurede industribygninger. Borrby 18 km videre øst er en gammel teglværksby med en romansk kirke fra 1100-tallet og lørdagsmarked om sommeren — loppemarked-mekka. Hammenhög er hjembyen for Weibulls frøfirma (grundlagt 1870), og dens lille torv har en gammel apoteksbygning og en kirke fra middelalderen.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Nord for Borrby ligger Östra Tommarp — Skandinaviens første premonstratenser-kloster, grundlagt i 1155 af biskop Eskil af Lund. Kun ruiner står tilbage. Klostret blev nedlagt under Reformationen i 1536, stenene blev hentet og brugt til andre bygninger i landsbyen. Du kan stadig se de oprindelige fundamenter i en mark bag kirken — markeret med skilte og jordbunden er gravet ned til de gamle grundsten.

Op gennem Brösarps backar — istiden i bølger

Fra Simrishamn kører du nordvestpå ad Vej 9. Landskabet skifter karakter inden for fem minutter — fra fladt kornland til bølgende bakker. Du er kommet til Brösarps backar. Et helt unikt landskab i Sverige: 200 km² rullende bakker dannet af gletsjeren der trak sig tilbage for 12.000 år siden og efterlod sit moræne i lange, bølgende rygge.

→ Brösarps backar

I maj måned er bakkerne dækket af gule kodriver i tæpper så tætte at det ser malet ud. I juni dukker EU-beskyttede sandnelliker op — små lyserøde stjerner mellem græsset. Det er det her landskab Astrid Lindgren valgte da hun skulle filme Brødrene Løvehjerte i 1977. Instruktøren Olle Hellbom satte falske kirsebærblomster på æbletræerne, og Österlen blev til Nangijala — det fantasifulde land hvor Tvebak og hans bror flyver gennem.

Mellem Simrishamn og Brösarp passerer du to landsbyer der er værd at standse ved. Vitaby har en romansk kirke fra 1100-tallet midt i en stor kirkegård med gamle korsgrave — flere af stenene har runeindskrifter. Sankt Olof 4 km videre nord er den næste — gammel pilgrimsby med en kirke der står på en højdedrag, omgivet af en trekantet markedsplads kaldet "Trekanten" hvor pilgrimme i middelalderen handlede inden de gik videre mod Nidaros. Bageriet på torvet bager stadig "olafsbrød" — et mørkt rugbrød efter en opskrift fra 1500-tallet.

Jorchr · CC BY-SA

Sankt Olof 5 km nord har Sveriges ældste pilgrimskirke (1100-tallet), dedikeret Sankt Olav (norsk konge martyret 1030). Var stop på pilgrimsruten til Nidaros (Trondheim). Det berømte Olav-træskulptur fra senmiddelalder står stadig i kirken. Ravlunda kirke ligger på en højdedrag med udsigt over Hanöbukten. På kirkegården er Tomas Tranströmer begravet — Sveriges Nobelpristager i litteratur fra 2011. Graven er enkel, ofte med besøgende sten lagt af læsere fra hele verden.

Sigyn · CC BY-SA 3.0

Jorchr · CC BY-SA

Bengt Nyman · CC BY 2.0

Wikimedia Commons · CC BY-SA

På strækningen mellem Brösarp og Kivik kan du holde øje med en bemærkelsesværdig detalje: Skånska Järnvägar, en damp-museumsjernbane der kører Brösarp → Sankt Olof → Brösarp om sommeren. Lokomotiverne er fra 1900-tallets begyndelse, dampkedlerne fyret med koks, og turen er en time hver vej gennem bakkerne. Den smalsporede bane er en af de få bevarede i Sverige — strækningen var kommerciel indtil 1970, blev så museum.

Kungagraven — bronzealderens største enkeltgrav

Fra Brösarp drejer du sydøst mod Kivik. På højre hånd dukker en lav høj op midt i en mark — Kungagraven. Skandinaviens største enkeltgrav fra bronzealderen. 75 meter i diameter, 3,5 meter høj, ca. 4.000 sten i resterne af stenkonstruktionen. Anlagt omkring 1.400 f.Kr. — for 3.400 år siden. Inde i højen ligger en stenkiste med 8 helleristede plader: skibe, mænd med økser, hjorte, sole, et processionstog. Det er Nordens vigtigste billedlig vidnesbyrd om bronzealderens kult og forestillingsverden.

→ Kungagraven i Kivik

Hvem der ligger begravet er stadig ukendt. En høvding eller konge, åbenbart med rigeligt magt til at få 4.000 sten flyttet og en hel hø rejst. Stenpladerne i kisten er kopier — originalerne er på Statens Historiska Museum i Stockholm. Men den indre kiste er åben for besøgende. Du går ind i en lav, smal gang, og pludselig står du i et gravkammer der er 3.400 år gammelt.

CC BY-SA

Kivik — æblerne, musteriet og vingården

2 km sydpå ligger Kivik — æbleby siden 1700-tallet og hjemsted for Sveriges ældste musteri. Kiviks Musteri blev grundlagt i 1888 af Henric Åkesson. Fem generationer af samme familie har drevet det siden. I dag presser de over 15.000 ton æbler om året til æblemost, cider og marmelade — fra omkring 50 sorter i produktion og 70 i de gamle haver, hvor nogle træer er over 100 år gamle.

→ Kiviks Musteri

Du kan smage gennem hele sortimentet — mest fascinerende: en cider lavet på en enkelt æblesort hvor fermenteringen er styret efter samme metode som champagne. Du kan også besøge frugthaverne. I maj blomstrer hele området hvidt-lyserødt — det er Sveriges svar på Japans kirsebærblomst. I september-oktober er høsten i gang. Lugten er af presset æble og fermenterende most.

Vitemölla 5 km nord for Kivik er en lille fiskerby helt ned til vandet — gamle rødtegl-huse, små badebroer, en mole hvor lokale stadig fanger torsk fra. Det er en af Österlens stille perler — knap 200 indbyggere, og turisterne i juli ankommer mest fra Kivik for en eftermiddagstur. Det røgede sild her er en lokal specialitet.

Wikimedia Commons · CC BY-SA

Samme familie ejer Skepparps Vingård — Sveriges nordligste vingård med 16.000 vinstokke og produktion af mousserende vin efter champagnemetoden (méthode traditionnelle). Druer: Solaris, Rondo, Pinot Noir Précoce. Klimaet er på grænsen — Sverige skulle teknisk set være for koldt, men varmen fra Hanö Bugt og bakkernes læ skaber et mikroklima der virker. Vinen sælges i deres egen butik og på en håndfuld restauranter i Skåne.

Hele Kivik-stranden er kantet med 100-årige æbletræer. I juni er den en lyserød tunnel — bier overalt, lugten af blomster og hav blandet. Stranden er fin, vandet er lavt, og udsigten østpå går mod Bornholm i klart vejr. Du sætter dig i sandet, åbner en flaske cider fra musteriet 500 m derfra, og kigger på solen der lyser orange over bakkerne bagved.

Wikimedia Commons

Wikimedia Commons

Æblets dag i sidste weekend i september er Sveriges største æblefest — 30.000 mennesker, 120 sorter, æblepresning på stedet, og mostene fra hver sort smages ved siden af. Det er den dag familien Åkesson åbner deres egen frugthaver med 100-årige træer for offentligheden. Henric Åkesson grundlagde musteriet i 1888 som handelsbod. Æblepresningen startede i 1933 da overskuddet var stort. Fem generationer senere driver familien stadig stedet.

Wikimedia Commons

Kivik dyrker omkring 30% af alle Sveriges æbler. Området har et særligt mikroklima — Hanö Bugten reflekterer varme, bakkerne giver læ for vestenvinden, og dræningen fra istidsmoræne giver ideelle vækstforhold. Sorter som Aroma, Frida, Ingrid Marie og Cox Orange hentes herfra og sendes til hele Skandinavien. I starten af september er træerne tunge, og du kan se plukkere i orange veste på ladevogne i alle marker.