Ingen havde bedt om den. Vi skrev den alligevel —
så du kan se hvad et ønske bliver til.
Sådan har vi opfyldt det.
Kystvejen vestpå til Santillana, ind over Cantabriens pas, og ned gennem kalkkløfterne til højsletten.
Ud af Santander ad CA-231 og vestpå langs vandet. Efter elleve kilometer ligger Costa Quebrada — den brudte kyst, hvor havet har savet sandstenen op i lameller der står på højkant ude i brændingen. Ved lavvande går man ud mellem dem.
Videre ad CA-132 forbi Suances og ind i Santillana del Mar, som spøgefuldt kaldes byen med de tre løgne: den er hverken hellig, flad eller ved havet. To kilometer udenfor ligger Altamira med bisonerne fra 36.000 år tilbage — originalen er lukket, kopien er ikke.
Ad N-634 gennem Torrelavega og sydpå på N-623 til Puente Viesgo, hvor Cueva de El Castillo har verdens ældste daterede hulemaleri: en rød skive på over fyrre tusind år. Så gammel at diskussionen om hvem der lavede den, stadig kører.
Øst ad CA-270 og CA-142 gennem Pas-dalen. Grønt hele vejen, køer på markerne, og en regn der kommer ind fra Atlanterhavet uden at spørge. Cabárceno ligger nord for vejen i en nedlagt jernminegrav, hvor kalkstensklipperne står tilbage som tårne.
Og så turens første rigtige vej. CA-261 klatrer fra La Cavada op over Puerto de Alisas i syv hundrede meters højde og ned til Ramales de la Victoria på den anden side. Otteogfyrre kilometer sving i træk, med udsigt tilbage over hele Cantabrien fra toppen.
A-8 ligger ude ved kysten og er en time hurtigere. Vi har valgt den her. Nede i Ramales ligger Nacimiento del Río Asón, hvor floden kommer ud af klippevæggen som et vandfald på halvfjerds meter — den begynder ikke, den falder ud.
Over grænsen til Burgos-provinsen ad CA-643 og videre ad BU-572, BU-570 og CL-629 gennem Espinosa de los Monteros og Villarcayo. Her sker skiftet: det grønne holder op, træerne bliver færre, og landskabet bliver til sten og korn. Man kører fra Atlanterhavet ind i Spanien på halvanden time.
Ad N-232 og ned ad BU-643 til Orbaneja del Castillo: en landsby klemt ind i en kalkvæg, hvor en flod kommer ud af hulen bag husene og falder ned gennem gaden i terrasser. Der er ikke plads til andet end vejen.
Videre ad BU-514 til Covanera, hvor Pozo Azul ligger: en kilde med vand så klart at man kan se femogtyve meter ned, og et grottesystem under den som dykkere stadig ikke har fundet enden på.
De sidste halvtreds kilometer ad N-623 og et stykke A-73 ind mod Burgos. Femten kilometer øst for byen ligger Atapuerca — knoglerne derfra er 1,2 millioner år gamle og de ældste efter mennesker i Europa.
Linket er pinnet til de byer vejen faktisk går igennem — ellers finder Maps motorvejen igen. Strækningen slutter på en p-plads i Burgos, og det er dér den næste begynder.
70 km uden stop mellem Pozo Azul og Atapuerca. Det er vejen ud af Ebro-kløfterne og ind på højsletten: kornmarker, lærkesang og ingenting. Vi har ledt, og der er ikke mere derude vi vil sende jer efter.
Seværdighederne på strækning 1 · nr. 1–25 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du Gem som ny bog nederst, lander de i din rejsebog under navnet Nordspanien til Sydspanien — med kort, GPS og QR til hvert enkelt sted. Kør-med-Maps følger selve vejen — ikke et bestemt sted. Vil du til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Kystlandskab 1 90 millioner år gammel havbund der er væltet på højkant. Lag af sandsten og ler — lagt vandret på bunden af et forhistorisk hav — står nu lodret som kæmpemæssige bogryge stukket op af vandet. Havet gnaver på de bløde lag og efterlader de hårde stående. Resultatet: naturlige buer, søjler, kløfter og stacks langs 20 km af Cantabriens kyst. En geologisk open-air-lærebog.
By 2 De kalder den byen med de tre løgne: hverken hellig, flad eller ved havet. Til gengæld er den én lang brolagt gade med stenhuse fra 1400- til 1700-tallet, våbenskjolde hugget over dørene, og en romansk kollegiatkirke fra midten af 1100-tallet med treogfyrre kapitæler i klostergangen. Og fem hundrede meter derfra ligger Altamira.
Vej 3 Grønne klipper styrter i havet. Sneklædte 2.600-meter-tinder lyser i baggrunden. Og imellem: middelalderlige fiskerlejer med stenhuse, sidra-barer og havne fulde af fiskerbåde. 80 km langs den cantabriske kyst — Spaniens smukkeste kystvej, som de fleste turister aldrig finder.
Grotte 4 I 1908 sprængte minearbejdere i La Florida zinkmine ind i noget de ikke anede eksisterede. 20 km gange med eksentriske stalaktitter der trodser tyngdekraften — de vokser sidelæns, opad, i spiraler. El Soplao i Cantabrien er en geologisk sensation gemt inde i et bjerg, og en af Europas mest spektakulære huler.
Villa 5 Et tårn beklædt med keramiske solsikker, gule og grønne i skiftevis som et skakbræt, midt i en have fuld af hortensiaer i Cantabrien. Gaudí tegnede det i 1883, tre årtier før Sagrada Família fik sin form — og han satte aldrig selv sin fod her. Han sad i Barcelona og sendte tegninger. Manden der bestilte det, døde få måneder efter det stod færdigt, og nåede aldrig at bo i det.
Fiskerby 6 En bro med otteogtyve buer og over en halv kilometer i længden ligger tværs over flodmundingen, og bag den rejser byen sig med en borg øverst og en kirke ved siden af. Kør den langsomt, eller endnu bedre: stil bilen og gå. Ved lavvande er der sandbanker under buerne og fugle på dem; ved højvande er der vand til randen. Det er den samme udsigt to gange om dagen, og den ligner ikke sig selv.
Skov 7 Man går ind i en cantabrisk skov og står pludselig i Californien. Otte hundrede og otteogfyrre sekvojaer på to og en halv hektar, fyrre meter høje, med stammer man skal være tre om at nå rundt om og bark der føles som kork. Der er halvmørkt dernede, og der er ingen underskov — det er der aldrig i en sekvojaskov.
Grotte 8 Verdens mest berømte hulemalerier fra istiden (15.000 år gamle). Den originale hule er lukket, men museet har en fantastisk kopi der gengiver alt i detaljer.
Grotte 9 Røde håndaftryk på klippevæggen. 40.000 år gamle. Nogen pressede sin hånd mod stenen og blæste rød okker rundt om den. Du står i mørket i Monte Castillo i Cantabrien og kigger på det ældste kunstværk i verden. Fire huler i samme bjerg — El Castillo er kronen.
Landsby 10 Der er ingen nye huse. Ikke ét. Landsbyen ligger for enden af en dal inde i Saja-Besaya naturpark, husene er af flodsten med træbalkoner og orange tegl, gaderne er brolagte, og floden løber langs den hele vejen. Der er ikke plads til andet — bjergsiden begynder lige bag husrækken.
Naturpark 11 Ikke en zoo. Ikke en safari. 750 hektar gammel jernmine forvandlet til noget der ikke har et navn. Elefanter vandrer over karstbjerge. Bjørne klatrer op ad klipper, som romerne engang hakkede jern ud af. Giraffer spiser bag kalkstensøjler, som naturen har brugt millioner af år på at forme. Cabárceno er det mærkeligste dyrested i Europa — og det smukkeste.
Landsby 12 Sankt Hans aften 1674 sprang en dreng i floden her og forsvandt. Fem år senere fangede fiskere i Cádiz-bugten — otte hundrede kilometer sydpå — et væsen der lignede et menneske, var dækket af noget der lignede skæl, og ikke kunne tale. Efter måneder fik de ét ord ud af ham: Liérganes. De sendte ham hjem. Han boede her i ni år uden at sige noget, og så gik han ned til vandet igen og kom aldrig tilbage.
Bro 13 En gondol hænger i stålwirer 45 meter over floden. Den bærer seks biler og 200 mennesker — fra den ene bred til den anden på halvandet minut. Puente de Vizcaya er verdens ældste transportbro, bygget i 1893 af Alberto de Palacio, en elev af Gustave Eiffel. UNESCO gav den verdensarvstatus i 2006. Den kører stadig. Hvert 8. minut.
Grotte 14 I 1957 sprængte kalkbrudsarbejdere i Valle de Carranza et hul i klippevæggen — og bag ved lå en hule med Europas største samling af eksentriske stalaktitter. De vokser i alle retninger som frosne lyn. Cueva de Pozalagua i Baskerlandet er en underjordisk hemmelighed fundet ved et tilfældigt dynamitskud.
Vandfald 15 Her fødes en flod. Río Asón springer ikke stille ud af jorden — den eksploderer ud af en lodret klippevæg og styrter 50–70 meter ned i en grøn amfiteater-dal. Cantabriens højeste vandfald. Du mærker vandstøvet 50 meter fra foden. Og hele turen fra bilen tager 10 minutter.
Hulesystem 16 En kirke er bygget ind i et hul i klippen. Ikke ved siden af — inde i. Klippen hænger ud over den som et halvtag, døren fører direkte ind i mørket, og indeni er væggene malet med scener fra Sankt Bernabés liv. Bag kirken fortsætter hulen. Man har kortlagt over hundrede og ti kilometer gange dernede, og i en af salene ligger bare fodspor i leret som nogen satte for femten tusind seks hundrede år siden.
Vandfald 17 Tænk et vandfald der er bredere end det er højt — som et kæmpe gardin af vand. Perfekt til en svømmetur og picnic i græsset. Parkering i byen, 5 min derfra.
Landsby 18 Der bor to hundrede og otteoghalvtreds mennesker her, og de kalder det en by. Det gør de fordi kong Juan 2. i 1435 gav dem lov, og fordi ingen siden har haft hjerte til at tage det fra dem. Byen ligger på en klippenål der hedder La Muela, husene i yderkanten hænger halvt ud over kanten, og øverst står en borg der første gang nævnes i 867. Nedenfor krydser en middelalderbro Ebro på ni buer med et forsvarstårn midt i.
Landsby 19 Landsbyen står oven på en bro af sten som ingen har bygget. Floden Nela har skåret sig tværs igennem kalkstensklippen og efterladt en bue, og oppe på buen ligger halvtreds mennesker med kirke og det hele. Man kan gå ned under sin egen landsby og stå i floden og kigge op på den. Navnet betyder Guds Bro, og det er svært at komme på et bedre.
Romersk by 20 Seks søjler står på en høj i græsset, og bag dem løber fundamenterne af gader man kan følge med øjnene. Romerne byggede byen her mellem år 15 og 13 f.Kr., da de var færdige med at slå cantabrerne ned — og de lagde den præcis dér hvor alle kunne se den. Navnet betyder Julius' befæstede by. Det var ikke tænkt beskedent.
Klippekirke 21 Kirken er ikke bygget. Den er fjernet. Nogen gik ind i en sandstensklippe med en mejsel og huggede et kirkerum ud af den — to skibe, firkantede søjler imellem, tøndehvælv over det hele. Og udenfor, i den samme klippe, ligger tyve grave hugget ud i menneskeform, med plads til hoved og skuldre.
Vandfald 22 Et vandfald der løber midt gennem en landsby. Vandet styrter ned ad klippevæggen, krydser hovedgaden og falder videre ned i Ebro-kløften. Orbaneja del Castillo er en af Spaniens mest fotograferede landsbyer — en grotte øverst, et vandfald der skærer byen i to og turkise bassiner i bunden.
Naturfænomen 23 En dyb blå kilde midt i Burgos' bjerge. Vandet er så klart og blåt at det ser ud som om nogen har hældt maling i. Dykkere har udforsket over 13 km underjordisk flodsystem — den længste undersøiske grotte i Spanien. Overfladens pool er 10 meter dyb og stille som glas.
UNESCO Verdensarv 24 De fandt 1,2 millioner år gamle menneskeknogler her. Det ændrede alt hvad vi troede vi vidste om hvornår mennesker ankom til Europa. Atapuerca i Castilla y León, Spanien, er verdens rigeste udgravningssted for menneskelig evolution — og udgravningerne er stadig i gang. De er ikke færdige. De er slet ikke færdige.
UNESCO Verdensarv 25 18 meter sediment, elleve lag, og i det sjette fandt man i 1994 knogler fra en menneskeart ingen havde set før — 800.000 år gammel. Et andet sted i samme bjergkæde ligger over 90 procent af alle mellem-pleistocæne menneskeknogler der er fundet i hele verden, samlet i ét eneste skakt. Atapuerca er ikke ét fund. Det er hele historien om Europas første mennesker, lag for lag.
Briones, La Rioja: Vivanco Museo de la Cultura del Vino — verdens største vinkulturmuseum og en aktiv bodega. Under vendimia (september) tilbyder familien dage hvor besøgende træder druer med bare fødder i en traditionel stenlagar, plukker i markerne, smager druemost direkte fra presset. Tempranillo-druernes sødme mellem tæerne, en flok finker over hovedet, festens stemning på en lille gård i Rioja Alta.
Ned gennem Arlanza til Silos, øst om til Río Lobos, og vestpå over højsletten til Guadarramas passer.
Ud af Burgos ad N-234 og ned i Arlanza-dalen. Ved Covarrubias står bindingsværket i rødt og hvidt langs floden, og et tårn fra 900-tallet står stadig midt i byen.
BU-901 drejer op i bjergene til Santo Domingo de Silos. Klosteret har en romansk klostergård fra 1000-tallet med søjler så fint huggede at man kan se årerne i stenen — og munkene deroppe sang gregoriansk på en plade der solgte seks millioner eksemplarer i 1994. De synger stadig, og man kan sætte sig ind.
Ad BU-910 og N-234 til San Leonardo de Yagüe, og så sydpå ad SO-920 gennem Cañón del Río Lobos — femogtyve kilometer kalkkløft med gribbe i luften og en tempelherrekirke fra 1200-tallet alene på bunden af den.
Ud ved Ucero og videre til El Burgo de Osma med sin katedral og sine buegange.
Og så det ærlige stykke. N-110 løber vestpå langs foden af Sistema Central i tolv hundrede meters højde: kornmarker til horisonten, vindmøller på kammene, og landsbyer af samme sten som klipperne. Ayllón, Riaza.
Der er ingenting derude i hundrede og femten kilometer, og det er meningen. Det er den slags landskab man kører ind i for at få hovedet tømt.
Ved Sepúlveda holder det op: SG-232 drejer ned til Hoces del Río Duratón, hvor floden har skåret en hundrede meter dyb slugte i kalken. Der ligger omkring fem hundrede gåsegribbepar i væggene — Europas tætteste bestand.
SG-P-2322 går ind til Pedraza, som stadig har én port og ingen gadelamper. To gange om året slukkes strømmen helt og byen lyses op af tusinder af stearinlys.
Videre ad SG-612 op gennem bøgeskoven ved Navafría og over kammen i Guadarrama. Her skifter alting igen: fyr, granit og luft.
M-604 og M-611 følger Lozoya-dalen sydpå. Ved Rascafría ligger Las Presillas — tre bassiner muret op i floden hvor madrilenerne bader om sommeren, ferskvand direkte fra bjerget — og en times gang derfra falder Cascadas del Purgatorio ned gennem skoven.
De sidste seksogtyve kilometer ind til Madrid går ad M-607, og det er motorvej. Der findes ingen anden vej ned fra Guadarrama der ikke koster halvanden time. Otteogtyve kilometer vestpå ligger El Escorial, hvis I vil have Filip IIs klosterpalads med inden byen.
Linket er pinnet til de byer vejen faktisk går igennem — ellers finder Maps motorvejen igen. Strækningen slutter på en p-plads i Madrid, og det er dér den næste begynder.
115 km uden stop mellem Cañón del Río Lobos og Hoces del Río Duratón. Det er tværs over Castiliens højslette i tolv hundrede meters højde — vidder, vindmøller og en horisont der ikke flytter sig. Kør den på én gang.
Seværdighederne på strækning 2 · nr. 27–39 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du Gem som ny bog nederst, lander de i din rejsebog under navnet Nordspanien til Sydspanien — med kort, GPS og QR til hvert enkelt sted. Kør-med-Maps følger selve vejen — ikke et bestemt sted. Vil du til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Katedral 27 To filigranspir stikker 88 meter op over Castillas slette. Burgos katedral i det nordlige Spanien blev begyndt i 1221 og er et mesterværk af gotisk arkitektur. El Cid — Spaniens nationalhelts knogler — ligger under korskupplen. Capilla del Condestable fra 1482 har et stjernehvælv der får dig til at stoppe og kigge op.
Santo Domingo de Silos, Burgos-provinsen: benediktinermunkene her udgav en CD i 1994 (Chant) der nåede top 3 på Billboard 200 og solgte over 6 millioner eksemplarer på verdensplan. Syv daglige messer med gregoriansk sang er åbne for alle. Du sidder i en romansk klosterhave fra 1000-tallet og hører de samme munke synge, som verden blev forelsket i. Meningen med gregoriansk sang er pludselig indlysende.
Kloster 29 Benediktinermunkene synger gregoriansk koral her. Hver dag. Siden 900-tallet. Klosteret Santo Domingo de Silos i Castilla y León har en af verdens smukkeste romanske klostergange — dobbelte søjler med kapitæler der viser alt fra dæmoner til Kristi himmelfart. Munkenes cd solgte 3 millioner eksemplarer i 1994.
Kløft 30 Gribbene cirkler over kalkstensklipperne. 25 kilometer skærer Río Lobos sig gennem plateauet i Soria, og midt i kløften — omgivet af røde vægge og tempelridder-mystik — står en lille romansk kirke fra 1200-tallet, bygget præcis på Den Iberiske Halvøs geografiske midtpunkt.
Naturpark 31 Gribben hænger i den varme opstigende luft over kløften. 500 par yngler i de lodrette kalkstensvægge — Europas tætteste koloni af gåsegribbe. Nedenunder slynger Duratón-floden sig gennem en 100 meter dyb kløft, og på en klippe-udløber over afgrunden klynger en romansk eremitkirke sig fast, som den har gjort siden det 12. århundrede.
Vandfald 32 En times kørsel fra Madrid, men det føles som en anden verden. Vandfaldet lander i en mørk, klar pool omgivet af stilhed. Velmarkeret sti fra parkering.
Romersk monument 33 28 meter høj. 167 buer. Ikke en dråbe mørtel. Romerne stablede 20.400 granitblokke oven på hinanden i det 1. århundrede — og det hele står stadig. Midt i byen. Som om det altid har været der. Fordi det altid har.
Slot 34 Boven over flodsletten som en skibsstævn af granit. Alcázar de Segovia stikker ud over kløften hvor Eresma og Clamores mødes, 80 meter over dalen. Walt Disney tegnede Askepots slot efter dette — se det én gang, og du forstår hvorfor. 11 konger blev kronet her. Isabella den Katolske erklærede sig dronning af Kastilien i tronsalen i 1474.
Badespot 35 Tre naturlige bassiner i en fyrreskov i Valle del Paular, kun halvanden time fra Madrid. Floden Lozoya løber stille igennem, Peñalara-toppen kigger ned. Perfekt for familier.
Vandfald 36 To vandfald forbundet af en naturlig rutsjebane i klipperne — ja, du læste rigtigt. Timen derhen gennem skoven er en gave i sig selv. Parkering ved Rascafría.
UNESCO Verdensarv 37 Filip II byggede sig et palads, et kloster, en basilika, et bibliotek og et mausoleum — alt sammen i én bygning. 33.000 kvadratmeter granit i bjergene 45 km fra Madrid. Pantheon de los Reyes i kælderen rummer 26 spanske konger og dronninger i marmorsarkofager. UNESCO-listet.
Slot 38 3.418 rum. 135.000 kvadratmeter. Dobbelt så stort som Versailles i areal. Palacio Real de Madrid er Europas største kongeslot — og kongefamilien bor der ikke engang. De holder hof i Zarzuela-paladset udenfor byen. Dette kolossale barok-palads fra 1738 bruges kun til ceremonier og turister. Og til fem Stradivarius-violiner fra 1690'erne der stadig spilles ved hoffet.
Marked 39 Mercado de San Miguel i Madrid, Spanien, er et jernstøbt markedshus fra 1916 med 33 gastronomi-boder og altid fuldt af folk. Det er ikke et supermarked — det er et sted man spiser stående med et glas cava i hånden midt på formiddagen og ingen forklarer sig.
Den længste strækning. Toledo, møllerne på Cerro Calderico, Almagros grønne plads — og så dehesaen i Valle de Alcudia, hvor der ikke er en by i halvanden time.
Madrid er en dag for sig: Prado, Reina Sofía, Thyssen, Palacio Real og markedet i San Miguel ligger inden for en kilometer af hinanden.
Ud sydpå ad A-4 de første enogtyve kilometer — der er ikke andet ud af Madrid — og så af på M-307 og M-305 gennem Valdemoro og Ciempozuelos. Aranjuez er kongernes sommerresidens med haver der er anlagt så floden løber igennem dem; hele kulturlandskabet står på UNESCOs liste.
N-400 følger Tajo vestpå. Toledo ligger på en klippe med floden i en hestesko rundt om sig, og byen har været vestgotisk hovedstad, maurisk fæstning og kristent ærkesæde — nogle gange på én gang. Man kører op ad bakken og parkerer udenfor; resten er til fods.
Sydpå ad N-401 gennem Sonseca og videre ad CM-4025 over Montes de Toledo. Vi har valgt den her frem for CM-42, som er autovía og tyve minutter hurtigere.
I Consuegra står tolv vindmøller på en ryg over byen med en borg imellem sig. Det er dem Don Quijote red mod — eller rettere: det er dem alle tror han red mod, og synet holder uanset hvad.
Videre ad CM-4133 og CM-420 ud i La Mancha. Fladt, tørt, vinstokke i rækker til horisonten. Det er Spaniens største vinområde og landets tommeste landskab på samme tid.
CM-4120 og CR-201 gennem Daimiel og ned i Campo de Calatrava — vulkansk land, hvor små kegler stikker op af markerne og jorden bobler enkelte steder.
Almagro har en plads med to rækker grønne træsøjler hele vejen rundt, og bag den et teater fra 1628 der aldrig er blevet bygget om. Det spiller stadig.
Ad CR-5136 og et stykke A-41 til Puertollano, og så ud på den gamle N-420.
Her begynder turens længste tomrum, og det er også dens mest øde smukke stykke. N-420 og CM-4202 løber toogfemtreds kilometer gennem Valle de Alcudia: en dal mellem Montes de Toledo og Sierra Morena hvor kvæget stadig drives ad de gamle vandringsveje, og hvor der ikke er en by i timevis.
Ved Almadén ligger kviksølvminen — brudt i to tusind år, verdens største, og på UNESCOs liste. Man kan køre elevatoren halvtreds meter ned.
Så N-502 toogfyrre kilometer over Sierra Morena. Stenegeskov, sorte grise under træerne, og en vej der drejer uden at nogen har bestemt hvorhen.
N-432 løber sydøst gennem Fuente Obejuna, Bélmez med sin borg på en spids klippe, og Espiel. Det er gammelt mineland, og vejen har hele kammen for sig selv.
Otte kilometer før byen ligger Medina Azahara — kalifpaladset der blev bygget i 936, plyndret i 1010 og glemt i tusind år under en mark.
Og så Córdoba. Mezquitaen har otte hundrede søjler med røde og hvide buer over sig, og en katedral bygget ned i midten af det hele.
Linket er pinnet til de byer vejen faktisk går igennem — ellers finder Maps motorvejen igen. Strækningen slutter på en p-plads i Córdoba, og det er dér den næste begynder.
Ud af bilen
122 km uden stop mellem møllerne i Consuegra og pladsen i Almagro. Det er La Mancha: vinstokke i rækker til horisonten, ingen bakker, og en himmel der fylder det hele. Hullet var på 341 km indtil vi skrev Consuegra, Almagro og Valle de Alcudia — de tre lå på vejen hele tiden, vi havde bare ikke fortalt om dem.
Seværdighederne på strækning 3 · nr. 40–54 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du Gem som ny bog nederst, lander de i din rejsebog under navnet Nordspanien til Sydspanien — med kort, GPS og QR til hvert enkelt sted. Kør-med-Maps følger selve vejen — ikke et bestemt sted. Vil du til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Museum 40 Museo Thyssen-Bornemisza i Madrid, Spanien, udfylder præcis det hul der er mellem Prado og Reina Sofía: her er renæssancen, barokken, impressionismen, ekspressionismen og den tidlige modernisme. 1.600 værker samlet af baron Hans Heinrich von Thyssen-Bornemisza og solgt til den spanske stat i 1993 for 350 millioner dollar.
Museum 41 8.000 malerier. 700 skulpturer. Velázquez' Las Meninas. Goyas Sorte Malerier. El Grecos mystik. Hieronymus Boschs Lysternes Have. Museo del Prado i Madrid er et af verdens tre største kunstmuseer — grundlagt 1819 — og Spaniens kulturelle hjerte. Man kan bruge en hel dag og stadig kun nå halvdelen.
Museum 42 Museo Reina Sofía i Madrid, Spanien, er hjem for Guernica — Picassos 3,49 × 7,76 meter store maleri af Nazisternes bombardement af en baskisk by i 1937. Du træder ind i et rum og støder på det uden advarsel. Museet åbnede i 1992 og rummer Spaniens største samling af moderne og samtidskunst.
Planetarium 43 Planetario de Madrid i Madrid, Spanien, projekterer over en milliard stjerner på en kuppel med 23 meters diameter. Ikke animerede. Beregnet i realtid fra din præcise position på Jordens overflade. Forestillingerne kører på spansk, men universet har ikke brug for oversættelse. Planetariet ligger i Madrid Río-parken, 10 minutters gang fra Puerta de Toledo.
Botanisk have 44 6 hektar langs Paseo del Prado. 5.000 plantearter fra alle kontinenter. Jardín Botánico de Madrid i Spanien — grundlagt af Carlos III i 1755, udvidet under Goya og botanikeren Cavanilles. Murene er fra 1700-tallet. Rosenhaven blomstrer maj–oktober. En halv times lungefrisk stilhed midt i storbyen.
UNESCO Verdensarv 45 Jordbærtog. Kongeslot. Haver der strækker sig til Tajo-floden. Aranjuez kulturlandskab syd for Madrid, Spanien, er et kongelig sommersæde fra 1500-tallet — Philip IIs projekt — med Jardín del Príncipe, Jardín de la Isla og slottet Palacio Real liggende langs floden. UNESCO-listet siden 2001.
Historisk by 46 Byen af tre kulturer. Jøder, kristne og muslimer levede her side om side i 400 år og efterlod en bykerne så komplet at UNESCO fredede det hele. Tajo-floden snor sig rundt om klippen som en naturlig voldgrav. El Greco malede den. Karl V regerede fra den. Og sværdsmedene hamrer stadig.
Historisk monument 47 Du kommer op ad bakken, og så står de der: tolv hvide tønder på en ryg over sletten, med vingerne stille i luften. La Mancha ligger fladt ud i alle retninger, og i den anden ende af ryggen rejser en borg sig. Vinden er der altid. Den er hele grunden til at møllerne blev bygget.
Historisk plads 48 To etager grønne træbalkoner løber hele vejen ned ad pladsen på begge sider, båret af stensøjler i en arkade man kan gå i skygge under. Det ligner ikke Spanien. Det ligner Flandern — og det er ingen tilfældighed. Midt i rækken ligger en port, og bag den et teater der har spillet uafbrudt siden 1628.
Naturpark 49 Vejen løber snorlige gennem noget der ligner afrikansk savanne: enkeltstående stenege spredt ud over græsset så langt øjet rækker, og kvæg der græsser mellem dem uden hegn. Der er ingen byer i halvanden time. Det eneste der bevæger sig er skyggerne og en gribbeflok højt oppe. Det her er Spaniens tommeste smukke landskab.
Grube 50 Verdens største kviksølvmine. 2.000 år i drift — romere, maurere, konger, fanger. UNESCO-verdensarv. Du går 50 meter ned i bjerget og står i gange hvor kvægsølvet drev mænd til vanvid. Spaniens mørkeste industrielle hemmelighed, nu et museum du aldrig glemmer.
Vandfald 51 Små vandfald langs en gammel jernbanesti — tag cyklen eller gå. Vandet er overraskende klart og friskt. Nem adgang. Parkering ved San Nicolás del Puerto.
UNESCO Verdensarv 52 Kaliffen af Córdoba byggede sin drømmeby i 936 — 112 hektar med paladser, moskéer, bade og haver. 25 år senere brændte berberne den ned. Den blev glemt i 1.000 år, genopdaget i 1911. Kun 10% er udgravet — resten ligger stadig under jorden. UNESCO-listet siden 2018.
Moské-katedral 53 856 søjler. Røde og hvide dobbeltbuer i alle retninger. Du træder ind og mister din retningssans — det var meningen. Verdens mest forvirrende og smukke religiøse rum. En moské fra 785 med en katedral plantet midt i den i 1523.
UNESCO Verdensarv 54 Córdobas historiske centrum i Andalusien, Spanien, er et af verdens mest usædvanlige arkitektoniske mødesteder. Mezquitaen har 856 søjler i to farver — rød og hvid — der strækker sig i uendelige rækker. Bygget som moské i 785, ombygget til katedral i 1523. To religioner i ét rum. Ingen af dem vandt.
Gennem olivenbjergene i Subbética, over Antequeras kalksten, og ned langs floden til Middelhavet.
Ud af Córdoba ad N-432 mod sydøst gennem Espejo og Castro del Río. Efter tyve kilometer holder byen op og olivenlundene begynder — og så holder de ikke op igen i to hundrede kilometer. Træerne står i rækker op ad hver eneste bakkeside, og rækkerne følger højdekurverne, så landskabet ser stribet ud.
Ved Baena drejer vejen ind i Sierras Subbéticas ad CO-6211 og A-339. Det er kalkstensbjerge midt i olivenhavet: Zuheros hænger på en klippe under en maurisk borgruin, Doña Mencía og Cabra ligger under hver sin kam.
Zuheros er stedet at holde ind: seks hundrede mennesker på en kalkklippe i 662 meters højde, med borgruinen ovenpå og olivenlundene i rækker hele vejen op ad bjergsiderne bagved. Fire kilometer længere op ligger Cueva de los Murciélagos, den største grotte i hele Córdoba-provinsen.
A-333 er strækningens vej. Den løber fra Alcaudete over Priego de Córdoba og gennem Las Angosturas, et klippeparti hvor vejen presses ind mellem væggene, og videre til Iznájar — en hvid landsby på en halvø ude i Andalusiens største vandreservoir, med kirken øverst og vandet på tre sider.
Ad A-331 over Rute og tilbage på A-333 mod Archidona. Atten kilometer A-92 er turens sidste motorvej; der findes ikke en anden vej ind til Antequera.
Antequera har tre gravhøje fra yngre stenalder midt i byen — dolmenerne er over fem tusind år gamle, og dækstenen på den største vejer 180 ton. Ingen ved hvordan.
Og så går A-7075 op over El Torcal: kalksten aflejret på havbunden for 150 millioner år siden, løftet op og ædt af regn til den ligner en by af stablede pandekager. Man går rundt i det på afmærkede ruter, og der er stenbukke deroppe.
Ned ad MA-4402 gennem Valle de Abdalajís og ad MA-5403 til Ardales. Her ligger Embalse del Conde de Guadalhorce — tre reservoirer i turkis mellem fyrretræerne — og Caminito del Rey: en meter bred gangsti boltet fast hundrede meter oppe i Gaitanes-kløften. Den var Spaniens farligste sti indtil den blev bygget om i 2015; nu er der rækværk og hjelm.
MA-5005 og A-343 følger floden ned gennem Álora og Pizarra, og de sidste treogtyve kilometer ad A-357 ind til Málaga. Middelhavet igen — 1.818 kilometer siden Santander.
Og hvis I har en dag i overskud: Ronda ligger toogtredive kilometer vest for vejen, med broen over en hundrede meter dyb kløft midt i byen. Setenil de las Bodegas og Cueva del Gato ligger på samme afstikker.
Linket er pinnet til de byer vejen faktisk går igennem — ellers finder Maps motorvejen igen. Strækningen slutter på en p-plads i Málaga, og det er dér den næste begynder.
79 km uden stop mellem Córdoba og Zuheros. Det er olivenlandet mellem Espejo og Baena: træer i rækker op ad hver eneste bakkeside, og rækkerne følger højdekurverne så landskabet ser stribet ud. Hullet var på 143 km indtil Zuheros, Priego og Iznájar blev skrevet.
Seværdighederne på strækning 4 · nr. 55–70 i den rækkefølge du kører forbi dem
Det er dem her der udgør bogen. Trykker du Gem som ny bog nederst, lander de i din rejsebog under navnet Nordspanien til Sydspanien — med kort, GPS og QR til hvert enkelt sted. Kør-med-Maps følger selve vejen — ikke et bestemt sted. Vil du til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Landsby 55 Du kommer op ad serpentinerne, drejer om et hjørne, og så ligger den: en håndfuld hvide huse klemt fast på en klippe, med en borgruin ovenpå og olivenlunde i lige rækker hele vejen op ad bjergsiderne bagved. Der bor lidt over seks hundrede mennesker. Gaderne er så smalle at man går, ikke kører.
Historisk monument 56 Der står 139 vandstråler ud af væggene omkring tre bassiner, og lyden rammer dig før synet. Midt i det hele kører Neptun og Amphitrite i en vogn trukket af heste, der ser ud som om de rejser sig op af vandet. Mange af strålerne kommer ud af stenmasker med ansigter der ikke helt er menneskelige. Det er 1802, og det er andalusisk barok når den ikke holder igen.
Sacromonte-kvarteret, Granada, Andalusien: hvide hulebygninger hugget ind i bakken over Granada med udsigt til Alhambra og Darro-dalen. Hulerne holder ca. 18-20°C året rundt — kølige om sommeren, lune om vinteren. Cuevas El Abanico udlejer restaurerede hule-lejligheder i den oprindelige Romani-bydel. Tre minutters gang væk: zambras (flamenco i en hule) i Cuevas Los Tarantos og La Rocío, hvor stilen blev født i 1700-tallet.
Landsby 58 En hvid by på en klippe med vand på tre sider — inde midt i Andalusien, hundrede kilometer fra havet. Reservoiret nedenfor er turkis når solen står på det, og olivenlundene begynder præcis dér hvor vandet holder op. Øverst står borgen og kirken. Nederst ligger en badestrand med sand og bølger, som ingen forventer at finde her.
Termalbad 59 Maurerne kaldte det al-Hama — det varme vand. Når de katolske konger indtog byen i 1482, var det første de gjorde at bade. Kløften er 50 meter dyb. Broen spænder henover. Og nede ved floden bobler 47-graders vand op af klippen — gratis, altid, som det har gjort i tusind år.
Gangsti 60 70 meter ned. En hængebro der forbinder to hvide bjerglandsbyer over en kløft så dyb at du ikke kan se bunden. Gran Senda de la Axarquía — Málagas mest spektakulære vandrerute — krydser her. Middelhavet glimter i horisonten. Sierra Tejeda rejser sig bagved.
UNESCO Verdensarv 61 En sten på 150 tons hviler over et gravkammer bygget for 5.000 år siden. Dolmen de Menga ved Antequera i Andalusien, Spanien, er Europas største megalitgrav — 27 meter lang, 6 meter bred, overdækket med kæmpesten. Den indre akse peger præcist mod El Torcal, kalkstensmassivets naturlige tårne 15 km borte. UNESCO-listet siden 2016.
Naturfænomen 62 Surrealistisk karstlandskab. Kalkstensblokke stablet i umulige formationer — som om en kæmpe har leget med sten og glemt at rydde op. 1.200 meter over havet, 20 km syd for Antequera. Stien snor sig mellem tårne, korridorer og balkoner med udsigt over Andalusiens bjerge.
Gangsti 63 100 meter lodret ned. En meter bred sti. Betonskinner boltet i klippevæggen i 45 graders vinkel. Engang var den verdens farligste sti — fire mennesker døde mellem 1999 og 2013 ved at prøve at krydse ruinen. I 2015 genåbnede den for 9 millioner euro. Nu er den verdens mest spektakulære.
Dam 64 Tre reservoirer mødes i et fortryllet bjerglandskab. El Chorro-kløften og Caminito del Rey er lige om hjørnet. Turkis vand mellem lodrette klippevægge.
Grazalema-dalen, Andalusien: 4-dages/5-nætters residency på Skywings Falconry Farmhouse. Harris Hawks, Common Buzzards, gribbe, ugler og falke. En grif på 2 meters vingefang lander på din handske — i en dal hvor europæiske gribbe er kommet tilbage fra udryddelsesranden.
Vandfald 66 En kæmpe grotte med et vandfald ved indgangen og en smaragdgrøn pool foran. Spring ud fra klipperne og svøm ind i grotten. Ren magi. Parkering ved vejen.
Bro 67 120 meter dyb kløft. Én bro. To verdener. Puente Nuevo forbinder det nye og det gamle Ronda over El Tajo — en lodret revne i den andalusiske højslette der fik Hemingway til at skrive og Orson Welles til at ønske sig begravet her.
Klippeby 68 Byen der bor inde i klippen. Husene er ikke bygget OP ad bjerget — de er bygget IND i det. Enorme klippeoverhæng danner naturlige tage over hele gader, og folkene har bare sat facader og døre ind under stenene. Resultatet er en by der ser ud som om bjerget har slugt den halvt.
Vej 69 Fra havniveau til 750 meter på 45 km. Fra Costa del Sols strandhoteller til en af Spaniens mest dramatiske byer. A-397 er en bred, velholdt bjergvej med 365 sving gennem korkegeskov, kastanjelunde og bjerglandskab. Ved hver sving ændrer udsigten sig. Og i enden venter Ronda — byen der balancerer på kanten af en 100 meter dyb kløft.
Grotte 70 En af kun tre kendte underjordiske havhuler i verden. Legenden siger at en maurisk skat er skjult herinde. Ligger ved kysten øst for Málaga.
Vi fortæller dig ikke hvor du skal sove, tanke eller spise. Det klarer du med telefonen på fem sekunder.
Vi giver dig vejen — og grundene til at stå ud af bilen. Det er det svære. Resten er din egen tur.
Hele turen ligger klar i køre-rækkefølge — alle 70 stop. Du skal ikke bygge noget. Fjern det som ikke lige er dig, og tryk gem. Så er det ikke længere vores rute. Det er din bog.
Er museer ikke lige jer? Tryk dem væk. Resten bliver stående i rækkefølge. Ét tryk på gem, og turen bliver sin egen bog i din samling — jeres egne bøger røres ikke.
Stranden din svoger anbefalede. Bageren i Ronda. Højreklik på kortet og skriv det ind — dine egne steder ligger side om side med vores.
Flere billeder per sted. Når I kommer hjem er bogen ikke længere en plan — den er rejsedagbogen fra turen.
Ét link til dem I kører sammen med. De kan lave deres egen kopi og rette i den uden at røre din.
Scan nummer 34. Telefonen navigerer. Ingen der sidder og googler stednavne i en rundkørsel uden for Córdoba.
Ønsk din egen strækningBogen bliver liggende. Den er ikke bundet til den her tur — og du starter ikke forfra næste gang.
Samme bog, samme QR-koder, nyt land. Det her er hvad der ligger og venter i den:
andre ruter, bygget på samme måde: omvejen først
steder i 40 lande, alle med koordinat og QR
landebøger til aftenerne inden I kører
sprog — del bogen med hvem I vil
Nordkap → Málaga er ikke en rute. Det er en rejse gennem vores ruter.
4.700 kilometer. Den skriver vi ikke som én rute — den ville hverken kunne læses eller køres. Men vi har målt den: 22 af vores eksisterende ruter ligger inden for 100 km af vejen. Så det du får, er kæden — i rækkefølge nordfra:
Hver rute bliver sin egen bog. Tolv bøger fra én rejse er ikke rod — det er en reol. Og de strækninger hvor vi ikke har noget, ryger i køen. Dem skriver vi.
Skriv hvorfra og hvortil. Vi ser hvad vi allerede har på strækningen, finder det der mangler, og skriver ruten. Du hører fra os når den er klar.
Vi spørger ikke om hoteller, mad eller benzin — og vejen går ad sidevejene. Det er hele vores idé.
Hvad vi viser jer undervejs, bestemmer vi. Det er dét vi er bedst til.
Og I kan altid lægge jeres egne steder ind ved siden af vores — bogen er jeres.
Vi har sendt dig en mail. Klik i den, så tæller dit ønske med — ellers gør det ikke.
★ Den her rute er skrevet for at vise hvad et ønske bliver til. Din bliver bygget på samme måde — efter din strækning, ikke vores. Det tager ét minut at sige hvorfra og hvortil. Ønsk din strækning →
Scan med telefonens kamera. Så åbner hele strækningen i Google Maps med vejen pinnet i rækkefølge.
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser steder vi synes er værd at dreje af for, og veje vi mener er de smukke. Vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det praktiske er dit eget: Caminito del Rey kræver billet på forhånd og lukker i hårdt vejr. Puerto de Alisas og passene i Guadarrama kan være lukket om vinteren. Adgangen til Altamira er begrænset, og stien ned i Cañón del Río Lobos følger vejr og vandstand. GI-vejene i Ebro-kløfterne er smalle med modkørende.
Vi har kørt ruten igennem på kortet, målt hver strækning og slået hvert sted op — men vi har ikke været der i denne uge. Der kan være sket noget siden.
Der er en hage ved at bede folk om at ønske sig noget: de kan ikke se hvad de får. Så vi skrev en rute før nogen havde spurgt — ud fra et ønske vi selv formulerede, så kort som et ønske må være:
Tre linjer. Så lidt skal der til. Resten er vores arbejde — og sådan kommer din til at se ud.
Én ting fik vi ikke til at passe: de ni dage. Da vi målte vejen efter og lagde motorvejene væk, blev ruten 1.818 kilometer og 35 timer bag rattet. På ni dage er det fire timers kørsel om dagen, og så er der ikke tid til at stå ud af bilen — som var hele ønsket. Skær enten strækning 3 væk og flyv over La Mancha, eller giv turen tolv dage. Vi kan ikke gøre den kortere uden at sætte jer tilbage på A-4.
At ønske sig en rute er gratis — og det gælder alle, ikke kun Pro-medlemmer. Vil du have hele turen med, skal du være Pro: første strækning er åben for enhver, resten ligger bag muren som på alle vores andre ruter.
En omvej er kun en omvej hvis man har travlt. Vi leder efter den vej der er værd at køre for sin egen skyld — og så finder vi grundene til at stå ud af bilen undervejs.
Og så motorvejen — for det er den vi bliver målt på
101 af rutens 1.818 kilometer er motorvej. Det er 6 procent. Første gang nogen målte den her rute, var tallet 39,2 procent — strækning 3 alene lå på 76. Ingen havde målt det, fordi ingen havde tænkt på at måle det.
Årsagen var at vejen var bygget gennem stederne i stedet for ad vejene: vores egne seværdigheder stod som mellempunkter, og så tog maskinen motorvejen for at nå dem. Nu er punkterne byer på selve landevejen — Puerto de Alisas, Orbaneja, Consuegra, Almadén, Zuheros, El Chorro — og stederne ligger langs vejen i stedet for at bestemme den. Ingen strækning ligger over 7 procent.
Det kostede 381 kilometer mere end den gamle udgave. Til gengæld er der ikke længere fire timer på A-4 og A-45 midt i turen.
Resten kan ikke laves om, og vi vil ikke lade som om. De 26 kilometer M-607 ned fra Guadarrama og enogtyve kilometer A-4 ud af Madrid er de eneste veje ind og ud af byen. Og atten kilometer A-92 er den eneste vej ind til Antequera. Dem kører I bare.
Vejen først. Oplevelserne på den. Seværdighederne som noget du kan dreje af for, hvis du får lyst.
grunde til at holde ind på de 1.818 kilometer — fire oplevelser og 66 steder. Det er ét stop for hver halve times kørsel. Vejen er lagt efter dem, ikke omvendt.
Mellem Santander og Málaga findes der ikke én rute. Der findes tre, og de er ikke variationer af samme tur — de er tre forskellige ferier. Her er hvad hver af dem giver jer:
De første par hundrede kilometer ud af Santander er fælles for alle tre — Altamira, El Soplao og Atapuerca får I uanset hvad. „Kun her" nedenfor tæller det I ikke kan få på de to andre veje. Det er dét tallet der bør afgøre valget.
Vælg den her hvis I vil køre lige gennem Spaniens historie. Romernes akvædukt i Segovia, Toledo på sin klippe over Tajo, Filip IIs klosterpalads El Escorial og til sidst kaliffernes moské i Córdoba. Madrid ligger midtvejs med Prado og Palacio Real, hvis I vil have en dag ud af bilen. Det er den korteste af de tre — og derfor den hvor der er tid til at blive stående.
Vælg den her hvis I helst vil ligge i varmt vand. Ni termalbade som kun findes på denne vej — fra Arnedillo i La Rioja over La Fontcalda i Catalonien til Archena i Murcia og Zújar i Andalusien. Seks vandfald, fire grotter og fire bjergveje imellem, og Tabernas-ørkenen inden I rammer Middelhavet. Den skal have et par dage mere end ni.
Noteret. Vi skriver den når nok har ønsket sig den — og du får den første mail når den er klar.
Vælg den her hvis I vil have Atlanterhavet hele vejen og to lande i stedet for ét. Portugal alene står for 90 af stederne: gangbroerne Passadiços do Paiva langs floden, hængebroen 516 Arouca, kystvejen langs Costa Vicentina og Serra da Arrábida, og termerne i Monchique. Ti vandfald og ti badesteder undervejs. Det er den rigeste af de tre — og den skal have fjorten dage.
Noteret. Vi skriver den når nok har ønsket sig den — og du får den første mail når den er klar.
Kørselstallene er målt fra by til by, så de tre kan sammenlignes. Ruten nedenfor er længere — 1.818 km — fordi vejen er lagt gennem stederne i stedet for udenom. Det er de kilometer der er hele pointen.
★ Ønskerute — bygget efter en brugers ønske. Ønsk din strækning →
Kender du nogen der skal samme vej?