Det her er Norge uden fjordene: indlandet, hvor historien sidder i tømmer, vandkraft og stædighed. Du starter i verdens nordligste bøgeskov ved Larvik og kører indad — forbi en kirke af træ der har stået i 800 år, gennem en by der byggede sig et spejl for at få solen tilbage, op til kraftværket hvor elleve mænd ændrede krigens gang en vinternat, og ind i selve fjeldet på en bane op til 1.883 meter. Til sidst lander du i Setesdal, en af landets mest egensindige dale, hvor folkemusikken stadig spilles til fest.
Bog 8 af 12 · 4 etaper · ca. 450 km · Larvik → Setesdal
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser dig steder vi synes er værd at køre efter, men vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er dit ansvar at sætte dig ind i lokale regler for parkering, overnatning, færdsel og adgang. Veje ændrer sig. Bjergveje og fjeldovergange kan lukke om vinteren — strækningen Brokke–Suleskar over til Sirdal er fx kun åben om sommeren. Tjek altid aktuelle forhold hos Statens Vegvesen (vegvesen.no) inden du kører.
Brug din sunde fornuft undervejs. Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur.
Verdens nordligste bøgeskov ved Larvik. Så indad, væk fra havet, ind i Telemark — hvor en kirke af træ har stået i 800 år og en hel by blev bygget på luftens kvælstof.
Begynd med at gå en tur, før du sætter dig ind i bilen. Bøkeskogen ligger lige nord for Larviks centrum — Norges største bøgeskov, og den nordligste i verden. Træerne står tæt og høje, lyset falder ned i grønne striber, og under bøgenes rødder ligger en gravplads fra jernalderen med næsten hundrede høje. Byens borgere fik skoven foræret i 1884 som Norges første offentlige friareal. Du går rundt mellem stammer der var fuldvoksne dengang.
Larvik lugter af to ting: salt fra havnen, og en svag mineralsk kølighed fra Farris-kilden, hvor man har tappet vand siden 1843. Men du skal ikke mod havet i dag. Du skal indad.
Andhar310 · CC BY-SA 4.0
Bøkeskogen — verdens nordligste bøgeskov, foræret til byen i 1884. Under rødderne: næsten hundrede gravhøje fra jernalderen.
Indad — fra Vestfold-marker til Telemarks fjelde
Ud af byen finder asfalten E18 et kort stykke, drejer så nordvest og slipper kysten. Landskabet skifter under hjulene: de åbne Vestfold-marker bliver til skov, skoven bliver til de første lave fjelde. Du er på vej ind i Telemark — Norges hjerte af tømmer, vandkraft og stædighed. Vejen snor sig gennem dalstrøg, forbi søer og bygder, og bjergene vokser langsomt på begge sider.
Heddal — kirken der efter sigende blev bygget på tre dage
Ved Heddal, lige før Notodden, holder du ind. Bag en lav stenmur rejser sig det mærkeligste byggeri du har set i træ: Heddal stavkirke, Norges største af slagsen, rejst omkring år 1200. Niogtyve meter op i vejret, tag på tag på tag, tjærebrun og spids som noget fra et eventyr. Den er fra et eventyr — sagnet siger fem bønder fik den bygget på tre dage med hjælp fra jætten Finn, der boede inde i fjeldet.
Du behøver ikke tro på jætter. Du skal bare stå under den og se på hvordan nogen lagde tusind stykker tjæret fyrretræ oven på hinanden uden en eneste søm af jern, og få det til at stå i otte hundrede år.
Tusind stykker træ, ingen jernsøm, otte hundrede år. Og en jætte der efter sigende gjorde det på en weekend.
Notodden — mad ud af luft
Videre de sidste kilometer ind til Notodden. Det ser ud som en almindelig industriby — og det er præcis pointen. Her, ved vandfaldene, byggede Sam Eyde og Kristian Birkeland i begyndelsen af 1900-tallet noget verden aldrig havde set: en fabrik der lavede kunstgødning ud af luftens kvælstof, drevet af vandkraft. Det lyder kedeligt indtil du forstår hvad det betød — mad nok til en voksende verden, trukket ud af tom luft og styrtende vand.
UNESCO satte i 2015 hele strækningen fra Notodden til Rjukan på Verdensarvslisten. Du kører ind i et industrieventyr — og i morgen følger du det op ad dalen til dér hvor det kulminerede.
PeltonMan · CC BY-SA 3.0
Notodden — hvor Norsk Hydro begyndte. Vandkraft blev til kunstgødning, og en hel verden fik mere mad. UNESCO-arv siden 2015.
Aften i Notodden.
Vandet falder over fossen som det altid har.
En fabrik der gjorde luft til brød.
I morgen kører du opad — mod skyggen.
Og mod en by der nægtede at finde sig i den.
Pause før etape 2
Notodden
Hold ind ved vandet i Notodden, hvor fabrikseventyret begyndte. Stræk benene, kig på fossen. Når du er klar, scan QR'en til etape 2 — op langs den sorte sø mod Rjukan.
P: Notodden · 59.5594, 9.2585
Næste etape: en vej langs en sø så dyb at den skjuler et af krigens hemmeligheder — og en by der ikke ser solen om vinteren.
Etape 2
Langs den sorte sø, ind i skyggen
Notodden → Tinnsjøen → Vestfjorddalen → Rjukan
Bjoertvedt · CC BY-SA 4.0
En vej langs en sø så dyb og mørk at den skjuler et af krigens hemmeligheder. For enden ligger en by der ikke ser solen om vinteren — og som byggede sig et spejl for at få den tilbage.
Ud af Notodden følger du Rv37 nordpå, og snart løber Tinnsjøen op langs venstre side af bilen. Det er ikke en hyggelig badesø. Den er lang, smal og næsten sort, en af Norges dybeste, klemt inde mellem stejle skovklædte sider. Vejen snor sig langs bredden, sving efter sving, med vandet glitrende koldt nede til siden.
Kig ud over den sø, for under overfladen ligger et stykke verdenshistorie. I februar 1944 sænkede en norsk modstandsmand jernbanefærgen Hydro her med en bombe i bunden — om bord var den sidste last tungtvand på vej mod Tyskland og Hitlers atomprogram. Færgen gik ned på minutter, på det dybeste sted bønderne kunne vælge. Lasten nåede aldrig frem. Det kostede også civile livet — en hård beslutning, truffet i krig. Du kører nu langs det vand der afgjorde det.
Kalipatnapu.anusha · CC BY-SA 4.0
Tinnsjøen — en af Norges dybeste søer. Smuk og stille. Og under overfladen ligger færgen Hydro med sin last fra februar 1944.
Ind i Vestfjorddalen — hvor lyset forsvinder
Asfalten forlader søen og dykker ind i Vestfjorddalen — og her bliver det fysisk. Dalen er så smal og væggene så høje at lyset forsvinder. Du mærker det i bilen: temperaturen falder, dagen bliver til skumring midt på eftermiddagen. For enden ligger Rjukan, en by stuvet ind på dalbunden, hvor solen om vinteren simpelthen ikke kommer over fjeldkanten i næsten et halvt år.
Det fandt de en løsning på. Højt oppe på fjeldsiden, 742 meter over byen, står tre computerstyrede spejle og følger solen hen over himlen. De kaster lyset ned på byens torv, så folk kan stå i en pøl af sol midt om vinteren. Solspejlet blev tændt i 2013 — men idéen er over hundrede år gammel, først tænkt af fabriksbyggeren Sam Eyde selv i 1913, genoptaget af en kunstner der flyttede til byen og blev træt af mørket.
Stå på torvet. Mærk en stribe varmt lys på kinden, der har rejst en kilometer ned ad et fjeld for at nå dig.
Krossobanen — en hel by på vej op til lyset
Og hvis du vil op i den rigtige sol: tag Krossobanen vest for byen. Den blev bygget i 1928 — Nordeuropas første gondolbane — netop for at give Rjukans indbyggere en vej op til solen oppe på Gvepseborg, 890 meter oppe. Norsk Hydro byggede den til sine arbejdere. En hel by, hængt op i en wire, på vej op for at se dagslys.
Rolf Nölle · Public domain
Krossobanen — bygget i 1928 så fabriksarbejderne kunne komme op af skyggen og se solen. Heroppe er der lys. Dernede er der ikke.
En by der mistede solen et halvt år ad gangen — og nægtede at finde sig i det. Først en gondol op til lyset. Hundrede år senere et spejl der sender lyset ned.
Pause før etape 3
Rjukan torg
Hold ind på torvet i Rjukan. Stå i spejlets lys hvis det er vinter, eller bare kig op ad de vægge byen ligger imellem. Når du er klar, scan QR'en til etape 3 — op til krigshistorien og taget af Telemark.
P: Rjukan torg · 59.8790, 8.5936
Næste etape: op til kraftværket hvor elleve mænd ændrede krigens gang en vinternat — og ind i selve fjeldet, op på et bjerg hvorfra du ser en sjettedel af Norge.
Op til kraftværket hvor elleve mænd ændrede krigens gang en vinternat i 1943. Og derefter ind i selve fjeldet — og op på et bjerg hvorfra du kan se en sjettedel af Norge. Kort på asfalt, lang på oplevelser. Sæt en hel dag af.
Kør etape 3 · Rjukan → Vemork → Gaustatoppen · ca. 25 km
Kør de få kilometer vest ud af Rjukan, op ad dalen, til du ser det: Vemork, et vældigt kraftværk af grå sten klistret op ad fjeldsiden, med vandrør der falder lodret ned fra højderne bagved. Da det åbnede i 1911 var det verdens største vandkraftværk. Men det er ikke derfor du standser.
Det er på grund af en vinternat. Natten til 28. februar 1943 firede en håndfuld norske faldskærmssoldater sig ned i den iskolde kløft, kravlede op ad den modsatte side, sneg sig ind gennem en kabelgang og sprængte anlæggets tungtvandsceller i luften — uden at affyre et eneste skud, og kom væk i mørket på ski. De ødelagde omkring 900 kilo tungtvand og satte Tysklands atomprogram år tilbage. I dag er kraftværket Norsk Industriarbeidermuseum, og du kan gå selvsamme rute over kløften som sabotørerne tog. Stå nede i bunden og kig op ad den væg de klatrede i mørke, i sne, med tyske vagter foroven.
Elleve mænd. Ingen skud. Ni hundrede kilo tungtvand i luften — og Hitlers atombombe et stykke længere væk.
Ind i bjerget — Gaustabanen
Tilbage gennem Rjukan, og så mod Gaustatoppen — Telemarks højeste, 1.883 meter. Du kan gå op, fire-fem timer for de stærke ben. Eller du kan gøre noget næsten mærkeligere: køre ind i bjerget. Gaustabanen er en bjergbane bygget inde i selve fjeldet i 1950'erne — militæret borede en tunnel og en skinnegående vogn helt op gennem stenmassen til en radarstation på toppen, midt under Den Kolde Krig. Siden 2010 må almindelige folk køre med. Du sidder i en vogn dybt inde i mørket, stiger gennem bjerget, og træder ud i lyset på toppen.
pv-ve · CC BY 3.0
Gaustabanen — bygget af militæret til en radarstation under Den Kolde Krig. Du kører tusind meter ind i fjeldet og stiger mod lyset.
Gaustatoppen — en sjettedel af Norge
Og hvilket lys. På en klar dag ser du fra Gaustatoppen ud over omkring en sjettedel af Norges fastland — fjeld efter fjeld i alle retninger, fjordglimt mod vest, Hardangervidda bredt ud mod nord. Tag varmt tøj på. Det er femten grader koldere heroppe end nede i dalen, også om sommeren, og vejret skifter på minutter. Men rammer du en klar time, står du på taget af Telemark og kan ikke se kanten af det du kigger på.
Nasjonalbiblioteket · Public domain
Gaustatoppen, 1.883 meter — Telemarks højeste. Fra toppen ser du på en klar dag ud over omkring en sjettedel af landet.
Eftermiddag på Gaustatoppen.
Femten grader koldere end dalen.
Fjeld efter fjeld, så langt øjet rækker.
Ingen kant. Ingen ende.
Og i morgen kører du derud — over fjeldet til Setesdal.
Pause før etape 4
Gaustablikk
Hold ind ved Gaustablikk, ved foden af bjerget. Det her er dagens base efter Vemork og toppen. Når du er klar, scan QR'en til den sidste etape — dagens lange traverse over fjeldet til Setesdal.
P: Gaustablikk · 59.8716, 8.6718
Sidste etape: ned til kanalbyen Dalen, over et højfjeld i en lang bue mod vest — og ind i Setesdal, hvor folkemusikken stadig spilles til fest.
Dagens lange etape — knap 240 km. Først ned til kanalbyen Dalen og »Norges 8. vidunder«. Så over et højfjeld i en stor bue mod vest, og ned i Setesdal, hvor folkemusik og sølvsmedning er ført videre næsten ubrudt siden 1700-tallet. Sæt god tid af. Det er rejsen, ikke bare turen.
Fra Gaustablikk falder vejen ned gennem øvre Telemark mod sydvest — gennem Rauland og videre ned mod Dalen, en lille by for enden af Telemarkskanalen. Kanalen løber 105 kilometer fra kysten ved Skien helt herop, gennem 18 sluser, åbnet i 1892 og stadig betjent med håndkraft. Den fik kælenavnet »Norges 8. vidunder«, og når du ser sluseportene blive åbnet i hånden, præcis som for hundrede og tredive år siden, forstår du hvorfor.
Ved Vrangfoss løfter fem slusekamre bådene 23 meter op gennem skoven i trappetrin. De gamle kanalbåde sejler stadig hele ruten om sommeren — en hel dag gennem sluser, søer og skov, i et tempo der er fra 1892. Det er hele pointen.
Ernst Vikne · CC BY-SA 2.0
Vrangfoss på Telemarkskanalen — fem kamre løfter bådene 23 meter. Portene åbnes stadig i hånden, præcis som i 1892.
Over fjeldet — Fv45 mod Setesdal
Fra Dalen drejer du sydpå ad Fv45, og nu begynder dagens egentlige rejse: op over højfjeldet i en lang, øde bue mod vest. Vejen klatrer ud af skoven, op over trægrænsen, ind i et landskab af bart fjeld, søer og sten. Her er langt mellem husene. Lyset er stort, himlen tung, og vejen snor sig gennem et terræn der ikke har ændret sig i tusind år.
Anna Forsberg · CC0
Over fjeldet mod Setesdal — bart land, store linjer, langt mellem husene. Den øde del af dagen, og en af de smukkeste.
Vejen rammer Setesdal i nord, omkring Valle og Rysstad, og du svinger ind på Rv9 der følger dalen sydpå. Fra højfjeldets stilhed dykker du ned i en grøn dal med gårde, elv og bygder — og en kultur der er helt sin egen.
Setesdal — toner ældre end alt andet
Setesdal er en af Norges mest egensindige dale. Her lever en ubrudt tradition for hardingfele, munnharpe, gangar-dans og stev — vers der synges og kastes frem og tilbage mellem folk. I 2019 blev dalens spillemandstradition optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv, som det første norske element overhovedet. Det er ikke museumskultur. Det spilles stadig til fest.
Dalen er også kendt for sin sølje- og sølvsmedtradition og for de gamle gårde med udskårne loft og stabbur. Bykle, Valle og Rysstad ligger på rad ned gennem dalen, hvert med sin egen dialekt og dragt. Her har tiden bevæget sig langsommere — med vilje.
Axel Lindahl, ca. 1890 · Public domain
Setesdal — udskårne loft og folkedragt, her foreviget omkring 1890. Spillemandstraditionen kom på UNESCOs liste i 2019.
Byglandsfjorden — den blide afslutning
De sidste kilometer følger Rv9 langs Byglandsfjorden — en lang, smal sø dannet af elven Otra, der strækker sig 37 kilometer ned gennem dalen. Vand til den ene side, skovklædte åse til den anden, og dalen der langsomt åbner sig mod syd. Søen skifter farve med vejret: sølvgrå i regn, dyb blå i sol. Det er den blide afslutning på en dramatisk rute.
Ved Bygland ender turen. Fra Larviks bøgeskov, gennem skyggebyen og over taget af Telemark, til Setesdals vand. Sluk motoren. Lyt til fjorden. Det var de rigtige kilometer.
Fra verdens nordligste bøgeskov til en dal hvor tonerne lyder ældre end landet selv. Knap 450 kilometer indland — og ikke en kedelig af dem.
Aften ved Byglandsfjorden.
Vandet ligger blankt og stille.
Et sted oppe i dalen spiller nogen hardingfele.
Du kom fra en bøgeskov ved havet.
Du endte i folkemusikkens dal.
Det var de rigtige kilometer.
Du er fremme
Bygland, Setesdal
Hold ind ved Byglandsfjorden. Find en rasteplads ved vandet. Du har kørt knap 450 km gennem Telemarks indre — fra kyst til kultur. Sæt dig ned og lyt til dalen.
P: Bygland · 58.6760, 7.7960
Flere Norge-ruter venter: Bergen → Lom over Sognefjellet, og Trondheim → Bodø langs Kystriksveien — fjorde, færger og polarcirklen.
Vil du have det hele?
Med Pro får du dine egne billeder i bogen, alle inspirationsruter fra start til slut og alle landebøger.
