Det her er turen op til Norges tag. Du starter ved en bakke fuld af 200 gamle huse i OL-byen Lillehammer, kører vestpå gennem Valdres-dalen langs blanke søer, og kravler så op over en af Nordeuropas vildeste fjeldveje — Valdresflye, 1.389 meter, hvor sneen ligger i juli og træerne for længst er holdt op. Undervejs ligger den jadegrønne Gjende under den knivskarpe Besseggen-ryg, og for enden venter Lom: en 850 år gammel stavkirke ved foden af Jotunheimen, hvor Norges højeste fjeld rejser sig lige om hjørnet. Lillehammer til Lom — og det meste gennem forruden.
Bog 12 af 12 · 4 etaper · ca. 270 km · Lillehammer → Lom
Fire etaper · fra Maihaugens gamle huse over Nordeuropas vildeste fjeldvej til Galdhøpiggens fod
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser dig steder vi synes er værd at køre efter, men vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er dit ansvar at sætte dig ind i lokale regler for parkering, overnatning, færdsel og adgang. Veje ændrer sig. Højfjeldsveje lukker om vinteren — Valdresflye (Rv51) over Jotunheimens rand og toldevejen op til Galdhøpiggen er kun åbne i sommerhalvåret, typisk fra omkring juni til oktober. Tjek altid aktuelle forhold hos Statens Vegvesen (vegvesen.no) inden du kører.
Brug din sunde fornuft undervejs. Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur.
Ud af Lillehammer, ned mod vandet, og så vestpå. Du forlader Gudbrandsdalen — den store, brede, befærdede dal med E6 og toget — og krydser over mod den næste dal vest for. Det er Valdres der venter, men der er en hel formiddags kørsel imellem. Vejen hedder Fv33 efter Dokka, og det er den slags vej der ikke har travlt.
To spor, skov til begge sider, og så pludselig vand. Randsfjorden ligger lang og blank til venstre for dig — en indsø, ikke en fjord trods navnet, en af Norges største. Asfalten følger bredden. Bilen ruller. En traktor holder ind til siden for at lade dig passere, og bonden løfter to fingre fra rattet uden at kigge op.
Vejen klatrer indad og opad, væk fra søen, gennem et landskab der bliver mere og mere åbent. Ved det højeste punkt, omkring 760 meter, åbner det sig: marker, spredte gårde, og langt ude mod nordvest en tandet horisont der er Jotunheimen. Du ser den længe før du når den. Det er den del af Norge der ikke gør sig til — bare ligger der og venter.
Så falder vejen ned i Valdres, og Strandefjorden dukker op. Fagernes ligger på en odde ude i søen, Storøye — den sidste grønne dalbund før højfjeldet tager over i morgen.
Det du kan se på vejen
Kør-med-Maps følger selve vejen — den tvinger jer ikke forbi et bestemt sted. Vil I til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Museum1200 historiske bygninger fra 1200-tallet til 1990'erne. En hel stavkirke fra 1200-tallet, gårde, butikker, skoler, en tandlægeklinik fra 1950'erne. Norges største friluftsmuseum — en hel landsby man kan gå rundt i. I Lillehammer, mellem OL-byen og Gudbrandsdalen.
Friluftsmuseum2Et af Norges største friluftsmuseer, smukt placeret på odden Storøye ude i Strandefjorden midt i Fagernes. Grundlagt i 1901, og i dag står her omkring 100 gamle bygninger fra hele Valdres — loft, stabbur, gårde og en stavkirkeportal — samlet på halvøen mellem vand og fjeld.
Du står på p-pladsen ved Maihaugen, oppe over Lillehammer. Bag dig: en hel landsby der ikke er en landsby. Tandlæge Anders Sandvig begyndte i 1887 at købe gamle stuer, lader og en hel stavkirke fra Gudbrandsdalen og slæbe dem op på denne bakke. 40 år senere stod der over hundrede bygninger. I dag 200 — fra 1200-tallet til en tandlægeklinik fra 1950'erne, hans egen branche, sat ind til sidst som en privat spøg. Du kan gå rundt i otte århundreders norsk hverdag på en formiddag. Læg den formiddag ind her, oppe over byen, inden du sætter dig ind i bilen og kører vestpå.
På spidsen af Storøye ligger Valdres Folkemuseum — grundlagt i 1901, omkring 100 gamle tømmerbygninger, et af landets største friluftsmuseer. To friluftsmuseer på én dag, det ene i hver ende af etapen. Det er ikke planlagt. Det er bare sådan Valdres er.
En tandlæge der byggede et land i en bakke. En indsø så lang at den følger dig en halv time. Og en odde i en fjeldsø, lige før vejen rejser sig mod taget af Norge.
Aften i Fagernes.
Strandefjorden ligger blank under åsene.
Et sted mod nordvest står Jotunheimen i silhuet.
Du kørte hele Valdres-dalen i dag.
I morgen forsvinder træerne.
Og vejen bliver til himmel.
Hold ind ved Valdres Folkemuseum på Storøye i Fagernes. Gå en tur langs Strandefjorden, og kig mod fjeldene i vest — det er dem du skal over i morgen. Når du er klar, scan QR'en til etape 2.
Fra Fagernes drejer du nordpå ad Rv51, og dalen smalner. Du følger en kæde af lange, smalle søer opad, og bjergene rykker tættere på. Husene bliver færre. Birketræerne bliver mindre, krogede, vindblæste. Du er på vej op af verden.
Beitostølen dukker op som det sidste rigtige stoppested før højfjeldet — en skiby om vinteren, en udfaldsport om sommeren. Det er her folk fylder termokanden og tjekker vejret en sidste gang. For nu begynder det rigtige. Bag Beitostølen rejser vejen sig og forlader trægrænsen.
Og så er du oppe. Trærne er væk. Til alle sider ligger Valdresflye — en højslette så bar og åben at det føles som at køre på taget af et hus. Sten, lyng, snefaner der ligger året rundt i nordvendte furer, og en himmel der pludselig fylder det hele. Den 14-årige på bagsædet holder op med at spørge om wifi. Der er ingen wifi. Der er det her i stedet.
Vejen begynder at falde mod nord, og ved Vargebakkane er der en asfalteret rasteplads — stop her. Derfra fortsætter nedkørslen, og en kort afstikker fra Rv51 fører dig ned til Gjendesheim, ved østenden af søen Gjende.
Det du kan se på vejen
Kør-med-Maps følger selve vejen — den tvinger jer ikke forbi et bestemt sted. Vil I til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Nasjonal turistveg3En af Norges 18 nasjonale turistveger og en af landets højeste fjeldveje. Rv51 kravler 49 kilometer over en bar højslette mellem Garli ved Beitostølen og Vågå, og når sit højeste punkt i 1.389 meter — hvor caféen Flye 1389 står som et fyrtårn midt i stenørkenen.
Udsigtspunkt4En asfalteret rasteplads på Valdresflye, lige der hvor vejen falder ned mod Gjende. Herfra ser du ud over en række 2000-meters tinder — og lige fremme ligger Knutshøe, Nedre Leirungen og den knivskarpe ryg Besseggen.
Vandring5Norges mest berømte dagsvandring. En knivsæg af en ryg med smaragdgrønt Gjende på den ene side og dybtblåt Bessvatnet på den anden. 30.000 gør det hvert år.
Fjeldsø6En af Norges smukkeste fjeldsøer — lang, dyb og jadegrøn af gletsjermel, 984 meter over havet midt i Jotunheimen. Fra Gjendesheim ved østenden sejler Gjendebåten over til Memurubu, startpunktet for Besseggen.
Vejen kravler til sit højeste punkt, 1.389 meter, hvor caféen Flye 1389 står som et fyrtårn midt i ingenting. Den åbnede i 2020 og er en af de højest beliggende caféer i landet. Her er der ofte vind. Her kan der ligge sne i juli. Stop, træd ud, og mærk hvor tynd og ren luften er. Valdresflye er en af Norges 18 nasjonale turistveger, og det er ikke svært at forstå hvorfor.
Fra rastepladsen ved Vargebakkane kigger du ud mod en række 2000-meters tinder, mod Knutshøe og Nedre Leirungen, og mod en knivskarp ryg i det fjerne.
Den knivskarpe ryg derude er Besseggen. Ibsen sendte Peer Gynt galopperende ud over den kant på en rensdyrbuk i 1868, og den scene gjorde norsk friluftsliv til en folkesag. Omkring 60.000 mennesker går den hver sommer.
Gjende ligger knap 1.000 meter oppe, jadegrøn af gletsjermel, lang og dyb og helt stille. Herfra sejler Gjendebåten over til Memurubu flere gange dagligt. Du behøver ikke gå Besseggen for at forstå hvorfor folk gør det. Du skal bare stå ved bredden og se farven på det vand.
Træerne forsvandt i 1.200 meter. Sneen lå stadig i juli. Og for enden: en sø grøn som jade under en kniv af en fjeldryg.
Aften ved Gjende.
Søen er grøn og helt stille.
Besseggen står som en skygge mod himlen.
Bag dig ligger højsletten i 1.389 meter.
Du kørte over taget i dag.
I morgen ruller du ned til Lom.
Hold ind på den store p-plads ved Gjendesheim, ved østenden af Gjende. Gå ned til vandkanten og se farven. Når du er klar, scan QR'en til etape 3.
Tilbage op fra Gjende til Rv51, og så begynder vejen at falde. Du forlader højsletten og glider ned mod nord, ad lange sving, gennem et landskab der langsomt får farve igen — først lyng, så de første krogede birke, så rigtig skov. Ørerne popper. Dalen åbner sig under dig, og luften bliver tykkere og varmere for hver højdemeter du taber.
Ved Randsverk rammer du dalbunden, og vejen bliver bredere og venligere. Efter timer på fjeldet føles den næsten for nem. Du følger nu en almindelig dalvej med gårde og grønne marker, og kroppen synker ned i sædet for første gang siden Beitostølen.
Nede ved Vågå møder du Vågåvatnet og drejer vestpå ad Rv15 mod Lom. Det er æble- og kornland nu, en af de tørreste egne i Norge i læ af fjeldene, og du følger Otta-elven opstrøms gennem en bred, lys dal. Bjergene står tilbage på begge sider, men dalbunden er grøn og dyrket. Et stykke ude løber tre dale sammen, og to elve med dem.
Det du kan se på vejen
Kør-med-Maps følger selve vejen — den tvinger jer ikke forbi et bestemt sted. Vil I til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Stavkirke7Mørkt træ, dragehoveder og 900 år med bønner. Lom stavkirke fra 1170 står ved foden af Jotunheimen og er en af Norges største stavkirker — stadig i brug som sognekirke. Korsarmen fra 1600-tallet gav plads til flere, men kernen er ren middelalder. Porten til Jotunheimen starter her — Galdhøpiggen og Besseggen ligger lige om hjørnet.
Og så dukker Lom op. Det første du ser, før butikkerne, før det berømte bageri, er en mørk silhuet mod de grønne bjerge: Lom stavkirke. Tømmeret blev fældet omkring 1158–59 og kirken rejst kort efter — en af Norges største og ældste stavkirker, og en af de få der stadig bruges som sognekirke med gudstjeneste om søndagen. I 1600-tallet blev den udvidet med korsarme og et højt spir, så den i dag står som et korsformet tårn af mørkt, tjæret træ. Dragehovedet på tagryggen er det originale fra middelalderen. 900 år med bønner under det samme tag.
Du er nået til foden af Jotunheimen. I morgen — eller om en time, hvis du er den type — ligger Norges tag og venter lige om hjørnet.
Fra 1.389 meter på højsletten til en kirke der har stået siden vikingetiden var knap forbi. Ned ad fjeldet, ind i dalen, og hjem til 850 år gammelt træ.
Lom om aftenen.
To elve løber sammen ved kirken.
Sneen ligger stadig på Valdresflye bag dig.
Du kørte over taget i morges.
Nu står du ved mørkt træ og stille vand.
Og Norges højeste fjeld venter lige om hjørnet.
Hold ind ved Lom stavkirke, der hvor dalene og elvene mødes. Stræk benene, kig på det mørke træ. Når du er klar, scan QR'en til den sidste etape — op til Norges tag.
Fra Lom kører du sydvestpå ad Rv55 ind i Bøverdalen, langs Bøvra-elven der løber dig i møde, grøn og hurtig af smeltevand. Dalen er smal og frodig i bunden, med gamle gårde og fjeldsider der stiger stejlere og stejlere. Det er den samme dal som klatrerne har brugt i halvandet århundrede til at komme ind i Jotunheimens hjerte.
Ved Røisheim drejer du fra hovedvejen og op ad en privat bomvej — omkring 18 kilometer grus, stejlt og snoet — der fører ind i Visdalen til fjeldstationen Spiterstulen, 1.100 meter oppe ved trægrænsen. Vejen er åben hele året, men de sidste kilometer er smalle; tag det roligt og hold ind for modkørende.
Det du kan se på vejen
Kør-med-Maps følger selve vejen — den tvinger jer ikke forbi et bestemt sted. Vil I til ét af dem, har det sin egen QR lige her på kortet; ingen er pligt.
Bjergtop82.469 meter. Skandinaviens tag. Fra toppen ser du ud over Jotunheimen — et hav af gletsjere, rygge og tinder der aldrig stopper.
Og der står det. Galdhøpiggen, 2.469 meter — Norges og hele Skandinaviens højeste fjeld, Nordeuropas tag. Toppen blev første gang besteget i 1850, og fra Spiterstulen går der i dag en velmærket sti den lange vej op uden gletsjer; fra Juvasshytta på den anden side er turen kortere, men krydser gletsjeren Styggebreen, hvor guide, reb og stegjern er obligatorisk. Du behøver ikke gå hele vejen op for at mærke det. Bare det at stå i Visdalen og lægge nakken tilbage mod det hvide deroppe er nok.
Fra en bakke med gamle huse i Lillehammer til Nordeuropas højeste punkt. Fire etaper, ét land der bliver højere for hver kilometer. Det var de rigtige kilometer.
Spiterstulen om aftenen.
Bøvra suser nede i dalen.
Sneen lyser på Galdhøpiggen over dig.
Du startede ved 200 gamle huse i Lillehammer.
Du endte ved Norges højeste fjeld.
Det var de rigtige kilometer.
Hold ind ved Spiterstulen i Visdalen, ved foden af Galdhøpiggen. Du har kørt 270 km fra Lillehammer — over Valdresflye i 1.389 meter, forbi Gjende og Lom stavkirke, helt ind til Norges tag. Sæt dig og kig op. Du fortjener det.
Kender du nogen der skal samme vej?