Italiens største sø. 52 kilometer lang. 17 kilometer bred. Omkranset af en vej med 70 tunneler hugget direkte i klippen, en citronhave fra 1280, en fæstningsby på UNESCO-listen og et bjerg hvor Goethe blev arresteret fordi man troede han var spion.
3 etaper · ca. 170 km · Sirmione → Malcesine → Riva → Sirmione
Gardasøen ligger klemt mellem Lombardiet, Veneto og Trentino. Den er skabt af en gletsjer der trak sig tilbage for 18.000 år siden. Den er 346 meter dyb på det dybeste sted. Og den har sin egen vindrytme — Pelèr fra nord om morgenen, Ora fra syd om eftermiddagen — så regulær at sejlerne sætter sejl efter en klokke og ikke en vejrudsigt. Du kører rundt om hele den på tre dage.
Fra Sirmione — en landtunge der skyder to kilometer ud i søen fra sydsiden — kører du modsols: østkysten nordpå til Malcesine, over nordspidsen til Riva del Garda og Arco, og derefter den ultimative vestkyst tilbage. Syv kilometer Strada della Forra hugget i en lodret kløft. 70 tunneler i klippen mellem Limone og Salò. Europas nordligste citronlunde. Og en sø der skifter farve fra stål til turkis til violet hver aften.
Sirmione → Peschiera → Lazise → Bardolino → Torri del Benaco → Malcesine · 65 km
Sandra Grampa · CC BY-SA 4.0
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser dig steder vi synes er værd at køre efter, men vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er dit ansvar at sætte dig ind i lokale regler for parkering, overnatning, færdsel og adgang. Gardasø-kysten er overrendt i juli og august — bilkøer ved Limone og Malcesine, tidsbestilling på flere færger. Vestkystens tunneler kan være envejs-regulerede. Tjek aktuelle forhold.
Italien er ikke Sverige. Fri overnatning er teknisk ulovligt omkring Gardasøen men tolereret nogle steder på p-pladser ved grusstrande. Brug Sosta Camper-pladser eller campingpladser. Kystlinjen har over 40 organiserede autocamp-pladser — der er ingen undskyldning for at parkere et sted der generer.
65 kilometer fra en termalkilde der bobler ud på 69 grader, gennem en UNESCO-fæstning fra 1500-tallet, forbi olivenlunde og Bardolino-vin, op til en bjergkabelbane hvor Goethe engang blev arresteret fordi man troede han var spion.
Scaligerborgen i Sirmione. Bygget af Scaliger-hertuger fra Verona i 1200-tallet. Borggraven er forbundet til Gardasøen — du krydser en vindebro for at komme ind til landtungen.
De første kilometer — Sirmiones landtunge
Du står på en p-plads ved foden af Sirmione. Ni om morgenen, sidst i juni. Luften er allerede 26 grader, og lugten er uventet — ikke salt, men mineralsk, med et strejf af svovl. Det kommer fra kilden. Atten meter under søens overflade, lige vest for landtungen, bobler 69-graders termisk vand op gennem sprækker i kalkstensbunden. Du lugter det før du ser det.
Du har parkeret uden for Scaligerborgen, for landtungen er bilfri. Som alle andre går du de sidste 1.500 meter ind til spidsen. Vejen er flad, brostensbelagt, med olivenlunde på begge sider og vandet glimrende mellem træstammerne. En gammel mand på cykel hilser. En flok tyskere med kort i hænderne drejer af mod ruinerne af Catullos villa. Du fortsætter lige ud.
Sirmione var en romersk ferieby. Digteren Catullus byggede en sommervilla her i 70-tallet f.Kr. — 190 rum, mosaikgulve, termalbade som rum til rum gennem hele bygningen. Ruinerne ligger stadig helt ude på spidsen, og de er gratis at gå rundt i. Olivenlundene du går igennem er plantet direkte oven på resterne af romerske slavehytter.
Ude på spidsen — det vestvendte klippeplateau — findes det lokalt kaldte Jamaica Beach. Ikke palmer, men flade klipper ved vandet hvor varmt termisk vand siver op gennem revner. Du lægger dig på maven og stikker en arm ned. Vandet er kropstemperatur i overfladen, derefter det åbne søvands 22 grader på dybere niveau. Hvis du svømmer 30 meter ud, rammer du den rigtige kilde: kogevand der stiger op som bobler i en termosflaske.
En kilde på 69 grader — 18 meter under en sø. Romerne kendte den. Habsburgerne byggede spa derpå. I dag står du barfodet på klipperne og mærker varmen stige gennem fodsålerne.
Yinan chen · CC BY 3.0Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0
Du går tilbage til bilen. Udkørslen fra Sirmione er tre kilometer smal vej gennem olivenlunde, og du kommer ud på SS11 — Via Emilia, romervejen fra Piacenza til Aquileia. Du drejer østpå.
Krzysztof Golik · CC BY-SA 4.0
Peschiera del Garda. UNESCO-verdensarv siden 2017. Venetiansk stjerneformet vandfæstning fra 1549 — mure seks meter tykke. Napoleon, Habsburg og italienerne skiftedes til at holde den.
De 16 km mellem Sirmione og Peschiera — ind i Veneto
SS572 fra Sirmione til Peschiera. Femten kilometer asfalt gennem en flad slette med vinmarker og olivenlunde. Vejen er bred nok til to lastbiler at mødes. Asfalten er glat, mærket med hvide og gule streger, lappet men ikke sprukket. Du kører i femte gear og bliver der. Trafikken er ikke slem om morgenen — en cykelrytter-peloton overhaler dig med 35 km/t på højre side, ryggen bøjet, udelt fokus.
Til venstre ser du glimt af søen mellem cypresserne. Til højre: vinmarker med Garganega og Trebbiano-druer. Det her er Bardolino DOC-området — en af Italiens ældste vinregioner, dyrket siden etruskerne. Druerne hænger små og ikke helt modne endnu (grønt i juni), og farmhuse med okker-mure ligger spredt mellem markerne. Nogle har skilte: Vendita Diretta — direkte salg. Du kan stoppe og købe en flaske hos vinavleren selv til halv supermarkedspris. De fleste turister kører forbi.
Efter 16 kilometer ruller du ind i Peschiera del Garda. Byen ligger hvor Mincio-floden forlader søen og løber mod Po og Adriaterhavet. Det er Gardasøens eneste afløb. Og Peschiera er siden 2017 på UNESCO's verdensarvsliste — ikke for byens charme alene, men for fæstningen.
Peschiera UNESCO: del af "De venetianske forsvarsværker mellem 1500 og 1700" sammen med fæstningsværker i Bergamo, Palmanova og Kotor i Montenegro. Republikken Venedig byggede dem mod tyrkerne og Habsburgerne.
Du parkerer udenfor de gamle mure og går ind gennem Porta Verona. Byen ligger omsluttet af en stjerneformet fæstning — fem bastioner, vandgrave, mure seks meter tykke. Republikken Venedig byggede den i 1549 som forpost mod Habsburg-Tyskland. Napoleon overtog den i 1797. Habsburgerne tog den tilbage i 1814. Italienerne erobrede den i 1866. Den har skiftet hænder fire gange på 70 år — og står som om intet er sket.
Sailko · CC BY-SA 4.0
Inde i byen: brostensbrolagt hovedgade, barhus under arkader, en gammel klokke der ringer kvart over hver. Tag en cappuccino på Caffè Italia på Piazza Ferdinando di Savoia. Du vil opdage at prisen er halvdelen af det du betalte i Sirmione. Det er den største forskel på Garda-turistmellem og Garda-mindre-turistmellem.
Zairon · CC BY-SA 4.0
Lazise. Middelalderlig bymur løber helt ud til søen. Venetianernes toldopkrævningssted fra 983 — den ældste kustom-charter i Italien er udstedt her.
Lazise og Bardolino — vin, oliven, færgeleje
Fra Peschiera drejer du nord ad SP11 langs østbredden. De første fem kilometer er bred hovedvej — du passerer Gardaland, Italiens største forlystelsespark, på højre side. 52 forlystelser, to millioner besøgende om året, dukker pludselig op mellem markerne som en afstikker fra en filmscene. Hvis du har børn på bagsædet: drej af. Hvis ikke: kør videre.
Ti kilometer nord for Peschiera når du Lazise — den første middelalderby på østkysten. Murerne er fra 1209. Havnen er fyldt med små fiskerbåde der ikke længere fisker — de ligger parkeret til udlejning. Men husene på piazzaen er stadig de samme: okkergul puds, grønne skodder, olivenkranse over dørene. Bestil en spritz på Bar Del Borgo og se solen ramme søvandet gennem muråbningerne.
Yderligere fem kilometer nordpå: Bardolino. Vinbyen. Alle flasker med Bardolino DOC-mærket kommer herfra. Byen har 7.000 indbyggere og 60 vinavlere, og om sommeren — sidste uge i september — er der Festa dell'Uva (druehøstfest) hvor hovedgaden er afspærret og vinavlerne serverer fra telte direkte. Hvis du er her senere: det er værd at planlægge efter.
Matteo Colombo · CC BY-SA 4.0Massimo Telò · CC BY 3.0
Bardolino-vinen er lys rød og lavtanninet — lavet af Corvina, Rondinella og Molinara-druer. Den ligner en tungere rosé. Den skal drikkes ung og kold. Perfekt til grillet fisk. Køb direkte hos vinavlerne for halv supermarkedspris — og spør altid om at smage inden du vælger.
Gardesana Orientale — østkystens vej
Efter Bardolino skifter vejen karakter. SS249 — Gardesana Orientale — er den vej der følger søens østbred fra Lazise helt op til Torbole på nordkysten. 50 kilometer, og den er ikke som motorveje. Den er smal, én bane i hver retning, med fjeld til højre og søen til venstre. Du går ned i fjerde gear. Du kører på langs af landskabet.
Monte Baldo rejser sig på højre side. 2.218 meter. Bjergets vestside falder lodret ned i søen — det er ikke en skråning, det er en væg. Asfalten under dig balancerer på en smal strimmel mellem vand og klippe. Nogle steder er vejen så smal at to store køretøjer ikke kan passere hinanden. Lysreguleringer i tre sektioner styrer trafikken.
Torri del Benaco dukker op efter 15 kilometer. Byen er en fiskerlandsby fra 900-tallet med en Scaligerborg fra 1383 placeret direkte ved havnen. Den fæstning havde to formål: vogte søen mod piratangreb fra vestsiden, og opbevare citruslagre i kældrene om vinteren. Ja — også østkysten havde limonaie. Du kan se resterne af dem på bjergsiden hvis du ved hvor du skal kigge.
Beren023 · CC BY-SA 3.0
Gardesana Orientale. Østkystens vej. Monte Baldo-massivet lodret til højre, søens turkise vand til venstre. 50 km asfalt, fjerde gear, vindue nede.
Fra Torri del Benaco går der færge tværs over søen til Toscolano-Maderno på vestsiden — 30 minutter, cirka hver halve time. Du kan tage den hvis du vil forkorte turen, eller hvis du bare vil sidde 30 minutter på et dæk og mærke vandet under dig. Prisen varierer efter bil-størrelse. Men det er ikke nødvendigt at tage den — vi kører hele vejen rundt.
Horst J. Meuter · CC BY-SA 4.0
Torri del Benaco. Scaligerborg fra 1383, fiskerhavn, og Gardasøens eneste limonaie (citronhave under halvtag) bevaret fra 1700-tallet. Herfra går færgen til Toscolano-Maderno på vestsiden.
Allie Caulfield · CC BY 2.0
Bardolino DOC. Vinavlere siden etruskerne. Druerne hænger på terrasserede bakker med søudsigt — Garganega og Trebbiano mod Custoza, Corvina mod Bardolino rosé.
Zairon · CC BY-SA 4.0
Malcesine. Scaligerborgen sidder klæbet på en klippenæse direkte ved havnen. Goethe tegnede den her i 1786 og blev arresteret — mistænkt for spionage.
Malcesine — Scaligerborgen hvor Goethe tegnede
De sidste 20 kilometer til Malcesine er de smukkeste på østkysten. Vejen presser sig tættere ind til klippevæggen, tunneller hugget direkte i bjerget, og søens blå bliver dybere for hver kilometer nordpå. Du møder cyklister i bølger — Gardasøen er en af Italiens største cykeldestinationer, og juli-morgener ser man peloton efter peloton på vej til eller fra Monte Baldo.
Malcesine dukker op om et hjørne. Den Scaligerborg du så i alle forsiden på Gardasø-plakaterne hele din barndom — den ligger her, klæbet på en klippenæse direkte ved havnen. Bygget i 1200-tallet. Samme familie, Scaliger'erne af Verona, som byggede Sirmione og Torri del Benaco. Tre borge, samme vogn — deres kontrol af søen hvile på stenmure.
I september 1786 besøgte Johann Wolfgang von Goethe borgen. Han var på sin italienrejse — den ni måneder lange Italienische Reise der skulle forandre tysk litteratur for evigt. Han satte sig udenfor borgen med et skitsehæfte og begyndte at tegne. En lokal politikommissær observerede ham, blev mistænksom — det var krigstid, Østrig og Venezia skændtes om Lombardiet — og Goethe blev anholdt som mistænkt spion. Han skulle overbevise myndighederne om at han ikke var spion men digter. Det tog timer. Han fik sin skitse lov at beholde.
Christian Ferrer · CC BY-SA 4.0
Goethe var 37 år. Han havde skrevet Werther. Han var en af Europas mest kendte forfattere. Og han blev anholdt fordi han tegnede en borg. Sagen gik helt op til kommissæren i Verona før nogen genkendte navnet.
I dag kan du gå rundt i borgen, og de har en Goethe-udstilling i det mellemste tårn — inklusive en faksimile af den famøse skitse. Entréen giver også adgang til fem udsigtstårne over havnen. Og udsigten fra toppen er eksakt den samme som Goethe tegnede i 1786: fiskerbåde ved kajen, farvestrålende husfacader, blå sø, Monte Baldo bagved.
Men Malcesines virkelige slagnummer er kabelbanen. Fra havnen går der gondoler op ad Monte Baldos sydvestside — 1.760 meters højdeforskel på 10 minutter, med en kabine der roterer 360 grader undervejs så alle får udsigt til hele søen. Topstationen ligger ved Rifugio Fiori del Baldo, og derfra er der vandre- og cykelstier i alle retninger. Om vinteren er det skisportssted. Om sommeren: paraglidere der starter fra kanten.
Kabelbanen fra Malcesine: 10 minutter op, rotérende kabine, 1.760 m højdeforskel. Topstationen er 1.760 m over søens 65 m — samlet højdeforskel større end Mount Washington på USA's østkyst.
Luca Galuzzi · CC BY-SA 3.0
Etape 1 i tal: 65 km · Sirmione 65 m · Peschiera 68 m · Bardolino 70 m · Torri del Benaco 70 m · Malcesine 66 m. Søens vandniveau er regnskabsmæssigt stabilt — reguleret af Mincio-dæmning. Vejen er tilgængelig hele året, men Gardesana Orientale er overfyldt i juli-august.
Du sidder på Malcesines havn. Solen går ned bag Monte Baldo. Lyset på Scaligerborgen bliver orange. En fiskerbåd kommer ind med fangst til aftenens restauranter. Du har kørt 65 kilometer. Og du har en flaske Bardolino du købte hos vinavleren i morges.
Overnatning · Malcesine eller omegn
Malcesine har 65 hoteller og 8 campingpladser. Hotel Bellevue San Lorenzo og Villa Kinzica er klassikere i byen. For autocampere: Camping Claudia (Malcesine) eller Camping Garda (Brenzone, 10 km syd). I højsæson: book mindst 4 uger i forvejen. Alternativ billigere overnatning: Navene mellem Malcesine og Brenzone — en lille landsby med agriturismo og flere camper-pladser direkte ved vandet. Aftensmad: Trattoria Vecchia Malcesine har Michelin-stjerne og prisniveau derefter. Hverdagstrattoriaer i byens midte er betydeligt billigere — og bedre mad hvis du ikke kommer efter stjerner.
Pause før etape 2
Malcesine — foden af Monte Baldo
Du er fremme ved etape 1's slutning. 65 kilometer fra Sirmione, én UNESCO-fæstning, to Scaligerborge og et sagn om Goethe der blev anholdt. I morgen kører du op til søens nordspids — Riva del Garda, Arco, vandfaldet ved Varone og en lille grønblå alpesø få kilometer inde i bjergene.
GPS: 45.7660, 10.6880 · Malcesine
Etape 2 er de sidste 45 kilometer rundt om nordenden. Goethe blev aldrig fri her. Habsburgerne byggede kursteder. Og en lille sø gemt i skoven har en farve du kan måle i hjemmet bagefter.
Etape 2
Nordenden — Habsburgernes kur-land
Malcesine → Torbole → Riva del Garda → Arco → Cascata del Varone → Lago di Tenno · 45 km
H. Zell · CC BY-SA 3.0
45 kilometer fra Veneto ind i Trentino. Windsurfere der kommer ind over vandet som havfugle. En habsburgsk kur-by der stadig lugter af jugendstil. Og et vandfald der styrter 87 meter ned i en kløft så trang at vandet lyner inden det rammer bunden.
Kør etape 2 · Malcesine → Lago di Tenno · ca. 45 km
Du starter motoren klokken halv ni om morgenen. Solen er over Monte Baldo. Søvandet er stille — Pelèr-vinden fra nord er lige stoppet, og Ora-vinden fra syd begynder først ved ét-tiden. Det er det dødstille halve kvarter vindene lader vente på hinanden.
De første 10 kilometer ad SS249 er åbne og rolige. Monte Baldo presser sig ind fra højre, søen glimter til venstre, og vejen er bredere her end længere syd på. Du kører i fjerde gear. En motorcykelgruppe passerer i peloton — syv Ducati'er med lokale nummerplader, på vej til nordspidsen hvor der er en motorsportsbane klistret til bjergkanten. Du lader dem forsvinde.
Landskabet skifter farve nu. Du har forladt Veneto og er ind i Trentino. Vinmarkerne erstattes af olivenhaver. Husenes pudsfarver går fra okker til rødbrunt. Og vinden — når du åbner vinduet ved Navene-krydset — lugter anderledes. Mere luft-baseret. Mere alpint.
Torbole sul Garda når du efter en halv time. Byen ligger ved søens nordøstlige hjørne, og den har én grund til at eksistere: vinden. Ora-vinden blæser hver eftermiddag fra søsyd mod nord med 25-35 km/t stabil hastighed, og når den rammer bjergvæggene ved Torbole, accelererer den og vender let — perfekt til windsurf og kite. Byen er siden 1980'erne windsurf-hovedstad for Central-Europa. Du kan stå på kajen klokken to om eftermiddagen og se 200 sejl komme ind mod dig som farvestrålende havfugle.
Berthold Werner · CC BY-SA 3.0
Gardasøens vinde er så regulære at lokale sætter deres ure efter dem. Pelèr fra nord kl. 3 om natten til 10 om morgenen. Ora fra syd kl. 11 til 6 om eftermiddagen. Vinklen forhandles ikke.
Benreis · CC BY 3.0
Torbole. Ora-vinden fra syd rammer bjergvæggene og accelererer. Klokken 14 er der 200 sejl i luften. Europas windsurf-mekka siden 1980'erne.
Riva del Garda — Habsburgernes sommerresidens
Fem kilometer vest for Torbole når du Riva del Garda. Byen ligger ved den absolutte nordspids af søen, omgivet af lodrette klippevægge på tre sider og vand på den fjerde. Den følelse du får når du kører ind er af at have nået endepunktet af noget — søen stopper her, bjergene begynder.
Riva var østrigsk fra 1815 til 1918. Du kan stadig se den habsburgske DNA i arkitekturen når du går langs søen — dobbelt-tagene, smedejernsaltanerne, de lyse facader med grønne skodder. Grand Hotel Riva står på samme adresse som da Franz Joseph sendte sin hofdame hertil. Det er som at gå ind i en jugendstil-postkort der er blevet 130 år gammelt uden at miste sin spidsnæsethed.
Habsburgerne kom hertil for klimaet. Vinteren er 8-12 grader varmere end i Wien — søens størrelse fungerer som termostat. Aristokratiet og deres læger valfartede hertil for at "kur-bade" mod tuberkulose, gigt, melankoli. De fleste kom tilbage friske. Det var ikke vandet. Det var solen, ferien og at slippe væk fra Wien.
Stop til frokost på Piazza III Novembre — den trapezformede plads med søfrontlinjen som den ene side. Find Trattoria La Colombera eller Osteria le Servite. Bestil carne salada — oksekød marineret i salt, urter og laurbær i 14 dage, serveret råt i tynde skiver med olivenolie og bønner. Det er Trentinos signaturret. Den findes ikke andre steder i Italien. Og når du tager den første bid forstår du hvorfor: smagen er minimal — kødet selv, salt, en hvisken af enebær — og perfekt.
Andreas Faessler · CC BY 2.5
Carne salada smager af 14 dage uden ventil. Råt kød skåret så tyndt at lyset går igennem. Du har aldrig spist noget der lignede det. Og du vil ikke kunne købe det med hjem, for det skal laves friskt hver dag.
Ved siden af piazzaen rager La Rocca — Rivas borg fra 1124 — ud i søen. Den har skiftet flag fire gange: venetiansk fort, habsburgsk fængsel, italiensk militærkaserne, museum. Gå op på tårnet og se udover hele søen mod syd. Du kan ikke se længere end 20 kilometer — Malcesine er bare et glimt i diset.
Syrio · CC BY-SA 4.0
Riva del Garda. Habsburg-kejserinde Sisi kurerede sine nerver her i 1892. Jugendstil-villaer, palmealléer og La Rocca-borgen fra 1124 der stikker ud i søvandet.
Sidetur til Arco — borgen på klippetoppen
Fra Riva drejer du 4 kilometer nordpå ad SS45bis mod Arco. Og så — om en sving — ser du den. En middelalderborg klæbet lodret på en klippekegle, 150 meter over byen, som om nogen har limt en tegneseriefæstning på en stenfinger der peger op i himlen. Du standser i vejkanten og kigger. Det er absurd. Det er smukt. Det er bygget af folk der havde for meget tid og for lidt trafik.
Klippen hedder Monte Colodri. Borgen hedder Castello di Arco. Den blev hugget ud i 900-tallet, ødelagt og genopbygget fire gange, og senest — 1703 — sprængt af franskmændene. Siden har den ligget som ruin. Du kan gå op ad en stejl sti gennem cypresser — 40 minutter fra byens centrum, sved på ryggen, insekter der kredser om dig i det varme siden-af-eftermiddags-lys. Og fra toppen ser du Gardasøens nordende som et landkort lavet af turkis og olivengrønt.
Wikimedia Commons · CC BY 2.0
I Arco-bymidten ligger Arciduca Alberto-parken — en palmehave fra 1872 hvor en ærkehertug af Østrig-Ungarn opdrættede palmer for at bevise at subtropiske planter kunne leve på 100 meters højde. De kunne. 150 palmer står stadig. De ældste er 130 år nu. Det er en af Europas nordligste palmehaver — og det er gratis at gå ind.
Cascata del Varone — vandfaldet i kløften
Tilbage til Riva. Derfra drejer du nordvest ad SS421 mod Cascata del Varone. Tre kilometer. Asfalten er smal og stiger let, og skoven lukker sig om vejen. Du parkerer ved indgangen — p-afgift på stedet — og går ind.
Vandfaldet er 87 meter højt. Men det er ikke højden der er historien. Det er at det styrter ned i en underjordisk kløft — en smal lodret sprække i klippen, kun få meter bred, skabt af vandet selv over 20.000 år. Du går gennem to platforme: en nede ved søens niveau, hvor du hører vandet før du ser det, og en 50 meter højere op hvor du ser det falde fra toppen direkte ned. Luftfugtigheden i kløften er 100% — du bliver våd af at stå der selv uden at blive ramt af dråber.
Du står 50 meter under jordoverfladen i en sprække så trang at du kan røre begge vægge. Vandet over dig lynner inden det rammer bunden. Og den eneste lyd er 87 meter af faldende vand der ikke slutter.
Vandet kommer fra Lago di Tenno, den lille sø 3 kilometer højere oppe, der tømmer sig gennem et underjordisk sprækkesystem. Kløftens bund er 50 meter under parkens indgangsniveau. Kløftens top er 40 meter over. Og vandet ... vandet lynner, reflekterer lys, sprøjter op i hundreder af små dråber der aldrig når jorden. Du kan stå der i 20 minutter. Det er kølende og mørkt og overraskende intimt for et 87-meter vandfald.
Stiftelsen Giardino Botanico del Varone har drevet anlægget siden 1874. Om sommeren er der botanisk have med over 300 subtropiske plantarter i kaskader rundt om faldet. Ingen vaner her, og få turister — mest lokale og tyske kur-gæster. Det er en af områdets bedst bevarede hemmeligheder.
xlibber · CC BY 2.0
Arco. Borgen sidder på en lodret klippekegle 150 meter over byens taghaver. Fra Riva er det 4 kilometer nordpå — og udsigten fra toppen dækker hele Gardasøens nordende.
Stefano Travasci · CC BY 4.0
Gardasøens nordende. Søen er 52 km lang, op til 346 meter dyb. Bjerge på begge sider — Dolomitter i øst, Prealper i vest. Det nordlige bassins vand er 5-6 grader koldere end syden.
Lago di Tenno — smaragd-søen i skoven
Fra Cascata del Varone kører du videre nord på en lille bjergvej — SP421 — op til Lago di Tenno. 3 kilometer stigning. Asfalten er smal, kurverne tætte, og skoven på begge sider er mørk bøgeskov med mos på stammerne. Du kører i tredje gear. Vinduerne er nede. Luften lugter af våde blade og kold sten.
Søen dukker op mellem træerne efter 5 kilometer. Og den er grøn. Ikke blå. Ikke turkis. Smaragdgrøn — en farve du ellers kun ser på retoucherede postkort, men den er virkelig. Vandets grønhed kommer fra mineraler i den omgivende kalksten og en specifik kombination af dybde og partikelindhold. Søen er 60 meter dyb på det dybeste og har en lille ø i midten hvor Kong Felix af Tirol angiveligt blev begravet i 800-tallet.
Syrio · CC BY-SA 4.0
Lago di Tenno. Smaragdgrøn alpesø. 60 meter dyb. Ø i midten med et legende-begravelse fra 800-tallet. Og en gangbro du kan gå ud på indtil vandet rammer skoene.
Der er en gangbro langs søens nordside — ca. 1 km lang, flad, tilgængelig for alle. Ved enden af den er der en lille strand med grus hvor du må bade. Vandet topper ved 18 grader i august. Det er koldt. Det er så koldt at hovedet siger stop inden kroppen når at tænke. Men folk gør det — lokale især. Det er den slags bad der vækker dig som ingenting andet.
NeoMeesje · CC BY-SA 4.0
Lago di Ledro — 9 kilometer fra Lago di Tenno. UNESCO-verdensarv for bronzealderens pælebygninger fra 2000 f.Kr. Søen er 650 meter over havet og 48 meter dyb.
Søens grønne farve er så intens at du stadig ser den når du lukker øjnene bagefter. Det er den farve naturen havde før vi opfandt ordet "grøn."
Oven for søen, på toppen af bakken, ligger Canale di Tenno — en af Italiens bedst bevarede middelalderlandsbyer, officiel Borgo più bello d'Italia. 15 stenhuse, smalle gader, et eneste kirkeklokketårn fra 1200-tallet. Parker i byens udkant og gå ind. Fem minutter. Det er tilbage-til-800-tallet.
Etape 2 i tal: 45 km · Torbole → Riva 6 km · Riva → Arco 4 km · Riva → Varone 3 km · Varone → Tenno 4 km. Kabelbane Malcesine: 10 min. Lago di Tenno: 60 m dyb, 18 grader max. Cascata del Varone: 87 m højt, 9 grader året rundt i kløften.
Du sidder ved Lago di Tenno. Klokken er fire om eftermiddagen. En familie bader i gruskystsøen — en mor, to unger, ingen andre. Vandet er grønt som en sten. Luften er kold på huden. Og du forstår hvorfor Kong Felix valgte at blive begravet her.
Overnatning · Riva del Garda
Riva er mindre overpriset end Malcesine men stadig ikke billig. Klassikere: Hotel Miravalle, Villa Mantovani (søfront, 15 værelser). For autocampere: Camping Maroadi (Torbole) eller Camping Brione (Riva). I højsæsonen: book 3 uger i forvejen. Bedst afslappet alternativ: Canale di Tenno har 2 agriturismi lige oven for søen — lokal honning, egen olivenolie, og ud af turistmængden.
Pause før etape 3
Riva del Garda — enden på nordenden
Du har kørt 45 kilometer fra Malcesine gennem Goethe-land, windsurf-stranden Torbole, Habsburgernes kur-by Riva, borgen i Arco, vandfaldet ved Varone og smaragd-søen i Tenno. I morgen kører du vestkysten tilbage til Sirmione — den ultimative Dolomit-kørsel: Strada della Forra op til Tremosine, 70 tunneler hugget i klippen mellem Limone og Salò, en af Europas nordligste citronhaver, og byen hvor Mussolini tilbragte sine sidste to år.
GPS: 45.8853, 10.8406 · Riva del Garda
Etape 3 er vestkysten. Syv kilometer vej hugget i en lodret kløft. 70 tunneler mellem klippevæg og sø. Europas nordligste citronlunde fra 1280. Og byen hvor Republikken Salò blev udråbt i 1943.
Etape 3
Vestkysten — tunneler, citroner og Salò
Riva → Campione → Strada della Forra → Tremosine → Limone → Gargnano → Salò → Sirmione · 60 km
Il sottoscritto · Public domain
60 kilometer vestkyst. Syv kilometer hugget i en kløft af lodret klippe. 70 tunneler mellem dig og søen. En citronhave fra 1280 der stadig producerer. En villa hvor D.H. Lawrence boede i 1912. Og byen hvor Italien blev delt i to den sidste vinter af 2. Verdenskrig.
Campione del Garda. Her forlader du Gardesana Occidentale og drejer op ad Strada della Forra. Klippevæggen bag landsbyen er 400 meter — og vejen skærer sig lodret op igennem den.
De første 15 km — Riva ned til Campione
Du starter motoren klokken ti om morgenen. Ora-vinden er endnu ikke begyndt. Søen er et spejl — et skift fra dagen før hvor vindene drev bølger i et skumrende mønster. Du drejer sydpå ud af Riva ad SS45bis — Gardesana Occidentale — og med det samme sker det: vejen går ind i den første tunnel.
Tunnelen er 200 meter lang. Intet specielt. Men når du kommer ud på den anden side, er landskabet anderledes. Du er nu klinet fast til klippevæggen. Til højre: lodret klippe der rejser sig 400 meter op. Til venstre: vejens kant med autoværn og — bag autoværnet — et 15 meter lodret fald ned til søens vandkant. Der er ikke spor af strand. Bare klippe, asfalt og vand.
Vejen blev bygget mellem 1928 og 1931 under Mussolini. Hans fascistiske regering ville forbinde Nord- og Sydtyrol uden at gå gennem de habsburgske passe. Ingeniørerne hugged 70 tunneler direkte ind i klippen på Gardasøens vestbred — nogle korte, nogle lange, den længste 4 kilometer. Du kører ind i mørke, en-to-tre sekunder senere eksploderer sollyset og det dybblå vand tilbage i panoramaview. Du drejer hovedet og kigger til venstre ud over vandet. Og så kommer den næste tunnel.
Dguendel · CC BY-SA 3.0
70 tunneler på 45 kilometer. Den længste — Tunnel di Gargnano — er 4.083 meter. Belysningen i nogle af dem er stadig fra 1935. Du kan skifte til nærlys selv om det er dag. Klippevæggene indeni lugter af våd sten og gammel olie.
Domenico Marchetti · CC BY-SA 4.0
Strada della Forra. 7 kilometer, lysregulering, klippevæg 3 meter fra hver side. Winston Churchill kaldte det "den smukkeste vej i verden." Det er ikke overdrevet.
Strada della Forra — vejen i kløften
Ved Campione del Garda — en lille landsby ved søen, 15 kilometer fra Riva — drejer du op ad en lille sidevej. Det er her det sker. Strada della Forra, på dansk "Kløftvejen." Syv kilometer asfalt hugget direkte i en lodret sprække i klippen, fra søens niveau til Tremosine-plateauet 500 meter oppe.
Vejen er så smal at to biler ikke kan passere hinanden de fleste steder. Lysregulering styrer trafikken i sektioner — du holder ved et rødt lys i to minutter, venter på at modkørende sluser ud, og så får du grønt. Klippevæggene presser sig ind på begge sider. Over dig er der en åbning — ikke mere end tre meter bred — og lyset bliver filtreret gennem mos og vanddråber der drypper fra klipperne.
Winston Churchill kaldte den "verdens smukkeste vej." Han kørte den flere gange i 1920'erne og -30'erne. James Bond kørte den i Quantum of Solace (2008) — åbningsscenen med Aston Martin DBS-forfølgelse er lavet netop her. Men det er de scener på film. I virkeligheden er vejen meget mere intim end den ser ud. Du kører 25 km/t. Du holder vejret i de smalleste sektioner. Du står og venter på at modkørende kommer igennem.
Simo Räsänen · CC BY-SA 4.0
Tremosine sul Garda. Landsbyen sidder på kanten af en 350 meter høj klippevæg. Hotel Paradiso's terrasse hænger ud over kanten — og der er én smedejerns-gelænder mellem dig og søen nedenunder.
Tremosine — landsbyen på klippen
Efter syv kilometer op åbner landskabet sig. Du er kommet ud af kløften og befinder dig på et bredt plateau. Og foran dig — Tremosine sul Garda, en landsby der balancerer på kanten af en 350 meter høj klippevæg direkte over søen. Hovedbyen (Pieve) har 2.000 indbyggere fordelt på 18 spredte bygninger.
Find Hotel Paradiso på Piazza Cozzaglio. De har en terrasse der hedder "Terrazza del Brivido" — "Gyserens Terrasse." Den hænger bogstaveligt ud over klippevæggen. Når du går ud på den, er der 350 meter fald direkte ned til søen under dine fødder. Kanten er markeret med et smedejerns-gelænder, men intet andet mellem dig og afgrunden. Det er en af Europas mest spektakulære udsigtspunkter, og det er gratis hvis du bestiller en kaffe først. Du bestiller en kaffe først.
Du står på en terrasse 350 meter over Gardasøen. Ingen sikkerhedsnet. Ingen plexiglas. Bare et smedejerns-gelænder fra 1890 mellem dig og vandet. Kelneren stiller din cappuccino på bordet og går tilbage indenfor. Du er alene med udsigten.
Tremosine er også en af Italiens Borghi più belli — "de smukkeste landsbyer." Gå en tur gennem de smalle gader inden du kører videre. Der er to kirker, fem restauranter, og ingen butikker der sælger turistsouvernirs. Det er en landsby der har overlevet ved at være svær at nå — Strada della Forra blev først åbnet i 1913, før det kunne man kun komme hertil ad en gedesti.
cits · CC BY-SA 3.0
Limone sul Garda. Limonaie — terrasserede citronhaver under halvtag — bygget af munke i 1280. De nordligste citronhaver i Europa, dyrket her takket være søens milde mikroklima.
Limone sul Garda — Europas nordligste citronlunde
Fra Tremosine tager du den direkte vej ned til Limone sul Garda. Den er smal, snor sig i hårnålekurver, og du går i tredje gear det meste af vejen. Syv kilometer, og du er tilbage ved søens niveau.
Limone har 1.200 indbyggere og hundreder af hoteller. Om sommeren er det overrendt — pakket med tyske og hollandske turister der tager selfies foran citronmalede dørkarme. Men stadig — hvis du går 500 meter væk fra hovedgaden, ind ad en smal stenbrolagt gyde — finder du det byen egentlig handler om: limonaie. Terrasserede citronhaver. Bygget af munke i 1280.
Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0
700 år gamle citronhaver. Europas nordligste. Samme breddegrad som Montréal. Og de producerer stadig citroner der bliver solgt til Michelin-restauranter i Milano.
Metoden er vanvittig klog. Gå ind i en af de bevarede limonaie, og du ser det. Stensøjler 4 meter høje holder et system af trækonstruktioner oppe. Om sommeren: åben himmel. Om vinteren: store glastag hejses op og sættes mellem søjlerne, halm smides ind mellem træerne, små koksovne tændes i hjørnerne. Temperaturen indenfor holdes 8 grader selv når det fryser udenfor. Citronerne overlever. Det gjorde de i 1285. Det gør de stadig.
Limonaia del Castel blev restaureret i 1995 og er åben for offentligheden. Du går gennem de gamle stensøjler, ser træk-stang-systemet til tagene, smager på de nye citroner fra eget træ. Butikken sælger limoncello, citronmarmelade og citronolivenolie — alt produceret på stedet. Det er en af områdets bedst bevarede håndværkstraditioner.
I begyndelsen af 1900-tallet kollapsede industrien — Sicilien blev billigere, bananforsikringer erstattede citroner i handel, og Limone gik ad turisme i stedet for avl. Men 24 limonaie er stadig bevaret som museer og aktive produktionssteder. Citroner fra Limone sælges nu som luksusvare til italienske Michelin-restauranter.
Zairon · CC BY-SA 4.0
Gargnano. D.H. Lawrence boede i Villa Igea og skrev "Twilight in Italy" herfra i 1912. Mussolini sad 2 kilometer nord i Villa Feltrinelli fra 1943 til 1945. Samme søudsigt. Forskellige epoker.
Gargnano — hvor D.H. Lawrence skrev om søen
Syd for Limone — 12 kilometer ad Gardesana Occidentale — når du Gargnano. Byen ligger ved en af søens smukkeste bugter, omgivet af stejle olivenskråninger og cypresplantager. Det er mindre touristy end Limone, mere ægte, mere hverdagsagtigt. Fiskere kommer stadig ind med fangst klokken seks om morgenen.
I september 1912 flyttede D.H. Lawrence hertil med sin nye elskerinde Frieda — konen af en af hans Oxford-professorer. De boede i Villa Igea på Via Colletta, et rosa-pudset hus med olivenhave i skråningen. Lawrence arbejdede på to bøger her: Sons and Lovers (udgivet 1913) og rejseessays om Italien samlet som Twilight in Italy.
I Twilight in Italy skrev han om Gardasøen: "Det er den smukkeste sø i Europa. Den tvinger dig til at se." Han gjorde det i ni måneder, før han og Frieda flyttede videre. Villa Igea står stadig — du kan ikke komme ind, men du kan stå på den lille piazza nedenfor og kigge op på hans værelses vindue. Det er på tredje sal. Det har stadig de samme grønne skodder.
Og i nabobygningen — 2 kilometer nord for Gargnano i Villa Feltrinelli — boede Benito Mussolini i 19 måneder. Tyskerne havde hentet ham ud af arrest og sat ham til at lede en marionetstat i Norditalien. Han sov i et værelse på første sal. Han skrev breve fra et skrivebord ved et vindue der vender mod søen. Og han spiste middag nedenunder mens partisaner blev skudt i Milano 150 kilometer væk.
Christian Ferrer · CC BY-SA 4.0
Lawrence skrev om søen fra tredje sal i Villa Igea. Mussolini styrede et land fra første sal i Villa Feltrinelli. 2 kilometer imellem dem. 31 år. Samme udsigt over samme sø.
Alexmar983 · Public Domain
Salò. Lungolago Zanardelli — 3 kilometer promenade, pastelfarver, bougainvillea. Byen navngav den fascistiske Republika Sociale Italiana 1943–45. Mussolini underskrev dødsdombene her.
Salò — byen der gav sit navn til en republik
Ti kilometer syd for Gargnano ruller du ind i Salò. Byen har sin egen promenade langs søen — Lungolago Zanardelli, 3 kilometer lang, en af de længste i Italien. Pastelfarver på facaderne. Bougainvillea på altanerne. Fiskerbåde ved kajen. Du parkerer, går ud og står med en is i hånden ved søkanten. Det er en smuk by. Men den er navngiver til Europas sidste fascistrepublik.
Fra september 1943 til april 1945 lå Mussolinis udenrigsministerium her. Propaganda-afdelingen var fire gader væk. SS-hovedkontoret lå i Villa Simonini. 600 centrale fascister i en by med 8.000 indbyggere. Tyskerne havde kommandoen, Mussolini var titulær statsoverhoved. Den republik de regerede skrumpede for hver uge — i april 1945 kontrollerede den ikke mere end Gardasøens vestbred.
Repubblica di Salò: 587 dage. Den havde sit eget flag, sin egen hær, sin egen valuta — og mindre og mindre territorium. Mussolini flygtede mod Schweiz den 25. april 1945. Partisaner fangede ham to dage senere i Como. Han blev henrettet næste morgen.
Der er intet Mussolini-museum. Ingen fascistpilgrimsfærd. Byen har valgt ikke at omsætte historien til turistattraktion. Men skilte på bygningerne fortæller diskret hvad der skete inde fra dem. Du kan stoppe ved Villa Simonini, kigge på facaden, læse skiltet — "SS-Oberbefehlshaber fra oktober 1943 til april 1945" — og gå videre. Det er en underligt reflekterende eftermiddag. Ikke en turiststop. Mere et sted hvor Europas mørkeste halvdel gemmer sig bag pastelgule puds.
Txllxt TxllxT · CC BY-SA 4.0
Gardesana Occidentale. 70 tunneler på 45 kilometer, Mussolinis ingeniører huggede dem ind i klippen 1928–31. Vandet til venstre, lodrette klippevægge til højre — og du kører ind i mørke og ud i lys igen og igen.
De sidste 25 km — tilbage til Sirmione
Fra Salò ruller du videre sydpå. Vejen bliver bredere igen, tunnellerne holder op, og Gardasøens vestbred åbner sig mod syd. Du passerer Desenzano del Garda — turist-central med en flod-mole fra 1900 og et arkæologisk museum om romerske villaer. Du har ikke tid til mere. Sirmione ligger 10 kilometer væk nu.
Når du drejer af på SP35 mod Sirmione er det med en følelse af at være kommet tilbage til et sted du kender. Du startede her i går morges. Du har kørt 170 kilometer. Du har set en UNESCO-fæstning, en Scaligerborg hvor Goethe blev anholdt, et vandfald i en kløft, en grøn alpesø, en vej hugget i en kløft, 70 tunneler, Europas nordligste citronhaver, og byen hvor Italiens historie næsten endte.
Du parkerer ved Sirmiones indgang — samme p-plads som du startede fra. Olivenlundene er de samme. Scaligerborgen er den samme. Men du er anderledes.
Etape 3 i tal: 60 km · Strada della Forra: 7 km · Tremosine: 414 m over søen · Limone limonaie: bygget 1280-1330, 24 bevarede · Gargnano til Lawrence: 9 måneder 1912-13 · Salò som republikhovedstad: 587 dage 1943-45 · Gardesana Occidentale: 70 tunneler, den længste 4.083 m.
Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0Wikimedia Commons · CC BY-SA 4.0
Du sidder på samme bænk hvor du startede i går morges. En italiensk familie bader i søen foran Scaligerborgen. En dame med en cykelkurv passerer. Hun siger "buongiorno." Ikke fordi hun kender dig. Bare fordi det er sådan det er her. Du har kørt hele søen rundt. Og det er ikke længere en sø — det er et landskab du har levet i tre dage.
Overnatning · Sirmione eller sydkysten
Sirmione er rigtig dyr om sommeren. Klassikere: Grand Hotel Terme (spa-hotel direkte ved kilderne), Hotel Garda (enklere, familie-drevet, nær p-pladsen). For autocampere: Camping Sirmione ved indgangen til byen (åben mai-oktober). Billigere alternativ: Desenzano del Garda 10 km vest — større by, flere valg, halv pris. Aftensmad: Ristorante Al Pescatore i Sirmione eller Trattoria del Pescatore i Peschiera. Begge har fisk fra søen (coregone og persico) grillet med citron og rosmarin.
Slut — Sirmione
Sirmione — der hvor det begyndte
Du er fremme. 170 kilometer rundt om Italiens største sø. Tre dage. Tre regioner. Én UNESCO-fæstning. Tre Scaligerborge. 70 tunneler. 24 bevarede citronhaver fra middelalderen. En terrasse 350 meter over vandet. Og en republik der brændte sig ned over 587 dage. Du har kørt på en vej Mussolini byggede, forbi en villa Lawrence skrev i, og op en kløft Churchill kaldte "verdens smukkeste."
GPS: 45.4397, 10.6024 · Sirmione
Scan med din telefon
Åbn kameraet på din telefon og peg det mod QR-koden. Google Maps åbner automatisk med hele ruten.
Vil du have det hele?
Med Pro får du dine egne billeder i bogen, alle inspirationsruter fra start til slut og alle landebøger.
