Fra Middelhavet, tværs gennem Pyrenæerne, og hele Biscayabugten op til Bretagnes kant. Ønsket passede ikke i en formular — så vi rettede os efter turen.
„Vi skal fra Valencia og kunne godt tænke os at køre ad østkysten indtil vi er omkring Perpignan, hvor vi skal besøge en fætter. Bagefter kunne vi godt tænke os at køre gennem Pyrenæerne hele vejen til vestkysten, og derfra Biscayabugten indtil vi når Brest.
Vi har cykler med og vil gerne opleve cykelture, ligesom vi har wingfoil med, så vi også gerne vil opleve det de steder der er fladt vand og god vind.
Efter Brest skal vi nordover mod Danmark, men det bliver bare transport.
Vi har den tid der skal til, så vi vil gerne køre de smukkeste steder."
Det her ønske kunne ikke skrives ind i et felt. Der er et fast punkt undervejs, der er grej med der bestemmer hvad man leder efter, der er en strækning til sidst som bare er transport — og tiden er ikke en grænse, den er en gave.
Så vi lagde vejen efter turen. Tre ben, hver med sin egen karakter, og en ærlig markering af hvor der ikke er noget.
Den direkte vej fra Valencia til Brest er 1.899 kilometer og tager under et døgn bag rattet. Den kan Google finde. Ruten herunder er 2.405 kilometer — 506 mere.
De 506 kilometer er ikke spild. De er N-332 i stedet for motorvejen langs Costa Blanca. De er Route des Cols over Tourmalet i 2.115 meter i stedet for at køre uden om Pyrenæerne. De er Pointe du Raz og Crozon-halvøen i stedet for den lige vej til Brest.
Vi prøvede først at lade maskinen vælge vejen. På Pyrenæer-benet fandt den 8 af vores steder. Da vi selv lagde den over passene, blev det 16 — heriblandt Col de l'Aubisque, som vi selv har skrevet om, og som den hurtige rute kørte lige forbi.
Middelhavet på højre hånd hele vejen. N-332 er den frie vej ved siden af motorvejen — gennem Sagunto, forbi Peñíscolas klippeby, over Ebro-deltaet og op langs Costa Daurada til Costa Bravas serpentiner.
104 km uden stop mellem Coves de Sant Josep og Peñíscola. N-332 følger kysten hele vejen, men vi har ikke fundet noget derude vi vil sende jer efter.
Stop 1–27 · i den rækkefølge du kører forbi dem
Park/Natur 1 Santiago Calatrava tegnede bygningen som en hvid lotusblomst af beton og glas. Indeni: 45 millioner liter havvand fordelt på 9 undervandslandskaber. Oceanogràfic i Valencia er Europas største akvarium — delfiner, hajer, hvaler og en arkadisk undervandstunnel du aldrig glemmer. Hele Ciudad de las Artes er Spaniens mest futuristiske bygningsværk.
Vandfald 2 \
Grotte 3 Europas længste sejlbare underjordiske flod. Man sejler i båd gennem oplyste gange — en helt unik oplevelse der føles som en eventyrfilm.
Fæstning 4 En fæstning omgivet af hav på tre sider. Peñíscola rejser sig som en hvid klippeø fra Middelhavet — forbundet med fastlandet af en smal sandtange. Pave Luna — modpaven Benedikt XIII — regerede herfra i eksil fra 1415 til sin død i 1423. Brugt som filmkulisse til Game of Thrones (Meereen).
Delta 5 Flamingoerne står i tusindtal i det lave vand. Morgensolen farver rismarkerne orange. 320 km² flodmunding, flad som et bord, levende som en regnskov — bare i vandret. Ebro-deltaet er Middelhavskysten, som den så ud før betonblokke og strandhoteller tog over.
Stausee 6 Siurana hænger 737 meter oppe på en lodret klippeblok — det sidste mauriske fort i Catalonien faldt her i 1153. Nedenunder: smaragdgrønt vand i Embalse de Siurana i det østlige Spanien. Klatrere elsker klipperne, men udsigten fra den middelalderlige landsby ned over reservoiret er for alle. Tag rødvin med.
Termalbad 7 Grav et hul i sandet. Mærk varmen sive op under fingrene. Coma-ruga er en helt almindelig middelhavsstrand — bortset fra at undergrunden pumper 39-graders vand op gennem sandet. Det er ikke et spa. Det er geologi du kan mærke med bare tæer.
Gaudí-bygning 8 En façade af knogler og drageskæl midt på Barcelonas fineste boulevard. Casa Batlló er Gaudís mest vilde ombygning — et helt almindeligt lejlighedskompleks fra 1877 som han i 1904 forvandlede til et levende væsen. Balkonerne er kranier. Taget er en drageryggrad dækket af keramikskæl. Tårnspiret er Sankt Georgs lanse, stukket ned i uhyret. Der er ikke én ret linje i hele bygningen.
Gaudí-bygning 9 Stenbruddet. La Pedrera. Fordi facaden bølger som en klippe der er ved at smelte, og barceloneserne i 1912 ikke vidste om de skulle grine eller græde. Gaudís sidste civile bygning er en lejlighedsejendom helt uden bærende vægge — hele konstruktionen hviler på søjler og stålbjælker, 60 år før nogen andre turde. Og på taget: 28 skorstene formet som krigere med hjelme, der stirrer ud over byen.
Koncertsal 10 40 tons farvet glas hænger over dit hoved som en omvendt kuppel. Sollyset falder igennem og farver salen orange, blå og gylden — uden en eneste elektrisk lampe. Det er Europas eneste koncertsal oplyst udelukkende af naturligt lys. Lluís Domènech i Montaner byggede den fra 1905 til 1908 for koret Orfeó Català, og UNESCO sagde ja i 1997.
Katedral 11 Byggeriet begyndte i 1882. Det er stadig ikke færdigt. Antoni Gaudí brugte 43 år af sit liv på den — de sidste 12 sov han i krypten. 18 tårne, 172 meter højt, og hvert eneste ornament har en mening. Verdens mest ambitiøse kirke.
Termalbad 12 74 grader. Europas varmeste naturlige kilde springer op midt i en catalonsk landsby 30 km nord for Barcelona. Romerne byggede termer her. I dag kan du dyppe fødderne i et gammelt vaskested hvor kvinderne skrubbede tøj i kogende vand.
Vej 13 365 sving på 23 km. Fyrreskove der dufter i varmen. Turkisblåt Middelhav 100 meter under dig. GI-682 mellem Tossa de Mar og Sant Feliu de Guíxols er Costa Bravas vildeste kystvej — bygget i 1960'erne langs en klippekyst der ellers var utilgængelig. Hvert sving afslører en ny bugt. De fleste er tomme.
By 14 Fra borgruinen øverst i Begur ser du syv vige på én gang. Syv bugte med turkisblåt vand, hvide sten og pinjeskov ned mod havet — Costa Brava på sit allerbedste. Selve borgen er fra 1300-tallet, men det der gør Begur unik er de 36 Indianos-villaer: huse bygget af catalanere der rejste til Cuba og Puerto Rico i 1800-tallet, tjente formuer og vendte hjem.
Vandfald 15 115 meter frit fald. Río Sallent kaster sig ud over en lodret basaltklippe og forsvinder i sprøjtstøv før den rammer bunden. Cataloniens højeste vandfald — og du kan se det fra parkeringspladsen. Men gå derned. Lyden af vand der hamrer mod klippen fylder hele dalen. Tørt om sommeren — kom efter regn i Pyrenæerne.
Middelalderby 16 Middelalderbyen Pals er bygget på en granitknold 50 meter over Empordà-sletten. Derfra ser du Pyrenæerne mod nord, havet mod øst og Montgrí-massivet mod syd — alt på én gang. Tårnet Torre de les Hores fra 1000-tallet er stadig hele. De brolagte gyder er de samme som i 700-tallet. Og alligevel er her knap 3.000 fastboende og ingen turistbusser.
Middelalderby 17 En 105 meter lang romansk bro med tårn. Besalú er en middelalderby i Catalonien der ser ud som om tiden stoppede i 1100-tallet. Broen over Fluvià-floden er dens ikon — syv buer i sten, et fortifikationstårn i midten, og en port du skal igennem for at komme ind i byen.
Natur 18 329 fuglearter. Det er ikke en fejltagelse — det er hvad de har talt. Aiguamolls de l'Empordà er Cataloniens vigtigste vådområde, klemt ind mellem Costa Brava-kysten og Pyrenæernes fod. Flamingos vades i rørskoven fra april. Skestorke, halerørsangere, sorthalset lappedykker. Ti minutters gang fra stranden ved Empuriabrava.
By 19 Der er kun én vej ind. Det er ikke en fejl i GPS'en — det er meningen. Cadaqués på Costa Brava har i årtier beskyttet sig selv mod masseturismen ved at gøre adgangsvejen utilgiven smal og kurvet. Den hvide by med de sorte skifertage klæber til klipperne over den klareste bugt i Catalonien. Salvador Dalí boede her halvdelen af sit liv. Picasso besøgte det. Duchamp spillede skak her.
Natur 20 Her ender Europa. Klipper falder lodret i havet, Tramuntana-vinden river i tøjet, og fyrtårnet fra 1853 blinker ind over Middelhavet. Cap de Creus er Iberiske halvøs østligste punkt — det første land du ser fra Frankrig til søs, det første sted i Spanien der modtager morgensolen. Dalí sagde det var det vildeste landskab han kendte.
Kloster 21 Du kører opad i otte minutter uden at se andet end klippe og lav bevoksning, og så åbner sving nummer et-og-tyve sig, og der ligger det: et klosterkompleks i grå sten klæbet fast på bjergsiden 520 meter over Middelhavet. Kirken blev indviet i år 1022. Benediktinerne blev boende til 1793 og gik så fra det. Bagefter bar folk sten væk til deres egne huse. Det står der stadig.
Kunstmuseum 22 Dalí er begravet i krypten under scenen. Teatret han designede til sit eget museum i Figueres, Catalunya, Spanien, er selve kunsten — ikke en beholder for den. Ovenpå et ødelagt teater (brændt i den spanske borgerkrig) byggede han et surrealistisk univers han kaldte 'den største surrealistiske genstand i verden'.
Havreservat 23 Du lægger ansigtet i vandet ved en lille stenstrand, og under dig ligger 650 hektar hav som ingen har fisket i siden 1974. Fem gule bøjer markerer en rute på 250 meter. Under hver bøje sidder en tavle — nede i vandet, så du læser den mens du flyder. Det er den slags idé nogen fik en gang, og som stadig virker.
Kystby 24 Her går Pyrenæerne i havet. Ikke gradvist — bjergene rammer vandet og holder op, og byen er klemt ind i den sidste revne. Vinstokkene står på terrasser så stejle at ingen maskine kan komme derop; alt bliver plukket i hånden. Og i havnen ligger de flade, kulørte katalanske både med lateensejl, som de har set ud i flere hundrede år.
Udsigtstårn 25 Vejen op er så smal at du kigger efter vigepladser før du kigger på udsigten. Og så står du der, 640 meter oppe, ved en rund skifertårn fra 1200-tallet — og hele kysten ligger foldet ud: Collioure, Port-Vendres, Banyuls under dig mod syd, og mod nord en sandstrand der bare bliver ved til den forsvinder i disen ved Perpignan.
Kunstnerby 26 Matisse og Derain opfandt fauvismen her i sommeren 1905 — de vilde farver kom fra lyset over denne lille Catalan-havneby ved den spanske grænse. Collioure i Pyrénées-Orientales har en fortificationstårn der vågner ud af vandet, fiskerbåde i turkis og okker, og et lys der fik to malere til at smide paletten og begynde forfra. Det katalanske køkken er blandt Frankrigs bedste.
Katharborg 27 Den sidste katharfæstning — perched på en 728 meter høj klippetop med udsigt over hele Roussillon-sletten til Middelhavet. Château de Quéribus i Aude faldt som den allersidste i 1255, elleve år efter Montségur. Borgen er ét af 'Carcassonnes fem sønner' — fem fæstninger placeret som et forsvarsbånd langs den spanske grænse. Donjon-salen har et søjlehvælv der fanger lyset som en gotisk katedral.
Fra Middelhavet til Atlanterhavet over de fire pas som Tour de France kalder Dødens Cirkel: Peyresourde, Aspin, Tourmalet i 2.115 meter, og Aubisque. Den hurtige vej udenom tager fem timer. Den her tager ti, og det er hele forskellen.
239 km uden stop mellem Gouffre de Cabrespine og Val d'Aran. Det er overførslen fra Languedoc ind i bjergene, og det er det længste tomrum på hele turen. Kør den på én gang.
Stop 28–51 · i den rækkefølge du kører forbi dem
Kunstnerby 28 Matisse og Derain opfandt fauvismen her i sommeren 1905 — de vilde farver kom fra lyset over denne lille Catalan-havneby ved den spanske grænse. Collioure i Pyrénées-Orientales har en fortificationstårn der vågner ud af vandet, fiskerbåde i turkis og okker, og et lys der fik to malere til at smide paletten og begynde forfra. Det katalanske køkken er blandt Frankrigs bedste.
Cathare-borg 29 En fæstning der smelter sammen med kalkstensryggen den sidder på — 800 meter over havet, 300 meter lang, og usynlig fra neden. Peyrepertuse i Corbières-bjergene er den største af de cathare-borge der vogtede grænsen mellem Frankrig og Aragonien. Vinden hyler over murene, og udsigten rækker til Pyrenæerne og Middelhavet.
Katharborg 30 Den sidste katharfæstning — perched på en 728 meter høj klippetop med udsigt over hele Roussillon-sletten til Middelhavet. Château de Quéribus i Aude faldt som den allersidste i 1255, elleve år efter Montségur. Borgen er ét af 'Carcassonnes fem sønner' — fem fæstninger placeret som et forsvarsbånd langs den spanske grænse. Donjon-salen har et søjlehvælv der fanger lyset som en gotisk katedral.
Grotte 31 En af verdens største underjordiske sale åbner sig under det sydfranske landskab — 250 meter lang, 80 meter bred, 80 meter høj. Gouffre de Cabrespine i Aude er en katedral af aragonit-krystaller, stalaktitter og stalagmitter i farver fra hvidt til blodrødt. Du kigger ned i afgrunden fra en glasgang 200 meter over bunden. Drypstensformationerne er op til en million år gamle.
Vandfald 32 Vandringen op er halvdelen af oplevelsen — grønne dale, snetoppe i baggrunden, ingen mennesker. Og så pludselig: et vandfald midt i ingenting. Parkering nær Pont de Rius.
Termalbad 33 1.700 meter over havet. Aneto — Pyrenæernes højeste top — rejser sig i baggrunden. Svovlvandet pressede sig op gennem granit i århundreder, og i 1801 byggede man et kursted. I dag er bygningen lukket, men kilderne løber stadig frit. Et sted der venter på at blive genfødt.
Badespot 34 Turkisblå pools og vandfald gemt i en bøgeskov i Pyrenæerne nær Benasque. En kort familievenlig vandring fører til bassiner med smeltevandskoldt vand og et eventyrligt landskab.
Bjergsø 35 Smaragdgrøn bjergsø på 1.504 meter med et 275 meter vandfald der styrter ned i den ene ende — et af de højeste i Pyrenæerne, og det lyder som en fjern torden der aldrig holder op. En times vandring fra parkeringspladsen i Granges d'Astau, op ad en skovsti der langsomt åbner sig til alpint landskab, og så ligger den der: turkisgrøn, omgivet af granitvægge, med et refugium på bredden hvor du kan sidde med en kop kaffe og bare stirre.
Bjergpas 36 Det første af de fire. Du kommer op ad D618 fra Luchon-siden — 13,7 kilometer, 919 højdemeter, 6,7 procent i snit står der på skiltet på toppen — og oppe i passet står der en bod og laver crêpes. Cyklister i lycra og folk i bil holder i samme rundkreds og spiser pandekage. 1.569 meter. Det er sådan Pyrenæerne begynder.
Bjergby 37 Mellem to pas ligger der en by med 725 mennesker, hvor to floder løber sammen og fire dale mødes. Du kommer ned fra Peyresourde med varme bremser, og pludselig er der skygge, husmure, en flod der larmer under en bro — og et bindingsværkshus fra 1500-tallet med træliljer skåret over hele facaden. Så skal du op igen. Men ikke lige med det samme.
Bjergpas 38 Der står køer på vejen. Ikke ved siden af — på den. De flytter sig når de er færdige med at tygge, og ikke før. Col d'Aspin ligger 1.490 meter oppe på D918, og toppen er en græsklædt sadel uden en eneste bygning: bare får, køer, hesteflokke og en udsigt hvor Pic du Midi de Bigorre står 2.876 meter højt lige derovre.
Bjergsø 39 Mellem Aspin og Tourmalet holder Pyrenæerne pludselig op med at være Pyrenæerne. Vejen flader ud, granerne lukker sig om den, og der ligger en sø på ti hektar i en åben skovbund 1.139 meter oppe. Franskmændene kalder området le petit Canada. Det er en fjollet sammenligning, og den er helt præcis.
Vej 40 2.115 meter oppe tynder luften ud, og de sidste hårnålesving vrider sig op gennem en bjergside af bart granit. Col du Tourmalet er Tour de Frances mest legendariske bjergpas — cyklisternes Golgatha. Hors catégorie. Oppe på toppen står en bronzecyklist der kæmper mod bjerget. Nedkørslen mod Barèges er en faldende elevator af asfalt.
Observatorium 41 Et astronomisk observatorium på 2.877 meters højde — Pic du Midi de Bigorre i Pyrenæerne er et af verdens vigtigste bjergobservatorier og det eneste man kan besøge som turist. En svævebane fra La Mongie bringer dig op på 15 minutter. Deroppe: en terrasse med 360° udsigt over Pyrenæerne, en astronomisk kuppel fra 1878 og nathimlen som du aldrig har set den. Man kan sove deroppe.
Bjergcirkus 42 En halvcirkel af klippevægge rejser sig 1.000 meter over dig — 11 km i omkreds, så stor at Gavarnie-cirkuset ville forsvinde inde i den. Cirque de Troumouse i Pyrenæerne er den største og vildeste af de tre berømte cirques. En betalingsvej fører dig op til 2.100 meters højde. En Jomfru Maria-statue troner på en lille høj midt i en grøn alpeeng.
Park/Natur 43 Pyrenæernes Grand Canyon — en dramatisk kløft med lodrette klippevægge, vandfald og en bøgeskov der eksploderer i farver om efteråret. Monte Perdido rejser sig 3.355 meter over det hele.
Gletsjersø 44 Turkisblå gletsjersø ved foden af Vignemale — Pyrenæernes højeste top på 3.298 meter. Lac de Gaube i Hautes-Pyrénées er en af de mest tilgængelige alpine søer i Frankrig: en stolesvævebane fra Pont d'Espagne bringer dig halvvejs, og en let vandring gør resten. Vandet er smeltevandsblåt, omgivet af fyrretræer og gletsjerskrænter. Victor Hugo og George Sand kom her i 1800-tallet.
Vandfald 45 To floder mødes med et brag i et vandfald der overdøver alt — Gave de Gaube og Gave de Marcadau styrter ned over granitblokke og forenes ved en gammel stenbro. Pont d'Espagne ved Cauterets i Pyrenæerne ligger på 1.496 meters højde. Ovenfor venter Lac de Gaube, en bjergperle med udsigt til Vignemale — Pyrenæernes højeste franske top.
Stausee 46 En lille bjergperle omgivet af Pyrenæernes toppe. Landsbyen Lanuza blev oversvømmet men er genopbygget ved bredden. Om sommeren holdes der musikfestival ved vandet.
Bjergpas 47 Tour de France-bjergpas i 1.709 meters højde — her hvor Pyrenæernes drama begyndte i 1910, da ryttere for første gang kravlede op ad grusvejene og troede, arrangørerne ville slå dem ihjel. Gribber cirkler over pasvejen, og udsigten strækker sig over bølgende bjergrygge helt til Pic du Midi. Nedenfor forbinder vejen kurbyen Eaux-Bonnes med Argelès-Gazost, og hvert juli kæmper feltet stadig op ad de samme sving, som cykelsportens pionerer forbandede for over hundrede år siden.
Panorama 48 Europas længste bjergpanorama fra en by — 1.800 meter langs klippekanten med hele Pyrenæerkæden bredt ud foran dig som et postkort i naturlig størrelse. Lamartine kaldte det den smukkeste landudsigt i verden, ligesom Napoli har den smukkeste havudsigt. Henri IV blev født på slottet for enden af boulevarden i 1553, og funicularen fra 1908 binder over- og underby sammen med et enkelt klik.
Surfby 49 Europas surfhovedstad — bølger der ruller ind fra Atlanterhavet og bryder mod Grande Plage, mens art deco-facader lyser i solnedgangen bag dig. Napoleon III og kejserinde Eugénie gjorde Biarritz til kongelig badeby i 1854, og det overdådige Hôtel du Palais står stadig som monument over den æra. I 1957 red de første europæiske surfere en bølge her ved den baskiske kyst, og siden har Atlanterhavets kraft defineret byen — salt i luften, voks på brættet, og en kultur hvor havets rytme sætter takten.
Grotte 50 Heksenes grotte. En 120 meter lang naturlig tunnel hugget af en bæk igennem kalkstenen i Navarra. Loftet er 12 meter højt og dagslyset falder ind fra begge ender. Her mødtes kvinder i 1600-tallet til det inkvisitionen kaldte en sabbat. 80 blev anklaget. Nu er grotten et fredfyldt sted 400 meter fra Frankrig.
Tandhjulsbane 51 En tandhjulsbane fra 1924 kravler i trævogne 905 meter op ad La Rhune — baskernes hellige bjerg, hvor hekse angiveligt samledes til sabbat. Fra toppen ser du Atlanterhavet i den ene retning og Pyrenæerne i den anden, mens vilde pottok-ponyer græsser uforstyrret på kammen. Grænsen mellem Frankrig og Spanien løber tværs over toppen.
Europas højeste klit ved Arcachon, vinbyerne i Bordeaux, øerne ud for Charente — og til sidst Bretagnes klippekant: Quiberons vilde kyst, Pont-Aven, og Crozon-halvøen der stikker ud i havet som en balkon.
199 km uden stop mellem Biarritz og Dune du Pilat. Landes-skoven er fyrretræer i lige rækker i tre timer. Det er ikke grimt — det er bare ens.
Stop 52–72 · i den rækkefølge du kører forbi dem
Tandhjulsbane 52 En tandhjulsbane fra 1924 kravler i trævogne 905 meter op ad La Rhune — baskernes hellige bjerg, hvor hekse angiveligt samledes til sabbat. Fra toppen ser du Atlanterhavet i den ene retning og Pyrenæerne i den anden, mens vilde pottok-ponyer græsser uforstyrret på kammen. Grænsen mellem Frankrig og Spanien løber tværs over toppen.
Grotte 53 Heksenes grotte. En 120 meter lang naturlig tunnel hugget af en bæk igennem kalkstenen i Navarra. Loftet er 12 meter højt og dagslyset falder ind fra begge ender. Her mødtes kvinder i 1600-tallet til det inkvisitionen kaldte en sabbat. 80 blev anklaget. Nu er grotten et fredfyldt sted 400 meter fra Frankrig.
Surfby 54 Europas surfhovedstad — bølger der ruller ind fra Atlanterhavet og bryder mod Grande Plage, mens art deco-facader lyser i solnedgangen bag dig. Napoleon III og kejserinde Eugénie gjorde Biarritz til kongelig badeby i 1854, og det overdådige Hôtel du Palais står stadig som monument over den æra. I 1957 red de første europæiske surfere en bølge her ved den baskiske kyst, og siden har Atlanterhavets kraft defineret byen — salt i luften, voks på brættet, og en kultur hvor havets rytme sætter takten.
Sandklit 55 Europas højeste sandklit — 106 meter over Atlanterhavet, 2,7 km lang, 616 meter bred. Du kravler op af den blæsende sandside og finder et helt ocean på den ene side og en endeløs fyrreskov på den anden. Dune du Pilat ved Arcachon-bugten vokser stadig — 1-5 meter om året mod øst, og den sluger skoven.
Vinby 56 En middelalderby bygget over 2 km underjordiske gange og en monolitisk kirke hugget ud af kalkstenen i det 8. århundrede. Saint-Émilion i Bordelais er vin, sten og 2.000 års historie i hver eneste gade. UNESCO-verdensarv for landskabet — vinmarkerne starter ved bymuren og strækker sig til horisonten.
Havneby 57 To middelalderlige tårne vogter havneindløbet. Mellem dem kunne en jernkæde hejses op og lukke alt ude. Den ene hælder — bygget på ustabil grund, ligesom byen selv. La Rochelle var Frankrigs trodsige protestantiske fæstning. Richelieu belejrede den i 14 måneder. 14.000 mennesker døde. Kæden faldt. Byen faldt. Men havnen står der stadig.
Ø 58 Hvide huse med grønne eller sorte skodder, saltsumpe, cykelstier og Frankrigs smukkeste fyrtårn. Île de Ré er parisernes hemmelige ferieparadis — 30 km lang ø forbundet til La Rochelle med en elegant kurvet bro. Ars-en-Ré har en sort-og-hvid kirke der bruges som pejlemærke af søfolk. Fleur de sel høstes stadig i håndarbejde fra saltpannerne.
Katedralby 59 Sletten er flad hele vejen, og så stikker der et spir op af den, længe før du kan se byen under det. En ung mand kom hertil i 1608 for at være biskop, kaldte stedet det mest mudrede bispesæde i Frankrig, og brugte femten år på at komme videre. Han hed Armand Jean du Plessis. Senere kaldte alle ham kardinal Richelieu.
Middelalderlandsby 60 829 mennesker bor på en klippe i et sving af floden Mère, bag 1,3 kilometer bymur med omkring tredive tårne. Det højeste af dem hedder Mélusine efter en fe. Sagnet siger at hun byggede det på én nat med sten i sit forklæde. Sagnet siger også at hun var slange fra livet og ned om lørdagen, og det er der ingen der har kunnet bevise.
Temapark 61 Ingen rutsjebaner. Ingen mascots. Bare Frankrigs historie spillet ud i fuld skala — vikinger på et brændende langskib, gladiatorer i en romersk arena, musketterer i sværdkamp. 2.400 frivillige skuespillere. Verdens bedste temapark to år i træk.
Borgruin 62 Manden der ejede den her borg, red ved siden af Jeanne d'Arc ved Orléans i 1429 og blev marskal af Frankrig som 25-årig. Elleve år senere blev han dømt til døden i Nantes for kætteri og for mordet på over hundrede børn. Han hed Gilles de Rais. Folk begyndte at kalde borgen Barbe-Bleues borg, og navnet sad fast.
Italiensk by i Frankrig 63 Du er tyve minutter fra Nantes, og der står cypresser. Tegltage i varm terracotta, buede arkader, en villa på skrænten — og ovenover det hele en fransk middelalderborg i grå granit. Det ligner Toscana, det ligger i Vendée, og det er ikke en tilfældighed. Nogen besluttede det efter at byen var brændt ned.
Mekanisk kunst 64 En 12 meter høj mekanisk elefant der vandrer gennem de gamle skibsværfter i Nantes med 50 passagerer ombord. Den sprøjter vand fra snablen og blinker med øjnene. Les Machines de l'Île er Jules Verne møder Leonardo da Vinci — gigantiske mekaniske dyr inspireret af Nantes' berømteste forfatter og renæssancens opfindergeni.
Landsby 65 Kåret til Frankrigs smukkeste landsby i 2016 — og det er svært at argumentere imod. Rochefort-en-Terre i Bretagnes Morbihan er en klynge af granithuse og bindingsværk på en klipperyg over Arz-dalen, med blomsterkasser i hvert vindue og brosten under hver fod. En amerikansk maler ved navn Alfred Klots forelskede sig i stedet omkring 1900 og brugte sin formue på at restaurere det hele. 650 mennesker bor her. Resten af Frankrig kommer forbi for at se hvorfor.
Ø 66 Bretagnes største ø — vild atlanterhavskyst med klipper Monet malede 39 gange. Les Aiguilles de Port Coton er søjler af skifer der stikker op af skummet som en stenkatedral. Indersiden af øen er blid med strande, landsbyer og citadel af Vauban. 17 km lang, 5 km bred, og ingen motorveje. Bare hav, lyng og lys.
Sov vildt 67 Et ægte bretonsk fyrtårn fra 1913 på en halvø ud i Atlanterhavet ved Riantec. Soveværelset ligger i fyrmesterens gamle bolig med havudsigt fra alle vinduer og lyden af bølger mod klipperne hele natten. Tårnet er 19 meter højt, og fra lanterneplatformen ser du ud over Lorient-bugten og øen Groix i horisonten.
Kunstnerby 68 Paul Gauguin ankom til Pont-Aven i Bretagne i 1886 — tiltrukket af lyset, de 14 vandmøller langs floden Aven, og den billige kost og logi. Han grundlagde Pont-Aven-skolen og udviklede syntetismen her, den stil der førte ham videre til Tahiti og verdensberømmelsen. Byen med de 3.000 sjæle bærer stadig titlen \
Fiskerhavn 69 En sardineby over en sunken by. I 1800-tallet var Douarnenez Frankrigs førende sardinehavn — 900 både og fabrikker fulde af kvinder der pillede sild fra morgen til aften. Men det er historien under vandet folk husker: ude i bugten lå engang byen Ys, siger sagnet, druknet af en datters forræderi. Douarnenez skulle være vokset frem af det, der sank.
Kystklint 70 Frankrigs mest berømte 'jordens ende' — en knivskarp granit-pynt der stikker ud i Atlanterhavet med 70 meter lodret fald til bølgerne. Vinden er så stærk at du mærker den trykke mod brystet. Foran dig ligger Île de Sein og ingenting mere før Amerika. Grand Site de France. Bretagnes mest dramatiske kystlinje.
Stenby 71 En bretonsk by helt i granit — torvet, kirken, husene, fortovene, alt er hugget i den samme honningfarvede sten. Locronan i Finistère blev rig på sejldug til den franske flåde og har ikke ændret sig siden 1600-tallet. Roman Polanski filmede 'Tess' her i 1979. Hvert sjette år i juli drager hele byen i procession langs den hellige troménie-rute.
Halvø 72 En halvø der stikker ud i Atlanterhavet som en korsformet klo — med klipper, grotter, hemmelige strande og et hav der skifter fra turkis til stålgrå på en time. Presqu'île de Crozon i Finistère har Frankrigs vildeste kystlinje. Tas de Pois er klippesøjler der rager op af havet som tænder. Cap de la Chèvre ser Spanien på klare dage.
I skrev at I havde cykler og wingfoil med. Vi lagde vejen, og så kiggede vi efter. Det viste sig at ruten allerede rammer tre af de bedste fladvands-spots i Spanien og Frankrig — og kører hen over den mest berømte cykelstigning i verden.
Deltaet har 1.000 km cykelsti og -vej gennem rismarkerne. Den korte runde fra Tortosa til Deltebre er cirka 70 km og fuldstændig flad — forbi laguner, fugletårne og risbønder der stadig høster som deres bedstefædre. Det er den slags dag hvor cyklen er bedre end bilen.
Trabucador og Riumar er to af Spaniens mest kendte fladvands-spots. Trabucador er en sandtange mellem hav og bugt: bølger på den ene side, spejlblankt på den anden. Vinden står typisk på tværs.
I kører over den. Cyklister flyver til Frankrig for at komme op ad den. Fra Luz-Saint-Sauveur er det 19 kilometer med 7,4 % i snit, og den sidste kilometer er over 10. Tourmalet har været med i Tour de France 87 gange siden 1910 — ingen anden stigning er brugt oftere. Har I cyklerne med, er det her turens ene dag hvor I ikke skal spørge hvad I skal lave.
Ved lavvande blotlægges en lagune mellem sandbankerne, og vandet bliver fladt. La Hume ved Gujan og Les Arbousiers ved Arcachon er de to der nævnes først. Ved højvande bliver bassinet choppet — så tjek tidevandet, ikke bare vinden.
Bugten er delt: fladt vand på den ene side, den vilde kyst med dønninger på den anden. Man kan skifte side efter humør og vindretning på et kvarter. Der ligger skoler i Carnac og på selve halvøen.
Hele ben 3 følger Europas længste kystcykelrute — 1.300 km fra Roscoff til Hendaye, hvoraf 76 % er uden biler. I kører ved siden af den fra Baskerlandet til Bretagne, så cyklerne kan komme af hver eneste dag: klitter, fyrreskov, kanaler og strand.
I bad om to ting. Her er seks mere.
Det er dem her der gør turen til jeres i stedet for vores. Ingen af dem stod i ønsket — de ligger bare langs vejen, og vi kunne ikke lade være.
Nitten kilometer fra hvor I starter. Ægte valenciansk paella laves over orangetræsgrene i det fri — ikke på et komfur. Rismarkerne står i vand og spejler himlen.
Sov på bjerget, og vågn til drengekoret. Klosteret ligger i en klippeformation der ser ud som om nogen har savet den ud.
Fem kilometer fra vejen på ben 2. Camargue-hestene fødes mørke og bliver hvide. Man rider dem gennem lagunerne mellem flamingoerne.
Igartubeiti. Man holder glasset ud, nogen åbner tappen i det store fad, og strålen skal ramme i en bue. Det hedder txotx, og det er en hel aften.
Folkemusik og kædedans i en lade. Man behøver ikke kunne trinene — man holder i hånden på dem ved siden af og følger med.
Overvåg dejen natten igennem sammen med bageren, og spis brødet når det kommer ud. Der er ingen genvej og ingen maskine.
Brest til Danmark har vi ikke pyntet. Det er transport, og det sagde I selv.
Vi kunne have fundet på noget derop. Men I bad om det modsatte — og det er en af de bedste oplysninger vi kan få. Den fortæller os hvor vi ikke skal bruge krudt.
Vil I alligevel have noget med hjem ad, ligger der ruter i Bretagne, Normandiet og Nordtyskland. Sig til, så syr vi dem sammen.
★ Den her rute findes fordi nogen bad om den. Vi havde ikke skrevet strækningen — så vi byggede den. Vil du have din egen, tager det ét minut at fortælle om turen. Ønsk din strækning →