En fange gik over dæmningen til Kalø i 1518 og forlod den som en mand der ville flygte over isen til Tyskland. Fem år senere var han Sveriges konge. Sådan starter Djursland — landet folk kalder Danmarks næse, fordi det stikker længst ud i Kattegat af alle steder.
3 etaper · ca. 181 km · Rønde → Auning
En borgruin du går ud til over en 500 meter lang stendæmning. Istidsbakker på 137 meter med vilde Exmoor-ponyer der holder landskabet åbent. Kalkklinter der er 65 millioner år gamle. Jyllands østligste fyr, hvor solen rammer fastlandet først. Og en renæssanceherregård med vand på alle fire sider, som samme to familier ejede i 600 år.
Djursland bliver kaldt Danmarks næse. Kør den hele vejen ud, og du forstår hvorfor.
Kalø → Rønde → Agri Bavnehøj → Trehøje → Femmøller Strand → Ebeltoft · ca. 36 km
Sebastian Nils · CC BY-SA 3.0
Inden du kører
Det her er en inspirationsside — ikke en rejseguide med garanti. Vi viser dig steder vi synes er værd at køre efter, men vi kan ikke stå til ansvar for forhold langs ruten.
Det er dit ansvar at sætte dig ind i lokale regler for parkering, overnatning, færdsel og adgang. Veje ændrer sig. Parkeringspladser lukker. Bomme dukker op. Sæsonlukning sker. En vej der var fin i juni kan være ufremkommelig i november.
Tjek altid aktuelle forhold inden du kører — og brug din sunde fornuft undervejs. Vi har gjort vores bedste for at give dig gode pejlemærker. Resten er din tur.
En fange gik ud ad denne dæmning i 1519, forklædt som bonde, og fem år efter var han konge et andet sted. Bakkerne bagved er formet af is der smeltede for 15.000 år siden. Og for enden venter en by med Danmarks mindste rådhus og verdens længste bevarede træskib.
Du parkerer ved Nationalpark Mols Bjerges hovedkvarter på Molsvej ved Rønde og går til fode. Det er den eneste måde. En brostensbelagt dæmning strækker sig en halv kilometer ud gennem Kalø Vigs mudderflader — Danmarks længste bevarede middelaldervej — og for enden rejser en gotisk ruin sig som en rå silhuet mod vandet. Ved lavvande er vaden synlig på begge sider af dig. Det lugter af tang og saltvand, og en klyde skriger et sted ude over fladen.
Erik Menved lod Kalø opføre omkring 1313 efter et jysk bondeoprør — en borg bygget for at holde egne undersåtter nede, ikke en fjende ude. Kampestensmurene står stadig, spidsbuede og tunge, med Kalø Vig åbnende sig bagved dig mod Aarhus.
Ajepbah · CC BY-SA 3.0
Muren har stået siden 1313. Stenene er lagt uden mørtel — bare vægt mod vægt.
I 1518 sad en svensk adelsmand fanget herinde: Gustav Vasa, gidsel efter et fejlslaget forlig mellem Danmark og Sverige. Han flygtede fra Kalø i september 1519, forklædt som kvægdriver, og nåede over land til Lübeck. Fire år senere blev han udråbt til Sveriges konge — grundlæggeren af det moderne Sverige, med en flugtrute der startede lige der hvor du står nu.
En fange gik ud over denne dæmning i mørket. Han kom aldrig tilbage — han blev konge i stedet.
Dæmningen blev revet delvist ned i 1660 som straf efter Corfitz Ulfeldts landsforræderi, og stenene blev genbrugt i Charlottenborg i København. Det du går på i dag er en genopbygget udgave af den vej Gustav Vasa selv gik. Historien flytter sig ikke langt fra sit udgangspunkt, selv når den prøver.
De 15 km til bakkerne — Rønde og ind i Mols
Fra P-pladsen kører du gennem Rønde, en almindelig østjysk stationsby, og drejer sydpå. Vejen skifter karakter uden varsel — den bliver smallere, den begynder at bølge. Du er på vej ind i et landskab istiden efterlod for 15.000 år siden: runde bakker, dybe lavninger, ingen lige linjer noget sted. Det kaldes dødislandskab, og det findes ingen andre steder i Danmark i den her koncentration.
Vejene herinde har navne som Trehøjevej og Agrivej, ikke rutenumre. Kvæg og får græsser på overdrevet ved siden af asfalten, og i august blomstrer lyngen lilla så langt du kan se. Det lugter af enebær og varm jord. Vinden er anderledes herinde — mere åben, mindre læ end på Sjælland eller Fyn.
Old Dane · CC BY-SA 4.0Nils Jepsen · CC BY-SA 4.0
Dyrene der holder landskabet åbent er ikke almindeligt landbrugskvæg. Ved Molslaboratoriet — en feltstation under Naturhistorisk Museum Aarhus ved Strandkær — går Exmoor-ponyer og kvæg frit året rundt som en del af et rewilding-forsøg. De holder lyngen nede, spreder frø, laver huller i jorden hvor sjældne planter kan spire. Ingen fodrer dem. Ingen lukker dem ind om vinteren.
Molboerne, folket fra Mols, er hovedpersonerne i Danmarks ældste vittighedstradition — historier om bønder der bar en hyrde ind i marken på en dør, for at hans fødder ikke skulle trampe kornet ned mere end storken han skulle jage væk. Den ældste trykte samling er fra 1771. Ingen ved om molboerne nogensinde var dummere end andre. Men navnet blev hængende, og i dag er det et kærligt øgenavn, ikke en fornærmelse.
Vejen stiger mod Agri Bavnehøj — Mols Bjerges og Djurslands højeste punkt, 137 meter over havet. Der er intet udsigtstårn heroppe, kun en gravhøj fra bronzealderen og en pejlesten med pile der peger mod horisonten — Aarhus Domkirke er 21,8 km væk i den ene retning. Udsigten er rund: Kalø Vig, Begtrup Vig, Ebeltoft Vig, alle på én gang.
Et par kilometer længere mod syd ligger Trehøje — tre store bronzealderhøje der har givet navn til hele stedet, en af i alt 22 gravhøje i området. Fredet siden 1895. Herfra ser du hav mod tre sider samtidig — det er det mest besøgte udsigtspunkt på Mols, og alligevel er der sjældent mere end en håndfuld mennesker.
Mols Bjerge er markant kuperet — Nationalrute 5 (Østkystruten/Kattegatruten) passerer via Rønde og Ebeltoft, men de virkelig spektakulære småveje op til Agri Bavnehøj og Trehøje er lokale stier uden nummer. Det er seriøs cykling, ikke en søndagstur — konstante op og ned gennem dødislandskabet. Belønningen er udsigten ingen bil kan give dig, fordi du selv har svedt for den.
En feltbiolog fra Molslaboratoriet står med kikkert ved hegnet. En Exmoor-pony løfter hovedet, tygger videre, kigger ikke på hende. De har begge været her længe nok til at ingen af dem behøver at sige noget.
Femmøller — vejen ned til vandet
Fra Trehøje falder vejen ned mod Femmøller ved Ebeltoft Vig — Danmarks første planlagte feriehusområde, tegnet af arkitekt Egil Fischer. Bag stranden ligger lave klitter med lyng og ene, plantet netop for at skærme den mod hovedvejen. Den Italienske Sti går herfra ind i bakkerne, opkaldt fordi enebær og gyvel mod det blå hav mindede tidligere besøgende om Toscana.
Vandet ved Femmøller er lavt langt ud og bliver kun gradvist dybere — det gør det varmere end de fleste danske strande, men også lidt mere uklart. En far og en datter går ud til knæene med spande, leder efter krabber under stenene. Det er den slags strand hvor ingen har travlt.
Husk håndklædet. Femmøller Strand og resten af kysten ved Ebeltoft Vig er børnevenlig med lavt, roligt vand der dybner langsomt — perfekt hvis du vil svømme uden at fryse med det samme. Parkering findes flere steder langs kystvejen mellem Helgenæs og Ebeltoft.
Syd for Femmøller kan du dreje af mod Helgenæs — halvøen der hænger under Mols via den smalle tange Dragsmur. Det er en blindvej, du kører ud og vender om samme sted, men Ellemandsbjerget på 99 meter er Helgenæs' højeste punkt, og på en klar dag ser du Samsø, Hjelm og Fyns Hoved fra toppen. Vi kører den ikke i dag — men vejskiltet ved afkørslen er værd at lægge mærke til, for næste gang.
De sidste km — ind i Ebeltoft
Vejen følger Ebeltoft Vig sydøstpå, og brostensbelagte gader tager over fra asfalt idet du ruller ind i selve byen. Ebeltoft er Djurslands bankende hjerte — bindingsværkshuse fra 1500-1700-tallet i alle farver, klatreroser op ad murene, og et torv der ofte kåres som et af Danmarks smukkeste.
Olgierd Rudak · CC BY-SA 4.0
Det Gamle Rådhus, 1789. Et af Danmarks mindste — 50 kvadratmeter myndighed.
Det Gamle Rådhus på Torvet er bygget i 1789 af arkitekt Anders Kruuse fra Horsens — et miniaturepalads der fungerede som byretsbygning og i dag er museum. Det markedsføres lokalt som et af landets mindste rådhuse, og når du står foran det, tror du gerne på det.
Ned mod havnen, i museets have på Strandvejen, arbejder Glas — Museet for glaskunst med et levende glaspusteri. Om sommeren kan du stå og se glaskunstnerne trække smeltet glas ud af ovnen, dreje det, forme det, mens varmen fra ovnen stråler helt ud til dig. Museet rummer over 1.600 værker af mere end 700 kunstnere fra 52 lande — men det er selve håndværket, varmen og koncentrationen i glaspusterens ansigt, du husker bagefter.
Corradox · CC BY 4.0
Skudehavnen i Ebeltoft. Solen går ned over samme vand Gustav Vasa aldrig sejlede på — han gik.
I den anden ende af havnen ligger Fregatten Jylland i tørdok — 102 meter lang, søsat i 1860, verdens længste bevarede træ-krigsskib. Hun deltog i Slaget ved Helgoland i 1864 og overlevede. Bugseret til Ebeltoft i 1960, restaureret og genåbnet i 1994. Skroget rejser sig over kajen som en påmindelse om hvor stort et skib af træ egentlig kan blive.
Fregatten Jylland. 102 meter. Søsat 1860. Verdens længste bevarede træ-krigsskib. Deltog i Slaget ved Helgoland, 9. maj 1864.
Ebeltoft har brosten hele vejen ned til havnen. Sæt farten ned — det er ikke en vej man kører hurtigt på, og det skal den heller ikke være.
Pause før etape 2
Ebeltoft Havn
Offentlig parkering ved havnefronten i Ebeltoft, tæt på Fregatten Jylland. Restauranter og caféer inden for gangafstand. Spis frokost, gå en tur på molen, og når du er klar — scan QR'en til etape 2. Den følger kysten nordpå mod Jyllands østligste punkt.
56.1958, 10.6769 · Ebeltoft Havn
I morgen følger vejen kysten nordpå — forbi et 65 millioner år gammelt koralrev, til det punkt hvor solen rammer Jylland først.
Etape 2
Ebeltoft → Fornæs
Ebeltoft → Glatved → Sangstrup Klint → Grenaa → Fornæs Fyr · ca. 55 km
Old Dane · CC BY-SA 4.0
En kalkklint der er 65 millioner år ældre end vejen du kører på. Et havakvarium hvor du kan dykke med hajer. Og for enden af det hele: det punkt hvor Jylland stikker længst ud i Kattegat, og hvor morgensolen rammer fastlandet allerførst.
De første kilometer — ud af Ebeltoft, langs kysten
Du forlader Ebeltoft Havn og følger kysten nordpå. Der er ingen sammenhængende panoramavej herude — Djurslands østkyst er en dybvandet stenkyst, og vejen veksler mellem lokalveje tæt på vandet og stræk lidt længere inde i landet. Ved Boeslum og Dråby Strand passerer du et fint, hvidt sandstrøg hvor vandet hurtigt bliver dybt — badere med snorkel svømmer et stykke ude, hoveder som prikker i vandfladen.
Vejen er smal to spor, uden midterstribe de fleste steder, og den følger terrænet mere end den retter det ud. Til venstre glimter Kattegat mellem træerne. Til højre skifter marker og småskove. Det lugter af tang når du er tæt på vandet, af korn og støv når vejen bøjer ind i landet. En traktor med en fuld anhænger presser dig ned i tredje gear et par hundrede meter.
Vejen bøjer ind i landet forbi Rugård, en gammel hovedgård ved Nørresø omgivet af skov. Du ser kun taget og en allé mellem trækronerne, men det er nok til at fornemme at Djursland har flere herregårde end de fleste tror. Marker med korn og raps skifter med skovstykker. Luften lugter af jord og kløver.
Old Dane · CC BY-SA 4.0
Rugård. Skoven skjuler mere end den viser.
Glatved og Sangstrup Klint — kysten der er 65 millioner år gammel
Ved Glatved, mellem Ebeltoft og Grenaa, lugter luften anderledes — skarpere, mineralsk. Det gamle kalkværk her lukkede i første halvdel af 1900-tallet, men der udskibes stadig grus fra bakkerne, og store maskiner er en fast del af udsigten. Kysten er dybvandet med kraftig strøm. Det er lystfiskernes og dykkernes strand — ikke stedet til at lade børnene løbe frit i vandkanten.
Glatved har IKKE turkist badevand og bør ikke bades ubekymret — det er en dybvandet stenkyst med stærk strøm, godt for lystfiskeri og dykning, ikke for børn i vandkanten. Hvis du vil svømme et sikkert sted i dag, vent til Grenaa Strand længere fremme — bredt, lavvandet sand med Blå Flag.
Sebastian Nils · CC BY-SA 3.0Sebastian Nils · CC BY-SA 3.0
Nord for Glatved rejser Sangstrup og Karlby Klint sig 17 meter lodret op af Kattegat — hvid-grå bryozokalk med sorte flintbånd, og runde, kanonkugleformede rusthuller i klintvæggen. Under fødderne knaser stendynger fra det gamle brud. Kysten ligger oven på et koralrev fra havbunden for 65 millioner år siden — samme geologiske lag som Møns Klint på den anden side af landet. Efter storm ligger fossiler frit i grusset ved klintens fod.
Sebastian Nils · CC BY-SA 3.0Nico-dk / Nils Jepsen · CC BY-SA 3.0
Fiskere krydser ned til vandet ved det lille fiskerleje Hjembæk mellem klinterne — en snæver sti, gummistøvler, en spand. Det er ikke en tilrettelagt seværdighed. Det er en arbejdsplads der tilfældigvis også er smuk.
Du kører på asfalt fra 2020'erne henover et koralrev fra tiden før dinosaurerne uddøde. Klippen under dig er ældre end alt andet på ruten tilsammen.
Vejen fortsætter forbi Hoed og Homå — to små landsbyer inde i landet, et par gårde, en kirke, marker på begge sider. Det er den slags strækning der ikke fylder i nogen guidebog, men som binder de store stop sammen. Du kører gennem den i tavshed, og det er også en del af turen.
Terrænet flader gradvist ud jo længere nordpå du kommer. Mols Bjerges bakker er væk nu — her er landskabet bredt og åbent, med lange kig over marker helt til horisonten. En hare sætter i spring langs vejkanten og forsvinder ind i en kornmark uden at kigge sig tilbage.
National Cykelrute 5 — Østkystruten, også kaldet Kattegatruten — følger hele Djurslands østkyst forbi Ebeltoft og Grenaa. Terrænet er mere kuperet end vestkysten, med skov, klint og strand i skift. Park bilen ved Glatved og cykel de 6 km til Grenaa Strand langs kysten — asfalt det meste af vejen, med havet på den ene side hele turen.
Grenaa — strand, hajer og en gammel færgeby
Grenaa åbner sig med en bred, lys sandstrand syd for havnen — 6 kilometer lang, Blå Flag, lavt vand der dybner langsomt. Det er den mest badevenlige strand på hele ruten. Familier med spande og skovle, en løber langs vandkanten, en flok måger der skændes om noget skyllet i land.
Grenaa er den største by på ruten indtil videre — havnekraner, fiskehandlere, en duft af saltvand blandet med dieseldamp fra fiskerbådene. Efter to dage med små fiskerlejer og landsbyer føles det næsten stort at være her. Trafikken tætner lidt op omkring havnen, men det varer kun et par hundrede meter.
Old Dane · CC BY-SA 3.0
Grenaa Strand. Sandet er lyst, vandet lavt. Turens eneste rigtige badestrand.
Husk håndklædet — for alvor denne gang. Grenaa Strand er turens tryggeste badested: fint sand, lavt vand hele vejen ud, Blå Flag. I modsætning til Glatved kan du lade børnene løbe frit her.
Ved havnen ligger Kattegatcentret — et havakvarium der åbnede i 1993 med over 250 arter, kendt for det store hajbassin med panoramaruder. Oceanariet rummer 1,5 millioner liter vand med hajer, rokker og fisk fra Kattegat. Skoleklasser står med næsen mod glasset. Et barn banker forsigtigt på ruden, selvom skiltet siger man ikke må.
Grenaa har historisk været udskibningsby til Sverige — Halmstad og Varberg-ruten kørte i 66 år før den lukkede i april 2026. Det er stadig herfra postbåden og færgen sejler til Anholt, tre timer ud i Kattegat til Nordeuropas største indlandsørken.
En dreng står med panden mod hajbassinets glas i Kattegatcentret. En sandtigerhaj glider forbi, tæt nok til at han kan tælle gællerne. Han trækker vejret ind, holder den, og glemmer at trække den ud igen i de tre sekunder hajen er der.
De sidste 6 km — ud til Fornæs
Fra Grenaa Havn følger vejen kysten videre nordøst. Husene bliver sjældnere. Vejen smalner ind til to spor uden midterstribe, og til sidst ender den helt — en P-plads, en blomstereng, og et 27 meter højt granittårn der rejser sig alene mod himlen. Fornæs Fyr blev bygget i 1892 af samme bornholmske granit som Kalø-ruinen fra i går, med en flammehøjde på 32 meter over havet.
Villy Fink Isaksen · CC BY-SA 3.0
Fornæs Fyr. 27 meter granit. Bygget 1892. Stadig i drift.
Du står nu på det østligste punkt af det danske fastland — længere ud i Kattegat kommer du ikke uden båd. Om foråret og efteråret er odden et kendt knudepunkt for fugletræk, og lystfiskere arbejder de undersøiske sten ud for fyret. Vinden kommer fra alle retninger på én gang, for der er intet der bremser den.
Blomsterengen omkring tårnet summer af insekter om sommeren — det er den slags sted hvor man bliver stående længere end planlagt, bare for at lytte til vinden og se skibene i horisonten. En fiskekutter krydser langsomt forbi flere kilometer ude, det eneste bevægelige punkt i et ellers stillestående landskab.
Efter en østenstorm skyller rav op i tangbunkerne langs kysten her — bedst en til to dage efter stormen, ikke i selve brændingen. Gå langs stranden med solen i ryggen, kig efter noget der ligner en indfrosset honningklump mellem tangen. De fleste finder ingenting. Nogle finder nok til et smykke.
Fordi Fornæs er fastlandets østligste punkt, er det også her morgensolen rammer Jylland allerførst. Ingen andre steder på det danske fastland ser dagen starte tidligere. Det er ikke en attraktion med åbningstider eller skilte — det er bare geometri, og du kan stå og mærke den hvis du er der i det rigtige øjeblik.
Fornæs Fyr. 27 m granittårn, 32 m flammehøjde. Bygget 1892 af bornholmsk granit. Fastlands-Jyllands østligste punkt. Kendt fugletræk-lokalitet forår og efterår.
Pause før etape 3
P-plads ved Fornæs Fyr
Offentlig parkering ved fyret. Ingen faciliteter herude — sidste toilet og café er i Grenaa, 6 km tilbage. Gå en tur langs klipperne, kig efter fugle eller rav, og når du er klar til at fortsætte — scan QR'en til etape 3. Den fortsætter langs nordkysten.
56.4434, 10.9573 · Fornæs Fyr
I morgen følger vejen nordkysten videre — forbi klinter, et gammelt fiskerleje og en herregård med vand på alle fire sider.
Etape 3
Fornæs → Gammel Estrup
Fornæs → Gjerrild → Sostrup → Fjellerup → Stenvad → Kolind → Auning → Gammel Estrup · ca. 90 km
Ajepbah · CC BY-SA 3.0 de
Nordkysten har klinter dannet af istid, ikke koraller. Et slot der har været både renæssanceborg og cistercienserkloster. Og for enden af vejen: en herregård med vand på alle fire sider, som samme to familier ejede i 600 år.
De første 15 km — vestpå langs nordkysten mod Gjerrild
Du forlader Fornæs og følger nordkysten vestpå. Nationalrute 5 — Kattegatruten — passerer her på vej mod Bønnerup og videre til Udbyhøj, men du holder dig til lokalvejene tættere på vandet. Landskabet skifter igen: klinterne herude er ikke kalk som ved Sangstrup, men istidsaflejringer — lag af ler, sand og sten presset sammen af gletsjere for 15.000 år siden.
Gjerrild Klint rejser sig 20 meter over stranden i en næsten to kilometer lang bue. I 1986 fandt man en skat af 81 sølvstykker ved oldtidshøjen Brokhøj tæt på klinten — en påmindelse om at Djursland har været beboet og handlet i meget længere tid end de fleste turister regner med.
Sebastian Nils · CC BY-SA 3.0
Gjerrild Klint. Ikke kalk som Sangstrup — istidens egne lag af ler og sten.
Landsbyen Gjerrild selv har en 300 år gammel bøg — kaldet Svalebøgen — som stadig står som byens vartegn. Skoven omkring landsbyen er tæt og stille, med en anden slags lugt end kysten: muldjord, svamp, våd bark. En cyklist på Kattegatruten stopper for at tjekke sit kort ved vejkrydset. Han peger mod Bønnerup og fortsætter.
Vejen mellem Fornæs og Gjerrild veksler mellem skov og åbne marker med kort udsyn til Kattegat. Asfalten er smal, uden midterstribe det meste af vejen, og du deler den med traktorer lige så tit som med andre biler. Det er en stille strækning — ingen store attraktioner, bare landskab der folder sig ud i sit eget tempo.
Nordkysten er Blå Flag-territorium. Gjerrild Nordstrand er en af Østjyllands fineste badestrande — bred, hvid, lave klitter — og Fjellerup Strand længere vestpå er lige så børnevenlig. Husk håndklædet begge steder. Der er ingen mangel på badevand på denne etape.
Sostrup — et slot der har været både renæssanceborg og kloster
Tæt ved Gjerrild ligger Sostrup Slot — rød munkesten, en bro over den gamle voldgrav, og en historie der skifter retning flere gange. Hovedbygningen blev opført 1599-1606 af adelsmanden Jacob Seefeld, som døde midt i byggeriet. Hans enke Sophie Bille fortsatte, men opgav den fjerde fløj i 1606 — slottet står den dag i dag som et trefløjet fragment af en større plan.
Thomas Dahlstrøm Nielsen · CC BY-SA 4.0Villy Fink Isaksen · CC BY-SA 3.0
Fra 1612 ejede Scheel-familien Sostrup i 211 år. Men den mest overraskende epoke kom senere: fra 1961 til 2013 boede cistercienser-nonner på slottet — ti kvinder ankom i 1961 fra en tusind år gammel katolsk orden kendt for streng indelukkethed. I 1992 byggede de Maria Hjerte Kirke i klostergården. I 2013 forlod de sidste 26 nonner stedet for godt.
Et renæssanceslot. Et kloster i 52 år. I dag ejet af LEGO-familiens fjerde generation. Sostrup har aldrig kunnet nøjes med én historie.
De 25 km til Fjellerup og ind i landet mod Stenvad
Vejen fortsætter vestpå forbi Bønnerup — en havneby ved den store, lave Aalborg Bugt i Kattegat, med lystbåde og et par fiskekuttere der stadig lander om morgenen. Du er tilbage tæt på vandet igen efter Sostrups afstikker ind i landet.
Så Fjellerup Strand — et gammelt fiskerleje der stadig har sin atmosfære intakt. De små fiskerkuttere ligger ved stranden, og et gammelt fiskerhus fortæller om tiden hvor byen levede af havet, ikke af sommerhusgæster. Sandet er lyst og fint, og stranden er en af Djurslands mest børnevenlige.
René Paw Christensen · CC BY-SA 4.0
Fjellerup Kirke. Landsbyen bagved har levet af havet i generationer.
Vejen drejer ind i landet mod Stenvad. Luften skifter karakter en sidste gang på denne etape — fra salt til noget mere jordbundet og mineralsk. Johannes la Cour, manden bag Pindstrup Mosebrug, købte moserne her i november 1915 og anlagde en 5 km lang smalsporsbane i februar 1917 til at transportere tørv. Under de to verdenskrige producerede Stenvad op til 16.000 tons tørv om året med 275 ansatte i 1942 — en hel industri bygget på det man kunne grave op af jorden.
Beethoven9 · CC BY-SA 3.0
Stenvad. Smalsporsskinnerne ligger der stadig — 2 km bevaret af den oprindelige bane.
National Cykelrute 5 følger nordkysten fra Grenaa via Fornæs, Gjerrild og Bønnerup til Fjellerup og videre til Udbyhøj, hvor en kabelfærge krydser Randers Fjord. Terrænet er mildere end på Mols — mere kystflad, mere skov. Park bilen ved Fjellerup og cykel de sidste kilometer til Bønnerup og tilbage, en flad tur med havet på den ene side hele vejen.
De sidste 25 km — Kolindsund og ind til Gammel Estrup
Syd for Stenvad åbner landskabet sig til noget helt fladt og bredt: Kolindsund. Det du kører gennem var indtil 1870'erne Danmarks største ferskvandssø — 18 kilometer lang, 2.500 hektar vand. Velhavende investorer fra København så en mulighed i at gøre søbunden til landbrugsjord, og tørlægningen kørte fra 1872 til 1879. Det gik næsten galt undervejs — pumperne kunne ikke følge med, og eksperten Enrico Dalgas måtte kaldes ind for at redde projektet.
Old Dane · CC BY-SA 4.0
Kolindsund fra randbakkerne. Der var vand her for 150 år siden — nu er det Danmarks fladeste marker.
Du kører nu hen over det der engang var søbunden af Danmarks største sø. Muldlaget under vejen er op til 20 meter tykt.
Vejen er lige og fladt hele vejen gennem det inddæmmede land — et af de mest ligefremme stykker asfalt på hele ruten, efter to dage med sving og bakker. Elektriske pumpestationer holder stadig vandet væk den dag i dag; uden dem ville Kolindsund vende tilbage til en sø inden for få år. Marker strækker sig så langt du kan se, uden et eneste træ til at bryde horisonten.
Det er en underlig kørsel — bilen kører helt lige, ingen sving at rette op på, og alligevel føles det ikke kedeligt. Fladheden selv er pointen. Du har kørt over bakker, langs klinter og gennem skov i to dage, og pludselig er der ingenting mellem dig og horisonten. En landmand kører en traktor langs kanten af en mark, det eneste andet der bevæger sig i landskabet.
Ved Auning drejer du mod herregården. Landskabet er tilbage til almindeligt, kuperet landbrugsland med spredte gårde. Byen selv har 3.383 indbyggere og ligger som en naturlig sidste stopplads inden turens afslutning.
Og så — Gammel Estrup. En af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde, med dobbelt voldgrav og røde mure der rejser sig lige ud af vandet. Arkæologiske fund viser bebyggelse tilbage til 1340, men den egentlige stenborg blev grundlagt omkring 1490 af den jyske adelsmand Lave Eskesen Brock — bygget som vandborg med vand på alle fire sider, helt op til soklen.
Ajepbah · CC BY-SA 3.0 de
Gammel Estrup. Vand på alle fire sider — bygget for at holde nogen ude.
Brock-familien sad på gården i over 200 år. I 1625 overtog Skeel-familien — de blev boende i endnu 300 år. To familier, 600 år, én bro over vandet. Gården blev omdannet til herregårdsmuseum i 1930, og avlsbygningerne fra 1969 rummer i dag også Det Grønne Museum med Danmarks landbrugshistorie.
Gammel Estrup. Grundlagt ca. 1490 (Brock-familien). Renæssance-ombygget efter 1616. Skeel-familien 1625-1926. Herregårdsmuseum siden 1930. Dobbelt voldgrav.
Du parkerer, går over broen, og er med ét tilbage i 1500-tallet. Vandet i voldgraven ligger stille og spejler de røde mure. Ingen trafikstøj herude — bare vind og fugle og en flok krager der letter fra et af tårnene.
Broen over voldgraven knirker under dine skridt. Vandet spejler de røde mure, helt stille. Du har kørt gennem en søbund og et kloster og en klint der er ældre end alt andet for at ende her, hvor to familier boede i 600 år og bare ét vand skilte dem fra resten af verden.
Slut — du er ved Gammel Estrup
P-plads ved Gammel Estrup
Offentlig parkering ved herregården, Randersvej, Auning. Gå over broen, se voldgraven, mærk 600 års historie. Randers ligger 20 km vestpå, hvis du fortsætter videre — eller kør tilbage mod Aarhus for at lukke ringen om Djursland.
56.4382, 10.3440 · Gammel Estrup
En fange der blev konge. Ponyer der holder istidsbakker åbne. Nonner i et renæssanceslot. En sø der blev til mark. Djursland gemte alt det her i Danmarks næse, lige uden for Aarhus.
Scan med din telefons kamera
Peg telefonens kamera mod QR-koden. Google Maps åbner automatisk med hele ruten klar til at køre.
Vil du have det hele?
Med Pro får du dine egne billeder i bogen, alle inspirationsruter fra start til slut og alle landebøger.
