Bornholm — klippeøen rundt

De første kilometer — ud af Rønne, langs vestkysten

Du ruller fra færgen i Rønne og drejer nordpå. Det første du mærker er at asfalten er anderledes. Ikke dårligere — anderledes. Granitskærver i underlaget giver et lavt brummen under dækkene der ikke minder om noget i Jylland. Luften lugter af salt og fyrretræer på samme tid. Vinduet ned. Haslevej er to spor med midterlinje, og du er ude af Rønne inden du når at skifte til tredje gear.

Vejen krummer nordpå gennem Blykobbe Plantage — en sandflugtsplantage plantet på klitter, med fyr og birk og glimt af Østersøen mellem trækronerne på venstre side. Lyset flimrer grønt over kølerhjelmen. Du møder en cyklist med panniers, og bagefter ser du ingen i ti minutter. Det her er Bornholm: 589 kvadratkilometer med 39.000 mennesker. Det er færre end en mellemstor dansk forstad.

Elleve kilometer nord for Rønne ruller du ind i Hasle. Lille fiskeby. Flade granitkajer. En havn der lugter af diesel og røget sild. Og en røgeri med en åben skorsten der har ryget sild over elletræ i generationer. Hasle Røgeri er den sidste på øen der stadig bruger den gammeldags metode — åben skorsten, elletræsklodser, røgen stiger langsomt. Der er et røgerimuseum ved siden af. Ti minutter er nok. Lugten bliver hængende i tøjet resten af dagen.

A.Savin · FAL

Rønne Havn. Du starter her. Færgen fra Ystad tager 80 minutter.

Nord for Hasle skifter landskabet karakter uden varsel. Asfalten indsnævres. Markerne forsvinder. Pludselig kører du langs en kyst der ikke ligner noget du har set i Danmark — granitklipper der falder lodret ned i Østersøen, brune og rødlige, med lyng og skovfyr ovenfor og hvidt skum nedenfor. Det her er det eneste sted i Danmark med rigtige klipper. Grundfjeldet stikker igennem. 1,7 milliarder år gammelt. Ældre end de fleste bjerge i Europa.

To små fiskelejer — Helligpeder og Teglkås — ligger nede ved vandet med stejle nedkørsler fra hovedvejen. Husene klæber sig til klippen. Bådene er trukket op på granitflader. En mand sidder på kajen med en kaffekop og stirrer på vandet som om han har gjort det i fyrre år. Det er den slags steder der ikke har ændret sig i halvtreds år, fordi der ikke er nogen grund til at ændre noget.

De 10 km mellem Hasle og Hammershus — klipper og forladt granit

Vejen drejer ind fra kysten et stykke, forbi marker og spredte gårde, og rammer Jons Kapel — en kystklint der falder lodret 22 meter ned i havet. Trappen ned er stejl og af granit. Nede ved vandet er der huler i klippen, havskum, og en munk — ifølge sagnet — der engang prædikede fra den øverste afsats for fiskerne i bådene nedenfor. En kvinde med vandrestøvler og en labrador kommer op ad trappen, forpustet og glad. Parkeringen er en lille grusplads oppe ved vejen. Tyve minutter ned og op.

→ Jons Kapel

A.Savin · FAL

Jons Kapel. Væggen falder lodret. Nedenfor er der huler og skum.

Videre nordpå. Et par kilometer længere rammer du Vang — et fiskerleje med en stejl nedkørsel til havnen og en historie der handler om sten. Vang Granitbrud leverede granit til Københavns Rådhus, Christiansborg, Nationalmuseet og Storebæltsbroen. Bruddet lukkede i 1996. Nu ligger de enorme granitvægge og samler mos, og der er vandrestier langs kanten. Du kan se Hammershus fra bruddet — en silhuet oppe på klippen mod nord.

Vejen stiger. Du er oppe i Slotslyngen — et landskab der kun findes på Bornholm. Granitknolde stikker op af jorden som knoer. Birk, skovfyr og eg vokser imellem dem, og i august er bunden lilla af lyng. Sprækkedale, små søer, lave ener. Det lugter af varm granit og harpiks. Vejen snor sig. Du kører i anden gear. Det er præcis rigtigt.

→ Hammeren

Hammershus — tusind år på en klippetop

Vejen åbner sig. Du ser det før du er der — en silhuet af brudte mure og hule tårne mod himlen, 74 meter over Østersøen. Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Bygget omkring 1260, revet ned over fire århundreder af vind, fjender og lokale bønder der hentede byggematerialer. Alligevel står den. Murene er tykke. Klippen under den er ældre end ruinen selv — 1,7 milliarder år.

Fra parkeringspladsen er der 600 meter at gå op til ruinen. Stien er bred og jævn. Oppe ved murene kan du se nordpå til Hammerknuden — en halvø af næsten ren granit — og på klare dage kan du ane Skånes kyst mod øst. Over 300 plantearter vokser i og omkring ruinen. Mere end ti procent af alle danske arter.

Hubertus · CC BY-SA 3.0

Hammershus fra syd. Klipperne foran, borgen bagved, havet bagved det igen.

Hubertus · CC BY-SA 3.0

Knirk Saxo · CC BY-SA 3.0

Der er altid nogen ved Hammershus. Turister, skoleklasser, folk med hunde. Men det er et af de sjældne steder hvor hundrede mennesker ikke ødelægger stemningen — ruinen er for stor og klippen for bred til at det føles trængt. En mand sidder på muren med ryggen mod havet og tegner noget i en skitseblok. En dreng balancerer på en stenmur med armene ud til siderne. Du kan stå der en time og ikke blive færdig med at kigge.

→ Hammershus

De 12 km over Hammeren og ned mod Allinge

Du kører nordpå fra Hammershus over Hammerknuden — Bornholms nordspids. Det er en halvø af næsten ren granit med minimal jorddækning. Hammerfyr fra 1895 står heroppe, og de forladte stenbrud ligger som store grå ar i landskabet. Udsigten er rund — vand i alle retninger undtagen syd. En fisker sidder i læ bag fyret med en termokande og en transistorradio.

Vejen snor sig ned mod Sandvig og Allinge i sving der kræver første gear nogle steder. Det er den slags bakker du kun finder her — bratte, korte, med udsigt mellem husene. Allinge har en lille fiskerihavn med orangefarvede klippeformationer langs vandet. Nordbornholms Røgeri her blev grundlagt i 1898. Du sidder ved borde der næsten hænger over klippen og spiser røget makrel mens fiskerbådene gynger nedenfor.

→ Allinge

Jens Bludau · CC BY-SA 3.0

Alphalphi · public domain

Fra Allinge følger kystvejen østpå mod Tejn og Sandkås. Landskabet er blødere nu — løvskov, marker, glimt af hav. Lyden af bølger der bryder mod klipperne blander sig med fuglekvidder fra skovbrynet. Cykelrute N10 — Bornholm Rundt — følger dig hele vejen. Den er 105 kilometer lang og cirkulerer hele øen. Skiltene er grønne i stedet for de normale blå.

De sidste 15 km — Helligdomsklipperne og ned i Gudhjem

Syd for Tejn rammer du Helligdomsklipperne — Bornholms mest dramatiske kystlinje. Lodrette granitvægge der styrter 22 meter ned i Østersøen. Huler i klippen. Trapper ned til vandet. I middelalderen stod der et kapel heroppe med helligt kildevæld — folk kom for helbredelse. Vandet er der stadig. Det lugter af tang og våd granit, og lyden af bølger mod sten fylder hele kløften.

A.Savin · FAL

Helligdomsklipperne. Granitten er ældgammel. Vandet er iskold. Lyden af bølger mod sten.

Bornholms Kunstmuseum ligger lige ved klipperne — hvidt, modernistisk, med panoramavinduer mod havet. Parkeringen her giver adgang til stisystemet ned til klipperne. Tredive minutter ned og op. Stierne er trapper og jord, ikke asfalt.

→ Helligdomsklipperne

Et par kilometer syd for klipperne rammer du Døndalen — en sprækkedal med Danmarks højeste vandfald. 20 meter frit fald, bag bregner og ramsløg. Det er ikke Niagara. Det er bedre — det er hemmeligt, vildt og helt dit eget. Parkering ved hovedvejen, sti ned i dalen. I maj dufter hele dalen af ramsløg — en lugt så stærk at du smager den.

→ Døndalen Vandfald

→ Gudhjem

Og så — Gudhjem. Danmarks eneste bjergby. Du kører ind fra oven, og pludselig falder gaden brat ned mod havnen. Hovedgaden har en gennemsnitlig hældning på 10 procent — 38 meter over 400 meter. Husene er gule, røde, blå. De klatrer op ad klippen i lag. Fiskerbåde i havnen. Røg fra skorstene. Lugten af røget sild blander sig med salt og tang.

ThomasLendt · CC BY-SA 4.0

Gudhjem. Husene klatrer opad. Gaden klatrer nedad. Havet ligger stille.

Gudhjem Røgeri ved havnen er det mest autentiske sted for "Sol over Gudhjem" — røget sild med rå æggeblomme, purløg og radiser ovenpå rugbrød. Det første røgeri her åbnede i 1866. Det var skotske soldater på Christiansø der bragte rygeteknikken til Bornholm i 1800-tallet. Derfra spredte den sig til hele øen.

A.Savin · FAL

Røgeriet. Elletræsrøgen siver ud af bygningen. Lugten hænger over hele havnen.

Nede ved havnen blinker Baltic Sea Glass — et glaskunststudie grundlagt i 1981. Mundblæst glas inspireret af Bornholms natur. Kadeau — øens Michelin-restaurant — bruger deres glas. Du kan stå og se glasblæserne arbejde gennem vinduet. Det er det smukkeste håndværk du har set hele dagen, og du har set en del.

De første kilometer — ud af Gudhjem, ind i landet

Du forlader Gudhjem op ad bakken — samme vej du kom ned. Men i stedet for at dreje nordpå mod Tejn, tager du sydvest ind i landet. Landskabet skifter inden for to kilometer. Klippekysten forsvinder. Havet forsvinder. Du er i blødt, bakket landbrugsland med stengærder langs vejene og spredte gårde med røde tage. Det er som at komme til et helt andet land.

Vejen er smal — to spor uden midterstribe — og den bugter sig mellem levende hegn af pil og hassel. Der er en lugt af gødning og våd jord og noget sødt og grønt som du ikke kan sætte navn på. En traktor kommer imod dig, og I hilser hinanden med et nik der ikke ville give mening i København.

Fem kilometer sydvest for Gudhjem — midt ude i ingenting — står Østerlars Rundkirke. Du ser den ikke fra vejen. Du drejer fra ved et brunt skilt, og pludselig er den der: hvid, rund, tung, med et kegleformet tag og mure der er over en meter tykke. Den blev bygget i 1100-tallet som kirke og tilflugtsborg i ét. Venderne — slaviske sørøvere fra syd — angreb Bornholm regelmæssigt. Bønderne havde brug for noget de kunne gemme sig i. Så de byggede kirker der kunne tåle belejring.

Unukorno · CC BY-SA 4.0

Østerlars. Rund, hvid, tung. Bygget som kirke og fæstning i ét.

→ Østerlars Rundkirke

Indenfor er der en markant centralsøjle, gallerier, og romanske kalkmalerier med bibelske scener — velbevarede, dæmpede farver, næsten tusind år gamle. Du kan gå rundt i fem minutter eller stå og stirre i tyve. 120.000 mennesker besøger den hvert år. Alligevel føles den stille. Murene dæmper alt.

Syd for rundkirken åbner landskabet sig igen. Markerne er bredere, bakkerne lavere, og du kan se langt. Der er ikke meget trafik. En kvinde cykler forbi med en kurv på styret. En kat sidder på en gårdsplads og betragter dig med den distance der kendetegner katte på øer.

De 15 km ind i Almindingen — skoven med bisoner

Vejen fører sydvest og rammer Almindingen — Danmarks femtestørste skov, 6.000 hektar løv og nål. Det du ikke kan se: hele denne skov blev plantet fra næsten ingenting. I slutningen af 1700-tallet var Bornholm næsten helt afskovet. Skovfoged Hans Rømer begyndte genplantningen i 1822. De enorme stengærder du passerer langs skovens kant — mandshøje, af granitsten stablet uden mørtel — blev bygget for at holde hjorte ude fra de nye træer. De står stadig.

A.Savin · FAL

Almindingen. Skoven er 200 år gammel og ser ud som om den altid har været her.

Du kører ad Christian X's Vej ind i skoven. Bøg og eg blander sig med fyr. Lyset filtreres grønt og gult ned gennem trækronerne. Lugten af muldbund og svamp. Fuglene synger på en måde der er anderledes end i en jysk plantage — mere kompleks, mere lag. Vejen er smal og kurvet, og du møder ingen.

Midt i skoven — bag en bred kvægrrist i vejen — gemmer sig noget der ikke burde være der: europæiske bisoner. Ti dyr i en indhegning på 200 hektar ved Svinemosen. De blev udsat i juni 2012. Det er skovdyr — i modsætning til den amerikanske bison der lever på prærien. De kan veje op til et ton. Du ser dem måske. Du ser dem måske ikke. Sightings er ikke garanteret, men der er en vandrerute — Bisonstien, 12 km — der fører igennem folden og den urørte skov omkring den.

ThomasLendt · CC BY-SA 4.0

A.Savin · FAL

→ Almindingen & Bisonskoven

Bornholms højeste punkt — Rytterknægten, 162 meter — ligger inde i Almindingen. Det er Danmarks tredjehøjeste punkt. Der er et udkigstårn. Udsigten er trækroner i alle retninger. Det er ikke spektakulært. Det er stille. Det er nok.

Ekkodalen — sprækken der går tværs gennem øen

Syd i Almindingen åbner jorden sig i en lang, smal revne: Ekkodalen. Det er Danmarks længste sprækkedal — den strækker sig 15 kilometer fra Vallensgård Mose tværs gennem øen til Saltuna på nordøstkysten. Det stykke du kan gå — det der hedder Ekkodalen — er ca. 2 kilometer med lodrette klippesider der rejser sig på begge sider.

Unukorno · CC BY 4.0

Ekkodalen. Klippevæggene skaber et ekko der varer i sekunder.

Ved H.C. Ørsteds Kilde — tyve meter til venstre fra indgangen — kan du teste ekkoet. Råb. Vent. Lyden kommer tilbage efter tre-fire sekunder, klar og ren, kastet mellem klippevæggene. Det er ikke en turistfælde — det er fysik. Klippernes vinkel og afstand skaber en akustisk korridor der forstærker og gentager lyden. Børn elsker det. Voksne glemmer sig selv et øjeblik.

→ Ekkodalen

Stien gennem dalen er jord og trærødder, med bænke undervejs og bregner langs siderne. Tredive minutter for den fulde tur. Parkering ved Ekkodalsvejen 6.

Unukorno · CC BY 4.0

Bunden af dalen. Vand siver ned ad klipperne. Stilhed der varer.

De 20 km ud af skoven — mod kysten og Svaneke

Ud af Almindingen mod øst. Skoven åbner sig, og du er i landbrugsland igen — marker, spredte gårde, lave stengærder. Vejen krummer mod kysten, og pludselig er havet der igen. Du rammer Listed — et fiskerleje med 240 indbyggere og en havn der har eksisteret siden middelalderen. Ærkebiskoppen af Lund oprettede seks sildefiskerboder her i 1379. I dag er det lystbåde i stedet for sildekuttere, men bindingsværkshusene fra 1800-tallet står stadig på kryds og tværs ned mod vandet. En gammel mand sætter en krog. Lugten af tang og motorolie.

Mellem Listed og Svaneke ligger Randkløve Skår — en granitsprække dannet under istiden, 50 meter dyb ind i klippen og op til 16 meter høj. Smal nok til at du kan røre begge sider med udstrakte arme. Kulden stiger op fra bunden, selv på en varm sommerdag. Vildkirsebær og enebær vokser langs kanten. Parkering ved Randkløvevej 26, 500 meter at gå. Sprækken har været fredet siden 1905.

Du kører sydpå langs kysten. Vinden kommer fra øst nu, og du kan lugte tang og salt på en anden måde end på vestkysten. Klippekysten her er lavere end i nord — ikke lodrette vægge, men næs og skær og vige der bryder kystlinjen op. Hele strækningen fra Svaneke og nordpå er fredet. Gårdene har halvtømmer og hvide gavle. En mand maler en dør rød. En kat sover i et vindue.

ThomasLendt · CC BY-SA 4.0

Svaneke. Danmarks østligste by. Under 1.200 mennesker og hundredvis af kunstnere.

→ Svaneke

Og så — Svaneke. Danmarks østligste by. Under 1.200 fastboende. Kåret som landets smukkeste købstad. Arkitekturen er 1500-1600-tal — halvtømmer, sandsten, svungne gavle, røde tage. Klippekysten løber lige igennem byen med bugter og havudsigt. Hver anden butik sælger keramik, glas eller smykker. Bornholm blev udnævnt til Europas første World Craft Region i 2017. Du kan se hvorfor.

Socket0 · CC0

Hubertus · CC BY-SA 3.0

Svaneke Røgeri ligger nede ved havnen. Svaneke Bryghus brygger lokalt øl to gader oppe. Mellem dem er der en glasbutik, en keramiker, en sølvsmed og en mand der sælger honning fra sine egne bier. Det er en hel by der lever af at lave ting med hænderne. Det er der næsten ingen steder der gør i 2026.

→ Bornholms Kyststi — 120 km rundt om hele øen

→ Ertholmene (Christiansø) — postbåd fra Gudhjem, 18 km ud i Østersøen

De første 10 km — kystvejen ned mod Nexø

Du kører sydpå ud af Svaneke langs kysten. Vejen er to spor med midterlinje, og på venstre side falder granitklipper ned mod vandet. Det er den slags kørsel hvor du sænker farten fordi du vil se — ikke fordi vejen kræver det. Lyset om morgenen rammer klipperne skråt fra øst og gør dem orange.

Halvvejs nede rammer du Aarsdale — et fiskerleje så lille at du næsten kører igennem det uden at opdage det. Men Aarsdale Røgeri & Bistro er værd at stoppe for. Det er ikke bare røget sild — det er koldrøget andebryst, østers fra Østersøen, og sæsonens grøntsager fra lokale gårde. En dame i forklæde vender fisk over røgen. Lugten af elletræ og salt.

Ti kilometer syd for Svaneke ligger Nexø — Bornholms næststørste by og øens største fiskerihavn. 3.657 indbyggere. Havnen har haft skibe siden 1660, men den egentlige havn blev bygget i 1860. Fiskerbåde, lystbåde, et skibsværft der stadig er i drift. Al slags Østersøfisk landes her — fra brisling til vild laks. Du kan stå på kajen og se fangsten komme ind. Lugten er diesel, salt og fisk.

→ Nexø

Hubertus · CC BY-SA 3.0

Nexø. Havnen lugter af diesel og fisk. Fangsten kommer ind om morgenen.

Syd for Nexø passerer du Snogebæk — et fiskerleje med antikviteter, en glasfabrik og endnu et røgeri. Snogebæk Røgeri er det familievenlige valg — der er legeplads ved siden af røgeriet. To generationer af en familie sidder ved samme bord. Bedstemoren ryger. Barnebarnet spiser is.

Hubertus · CC BY-SA 3.0

Snogebæk. Røgeriet er familiens. Legepladsen er børnenes. Røgen er alles.

De 12 km mod syd — ned til Dueodde og det hvide sand

Syd for Nexø passerer du Snogebæk og Balka — en bred strand med fint hvidt sand og lavt vand, populær for familier. Landskabet er allerede begyndt at skifte: granitten trækker sig tilbage, sandet tager over. En mand går barfodet langs vandkanten med en hund og en kaffekop. Vandet er så klart at du kan se bunden ti meter ude. Det er Østersøen, ikke Vesterhavet — bølgerne er lavere, sandet er finere, strømmen er mildere.

Vejen drejer sydpå mod Dueodde. Landskabet ændrer sig for tredje gang på denne tur. Granitten er væk. Klipperne er væk. Nu er det sand og fyrreplantage. Vejen er flad og lige, og på begge sider står nåletræer tæt — skovfyr og sitka, plantet for at binde klitterne. Du kører gennem en tunnel af grønt. Lugten af harpiks blander sig med den salte luft der siver ind fra kysten. Sand fyger over asfalten i tynde striber. Du hører det hvisle under dækkene.

→ Dueodde Strand

Og så er du der. Dueodde. Bornholms sydspids. En 12 kilometer lang ubrudt sandstrand fra Boderne i vest til Balka i øst. Sandet er berømt — det er så fint at det er blevet brugt i timeglas. Hvidt. Blødt. Næsten som mel. Du parkerer ved Fyrvejen og går ad en trærampe — over 500 meter — gennem klitterne til stranden. Klitgræsset rasler i vinden. Sand fyger over rampens planker.

A.Savin · FAL

Dueodde. Sandet er hvidt som sukker. Rampen gennem klitterne er 500 meter lang.

Når du står på stranden, er der intet foran dig undtagen vand. Polens kyst er derude et sted, 200 kilometer mod syd. Bølgerne er lavere og mere regelmæssige end på vestkysten — Østersøen er mildere end Vesterhavet. Vandet er klart. Sandbankerne strækker sig langt ud. En dreng bygger et sandslot. En kvinde læser en bog i en strandstol. En hund løber langs vandkanten med ørerne fladtrykt af vind.

Dueodde Fyr står inde i klitplantagen — 47 meter højt, bygget i 1962. 197 trappetrin til toppen. Oppe fra tårnet kan du se begge kyster — stranden mod syd og skoven mod nord. Det er Bornholms nyeste fyrtårn, men udsigten er tidløs.

→ Dueodde Fyr

Unukorno · CC BY 4.0

AleWi · CC BY-SA 4.0

→ Bornholms Kyststi

De 15 km mod nord — gennem Pedersker og Bodilsker til Aakirkeby

Du drejer nordpå, væk fra havet. Klitterne forsvinder. Fyrreplantagen åbner sig til landbrugsland — marker med hvede og raps, spredte gårde med granitfundamenter og røde tage. I maj er rapsmarkerne så gule at du tror de er photoshoppet. Bornholms bosætningsmønster er anderledes end resten af Danmark: mange enkeltstående gårde, meget få samlede landsbyer. Folk bor for sig selv herude. Det har de altid gjort.

Vejen er smal og kurvet, med stengærder langs siderne og udsigt til bakker i alle retninger. Fem kilometer nord for Dueodde passerer du Pedersker — en lille landsby med Bornholms ældste kirke, viet til Sankt Peter, fra ca. 1100. Hvide mure bag grønne marker. Ved siden af kirken stikker Kirkemøllen op — en hollandsk vejrmølle fra 1861, 16 meter høj, museumsfredet siden den stoppede med at male i 1979. Du ser den over markerne længe før du når landsbyen.

Øst for Pedersker ligger Rispebjerg — et jernaldervoldanlæg fra ca. 2900 f.Kr. med udgravninger og udsigtspunkt. Fem tusind år gammelt. Ældre end pyramiderne. Det er en omvej på to kilometer ad en grusvej, og der er ingen andre mennesker. Bare dig og en bronzealderhøj og vinden.

Videre nordpå. En dreng cykler med en fiskestang over skulderen. En mand reparerer et tag. Du passerer Bodilsker Kirke — romansk, fra 1100-tallet, hvide mure og et fritliggende klokketårn. Det er IKKE en rundkirke — en fejl mange begår. Inde hænger en lysekrone fra 1594 og et timeglas over prædikestolen fra 1690. Det er den slags kirke du kører forbi i femte gear og derefter vender om for, fordi du så noget i øjenkrogen.

Fem kilometer længere nord rammer du Lehnsgaard ved Aakirkeby — en gård der koldpresser rapsolie fra egne marker og sælger den i hele Danmark og nu Sydkorea. De laver også sennep — fra lakrids til ramsløg. Det er Bornholm i én bygning: en landmand der laver noget med hænderne og sender det ud i verden.

Og så — Aakirkeby. Bornholms eneste historiske købstad i indlandet. Centralt placeret, rolig atmosfære, Aa Kirke fra ca. 1150 — Bornholms ældste kirke. Det er ikke en rundkirke. Det er en stor, firkantet granitkirke med et massivt tårn der dominerer den lille by. Inde i kirken hænger et trækrucifiks fra 1200-tallet og en døbefont af gotlandsk sandsten.

→ Aa Kirke

Jens Cederskjold · CC BY 3.0

Aa Kirke. Bygget ca. 1150. Tårnet kan ses fra alle retninger i byen.

De sidste 15 km — Nylars Rundkirke og hjem til Rønne

Vejen mod vest fører gennem bakket landbrugsjord — marker der skifter farve med årstiderne. Raps kanariegul i maj. Korn gyldenbrunt i august. Stubbe og sort jord i november. Otte kilometer sydøst for Rønne ligger den sidste rundkirke: Nylars.

→ Nylars Rundkirke

Nylars Rundkirke er den bedst bevarede af de fire. Bygget ca. 1150. Murene er over en meter tykke, tre etager, med en centralsøjle af gotlandsk kalksten der bærer det kegleformede egetræstag. Kalkmalerierne er fra 1200-tallet — de ældste på Bornholm. En runesten fra 1050 er muret ind i kirkegårdsmuren. En døbefont fra 1150 af grå poleret kalksten fra Gotland. Alt dette er gratis at se. Du behøver ikke betale for at stå i et rum der er 875 år gammelt.

Socket0 · CC0

Nylars. Den bedst bevarede rundkirke. Kalkmalerier fra 1200-tallet. Fri adgang.

Socket0 · CC0

Socket0 · CC0

Fra Nylars er der 8 kilometer til Rønne. Vejen falder langsomt. Havet dukker op igen mellem husene. Du kører ind i Rønne fra sydøst, forbi Hjorths Fabrik — et arbejdende keramikmuseum der har produceret bornholmsk keramik i generationer. Bornholms ler og Bornholms traditioner og Bornholms kunstnere. Det er en ø der laver ting.

Og så er du ved havnen igen. Hvor du startede. 170 kilometer rundtur. Tre dage. Fire rundkirker. Seks røgerier. En borg fra 1260. Bisoner i en skov. En strand med sand der kan bruges i timeglas. Og granit under det hele — 1,7 milliarder år gammelt, det ældste landskab i Danmark.

→ Hammershus — den borg du så på dag 1

Mstyslav Chernov · CC BY-SA 3.0

Rønne havn igen. Du er tilbage hvor du startede. Færgen til Ystad tager 80 minutter.