Fire hvide mænd. Ni meter høje. Siddende på kanten af Danmark og stirrende ud over Nordsøen. Mennesket ved Havet i Esbjerg er Svend Wiig Hansens bud på hvad vestkysten gør ved et menneske — og det er umuligt ikke at stoppe op.
Four white men. Nine metres tall. Sitting on the edge of Denmark staring out over the North Sea. Man Meets the Sea in Esbjerg is Svend Wiig Hansen's take on what the west coast does to a person — and it is impossible not to stop.Drive to Sædding Beach west of Esbjerg in West Jutland, Denmark. The sculptures stand on the shore — four seated figures in white concrete, side by side, faces turned to the sea. 9 metres tall. Visible from ships 10 km out. Svend Wiig Hansen made them for the Esbjerg Municipality's centenary in 1995. They were placed on 28 October — naturally in the wind.Walk down to the sculptures. Stand at the base of one and look up. You feel small — that is the point. The four men sit with their backs to the town and their faces to the sea. Exactly as the people of Esbjerg always have. Fishermen, sailors, dockworkers. The entire town's history points at the water. Hansen captured it in four figures and nine metres of white concrete. The most beautiful moment is the light — at sunset they turn orange. In the morning they are white as chalk.
Vier weiße Männer. Neun Meter hoch. Am Rand Dänemarks sitzend und auf die Nordsee starrend. Mennesket ved Havet in Esbjerg ist Svend Wiig Hansens Deutung dessen, was die Westküste mit einem Menschen macht — und es ist unmöglich, nicht stehen zu bleiben.Fahr zum Sædding Strand westlich von Esbjerg in Westjütland, Dänemark. Die Skulpturen stehen am Ufer — vier sitzende Figuren aus weißem Beton, Seite an Seite, Gesichter zum Meer gewandt. 9 Meter hoch. Von Schiffen 10 km draußen sichtbar. Svend Wiig Hansen schuf sie zum 100-jährigen Jubiläum der Gemeinde Esbjerg 1995. Aufgestellt am 28. Oktober — natürlich im Wind.Geh hinunter zu den Skulpturen. Stell dich an den Fuß einer und schau hoch. Du fühlst dich klein — das ist Absicht. Die vier Männer sitzen mit dem Rücken zur Stadt und dem Gesicht zum Meer. Genau wie die Esbjerger es immer getan haben. Fischer, Seeleute, Hafenarbeiter. Die gesamte Stadtgeschichte zeigt aufs Wasser. Hansen fing es in vier Figuren und neun Metern weißem Beton ein. Am schönsten ist das Licht — bei Sonnenuntergang werden sie orange. Am Morgen sind sie weiß wie Kreide.
Quatre hommes blancs. Neuf mètres de haut. Assis au bord du Danemark, fixant la mer du Nord. Mennesket ved Havet à Esbjerg est la vision de Svend Wiig Hansen sur ce que la côte ouest fait à un être humain — et il est impossible de ne pas s'arrêter.Roule jusqu'à la plage de Sædding à l'ouest d'Esbjerg dans le Jutland occidental, au Danemark. Les sculptures se dressent sur le rivage — quatre figures assises en béton blanc, côte à côte, le visage tourné vers la mer. 9 mètres de haut. Visibles depuis des navires à 10 km. Svend Wiig Hansen les a créées pour le centenaire de la commune d'Esbjerg en 1995. Installées le 28 octobre — évidemment dans le vent.Descends vers les sculptures. Place-toi au pied de l'une d'elles et lève les yeux. Tu te sens petit — c'est le but. Les quatre hommes sont assis dos à la ville, face à la mer. Exactement comme les habitants d'Esbjerg l'ont toujours fait. Pêcheurs, marins, dockers. Toute l'histoire de la ville pointe vers l'eau. Hansen l'a captée en quatre figures et neuf mètres de béton blanc. Le plus beau moment, c'est la lumière — au coucher du soleil ils virent à l'orange. Le matin ils sont blancs comme la craie.
Skulpturerne
Kør til Sædding Strand vest for Esbjerg i Vestjylland, Danmark. Skulpturerne står på strandkanten — fire siddende figurer i hvid beton, side om side, ansigterne vendt mod havet. 9 meter høje. Synlige fra skibe 10 km ude. Svend Wiig Hansen lavede dem til Esbjerg Kommunes 100-års jubilæum i 1995. De blev opstillet 28. oktober — selvfølgelig i blæst.
Ni meter hvid beton. Og de kigger alle den samme vej.
Oplevelsen
Gå ned til skulpturerne. Stil dig ved foden af én og kig op. Du føler dig lille — og det er meningen. De fire mænd sidder med ryggen til byen og ansigtet mod havet. Præcis som esbjergenserne altid har gjort. Fiskere, sømænd, havnearbejdere. Hele byens historie er rettet mod vandet. Hansen fangede det i fire figurer og ni meter hvid beton. Det smukkeste er lyset — om aftenen farves de orange af solnedgangen. Om morgenen er de hvide som kridt.
